Category: Uncategorized

Soyaisoflavoner og genistein i overgangsalderen – kan det hjælpe mod hedeture, nattesved og dårlig søvn?

Mange kvinder bruger soyaisoflavoner mod overgangsalder for at reducere hedeture, nattesved og søvnproblemer. Overgangsalderen er en naturlig del af livet for alle kvinder. For nogle forløber den næsten ubemærket, mens andre oplever en lang række symptomer, der kan påvirke både livskvalitet, søvn, energi og humør. Blandt de mest almindelige gener finder vi: • Hedeture• Nattesved• Søvnproblemer• Uro i kroppen• Træthed• Humørsvingninger• Koncentrationsbesvær• Hjertebanken• Tørre slimhinder Mange kvinder søger derfor efter naturlige alternativer til hormonbehandling. Et af de mest undersøgte områder inden for kosttilskud til overgangsalderen er soyaisoflavoner – særligt stoffet genistein. Soyaisoflavoner mod overgangsalder – hvordan virker de? Soyaisoflavoner mod overgangsalder er blandt de mest undersøgte naturlige kosttilskud. Soyaisoflavoner er naturligt forekommende planteforbindelser, som findes i sojabønner. De kaldes ofte fytoøstrogener, fordi deres kemiske struktur minder om kroppens eget østrogen. Når østrogenniveauet falder i forbindelse med overgangsalderen, kan disse plantestoffer i visse tilfælde binde sig svagt til kroppens østrogenreceptorer og dermed påvirke nogle af de symptomer, der opstår ved østrogenmangel. De mest kendte soyaisoflavoner er: • Genistein• Daidzein• Glycitein Genistein er den isoflavon, som forskerne generelt har størst interesse for. Hvad er genistein? Genistein er et naturligt stof, der findes i sojabønner og sojaekstrakter. Genistein er særligt interessant, fordi det har en relativt stærk biologisk aktivitet sammenlignet med andre isoflavoner. Forskning har vist, at genistein blandt andet kan påvirke: • Temperaturregulering i hjernen• Blodkar• Knoglemetabolisme• Inflammatoriske processer• Østrogenreceptorer Det betyder ikke, at genistein virker som hormonbehandling, men det kan hos nogle kvinder have en mild østrogenlignende effekt. Kan soyaisoflavoner reducere hedeture? Hedeture er blandt de mest almindelige symptomer i overgangsalderen. De opstår blandt andet fordi hjernens temperaturcenter bliver mere følsomt, når østrogenniveauet falder. Flere studier har vist, at soyaisoflavoner kan reducere både hyppigheden og intensiteten af hedeture hos nogle kvinder. Effekten ses typisk først efter: • 4-6 uger• Ofte bedst efter 8-12 uger Resultaterne varierer dog fra kvinde til kvinde. Nogle oplever markant forbedring, mens andre oplever mere beskeden effekt. Kan genistein hjælpe mod nattesved? Nattesved er tæt knyttet til hedeture. Mange kvinder vågner flere gange om natten gennemblødte af sved, hvilket kan ødelægge søvnkvaliteten. Når hyppigheden af hedeture reduceres, ser man ofte samtidig: • Færre opvågninger• Mindre nattesved• Bedre søvnkvalitet• Mere sammenhængende søvn Mange kvinder vælger soyaisoflavoner mod overgangsalder som alternativ til hormonbehandling. Overgangsalder og søvnproblemer Søvnproblemer er en af de mest undervurderede konsekvenser af overgangsalderen. Mange kvinder oplever: • Besvær med at falde i søvn• Hyppige opvågninger• Tidlig opvågning om morgenen• Urolig søvn• Følelse af ikke at være udhvilet Selvom soyaisoflavoner ikke er et sovemiddel, kan de indirekte forbedre søvnen ved at reducere de symptomer, der vækker kroppen natten igennem. Når nattesved og hedeture falder, forbedres søvnkvaliteten ofte automatisk. Hvor hurtigt virker soyaisoflavoner? Mange forventer en hurtig effekt, men soyaisoflavoner virker normalt gradvist. Typisk ses: Uge 1-2:Kroppen tilpasser sig. Uge 3-6:De første forbedringer kan mærkes. Uge 8-12:Maksimal effekt ses ofte her. Det kræver derfor lidt tålmodighed at vurdere effekten. Er soyaisoflavoner mod overgangsalder sikre? For de fleste raske kvinder anses soyaisoflavoner generelt som sikre ved anbefalede doser. Dog bør kvinder med: • Tidligere brystkræft• Hormonfølsomme kræftformer• Behandling med antiøstrogen medicin altid drøfte brugen med deres læge eller onkolog først. Hvem kan have glæde af soyaisoflavoner? Soyaisoflavoner kan være relevante for kvinder som: • Er i peri-menopause• Er i overgangsalderen• Oplever hedeture• Har nattesved• Sover dårligt på grund af varmefornemmelser• Ønsker et naturligt alternativ til hormonbehandling Effekten varierer dog individuelt. Forskning i soyaisoflavoner mod overgangsalder Forskning i soyaisoflavoner mod overgangsalder viser lovende resultater ved hedeture, og er omfattende. Samlet set peger den på, at soyaisoflavoner kan: • Reducere hedeture hos mange kvinder• Mindske nattesved• Forbedre livskvaliteten• Bidrage til bedre søvn indirekte Effekten er generelt mindre end ved klassisk hormonbehandling, men til gengæld ønsker mange kvinder netop en mere naturlig tilgang, og kan oftes blive endnu mere effektiv hvis man kombinerer det med akupunktur. Kilder

Pudendal neuralgi og pudendus-smerter – når det gør ondt at sidde, gå på toilettet eller være intim

Pudendal neuralgi er en smertefuld tilstand, hvor nervus pudendus i bækkenbunden bliver irriteret eller påvirket. Det kan give smerter i underlivet, mellemkødet, endetarmen, kønsområdet og ofte tydelige smerter ved siddende stilling. Smerter i underlivet er et emne, mange mennesker har svært ved at tale om. Nogle oplever brændende smerter omkring endetarmen. Andre har smerter i skeden, penis eller mellemkødet. Nogle kan ikke sidde på en stol i længere tid uden at få smerter, mens andre oplever problemer med vandladning, afføring eller seksuel aktivitet. Mange patienter går fra behandler til behandler uden at få en forklaring på deres symptomer. I nogle tilfælde kan årsagen være irritation eller påvirkning af kroppens vigtigste nerve i bækkenbunden – nervus pudendus. Tilstanden kaldes ofte pudendal neuralgi eller pudendus-syndrom og kan være både smertefuld, frustrerende og stærkt invaliderende. Du kan læse en generel medicinsk beskrivelse hos NHS. Hvad er nervus pudendus? Nervus pudendus er en vigtig nerve, som udspringer fra korsbenet nederst i ryggen. Nerven løber gennem bækkenet og forsyner blandt andet: Nerven har både følenerver og motoriske nervefibre. Det betyder, at den både registrerer berøring, tryk og smerte, men også hjælper med at kontrollere musklerne omkring blære, endetarm og bækkenbund. Hvis nerven bliver irriteret eller kommer i klemme, kan det give en lang række symptomer. Hvad er pudendal neuralgi? Pudendal neuralgi betyder smerter, som stammer fra nervus pudendus. Nogle beskriver smerterne som: Andre oplever følelsesforstyrrelser eller en fornemmelse af, at området er bedøvet eller “forkert”. Symptomerne kan variere betydeligt fra person til person. Hvor sidder smerterne? Smerterne kan forekomme mange forskellige steder. Hos kvinder kan de sidde i: Hos mænd kan de sidde i: Begge køn kan opleve smerter omkring halebenet, bækkenbunden og de dybe strukturer i bækkenet. Når det gør ondt at sidde Et af de mest karakteristiske symptomer ved pudendal neuralgi er smerter ved siddende stilling. Mange patienter fortæller, at de har det bedst, når de står eller ligger ned.Når de sætter sig på en stol, opstår smerterne gradvist eller øges markant.Nogle beskriver det som at sidde på en golfbold.Andre føler et konstant tryk dybt inde i bækkenet.Dette skyldes blandt andet, at nerven i visse positioner kan udsættes for øget belastning eller kompression. Problemer med toiletbesøg Nervus pudendus spiller en vigtig rolle i kontrollen af bækkenbundens muskler. Derfor kan irritation af nerven i nogle tilfælde føre til problemer med: Nogle patienter oplever hyppig vandladning. Andre føler konstant trang til at lade vandet. Nogle beskriver en følelse af, at kroppen hele tiden signalerer, at blæren eller endetarmen ikke er tømt. Seksuelle problemer Pudendal neuralgi kan også påvirke seksualiteten. For nogle patienter bliver samleje smertefuldt. Andre oplever nedsat følsomhed eller ubehag ved seksuel aktivitet. Hos kvinder kan smerter opstå ved penetration eller dybere bevægelser. Hos mænd kan smerterne opstå i penis, pungen eller bækkenbunden. Når smerter bliver forbundet med intimitet, er det naturligt, at lysten påvirkes. Mange patienter udvikler derfor sekundært nedsat sexlyst, ikke fordi de mangler interesse, men fordi kroppen forbinder aktiviteten med smerte. Hvorfor opstår pudendal neuralgi? Der findes sjældent én enkelt årsag. Ofte er flere faktorer involveret. Stramme muskler i bækkenbunden En af de hyppigste årsager er spændinger i bækkenbundens muskler. Ligesom muskler i nakken kan blive spændte, kan musklerne i bækkenet også blive overbelastede. Hvis musklerne omkring nervens forløb bliver for stramme, kan nerven udsættes for irritation eller øget tryk. Fødselsskader Hos kvinder kan graviditet og fødsel i nogle tilfælde påvirke nerven. Især langvarige fødsler, instrumentelle forløsninger eller større bristninger kan være medvirkende faktorer. Operationer Tidligere operationer i bækkenområdet kan i nogle tilfælde føre til arvævsdannelse eller ændringer i vævets bevægelighed. Fald og traumer Fald på halebenet eller direkte traumer mod bækkenområdet kan påvirke de strukturer, som nerven passerer igennem. Langvarigt cykling Hos enkelte personer kan mange timers cykling gennem længere tid medføre irritation af nerven. Dette ses særligt ved hårde sadler eller uhensigtsmæssige siddestillinger. Hvorfor er diagnosen vanskelig? Pudendal neuralgi er ofte en overset diagnose. Mange patienter får foretaget scanninger, blodprøver og undersøgelser uden at man finder en oplagt forklaring. Det skyldes blandt andet, at nerven ikke nødvendigvis kan ses på almindelige scanninger. Derfor bygger vurderingen ofte på sygehistorien, symptombilledet og en grundig klinisk undersøgelse. Hvad kan man gøre ved pudendal neuralgi? Behandlingen afhænger af årsagen. For nogle patienter handler det om at reducere belastningen af nerven. For andre handler det om at forbedre bevægeligheden i bækkenet og mindske spændingerne i de omkringliggende væv. Det er vigtigt at forstå, at problemet ikke nødvendigvis sidder i nerven alene. Ofte er nerven påvirket af omgivelserne omkring den. Derfor fokuserer moderne behandling ofte på hele bækkenregionen frem for kun nerven. Gynækologisk osteopati og manuel behandling På Klinik Lasota ser vi jævnligt patienter med smerter i bækken, underliv og bækkenbund. Jan Lasota har gennem mange år specialiseret sig i gynækologisk osteopati og undersøgelse af de mekaniske og funktionelle forhold i bækkenet. Han har undervist behandlere på alle niveauer i bækkensmerter i mere end 20 år. Ved undersøgelsen vurderes blandt andet: Målet er at identificere de faktorer, som kan bidrage til irritation af nerven og de omkringliggende strukturer. Hos nogle patienter findes der tydelige mekaniske dysfunktioner, mens andre primært har spændingsrelaterede eller funktionelle problemer. Hvornår bør man søge hjælp? Hvis du oplever: kan det være relevant at få foretaget en grundig vurdering. Du er ikke alene Mange patienter med pudendal neuralgi føler sig alene med deres symptomer. Problemerne er ofte intime, og mange tøver med at tale om dem. Men pudendus-relaterede smerter er langt mere almindelige, end de fleste tror. Den gode nyhed er, at der i dag findes langt større forståelse for tilstanden end tidligere, og at mange patienter oplever bedring, når årsagerne identificeres, og behandlingen målrettes de strukturer, som påvirker nerven. Det vigtigste er derfor ikke at ignorere symptomerne, men at få dem undersøgt grundigt, så årsagen kan findes, og den rette behandling kan iværksættes. Kilder: Labat JJ, Riant T, Robert R, Amarenco G, Lefaucheur JP, Rigaud J. Diagnostic criteria for pudendal neuralgia by pudendal nerve entrapment: Nantes criteria. Neurourology and Urodynamics. 2008. Kaur J, Leslie SW, Singh P. Pudendal Nerve Entrapment

Tinnitus – når lyden ikke kommer udefra

Mange mennesker lever med en lyd i ørerne, som ingen andre kan høre. Det kan være en susen, en hyletone, en brummen eller en skarp, højfrekvent piben. For nogle er lyden svag og kommer kun indimellem, for andre er den konstant til stede og så belastende, at den påvirker både søvn, koncentration, humør og livskvalitet. Tinnitus er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom. Og netop fordi det er et symptom, findes der ikke én enkel forklaring – og heller ikke én enkel løsning. Det er også derfor, tinnitus er omgærdet af mange misforståelser, halve sandheder og desværre også den alt for velkendte besked: “der er ikke noget at gøre”. I klinikken møder vi jævnligt patienter, som har fået netop den besked. For mange er det næsten mere belastende end selve lyden. Når man får at vide, at man bare skal lære at leve med symptomet, kan det føles som at få taget håbet fra sig. Derfor giver det god mening at starte med det grundlæggende: hvad tinnitus egentlig er – og hvad det ikke er. Hvad er tinnitus egentlig? Tinnitus betyder, at hjernen registrerer en lyd, uden at der er en ydre lydkilde. Det er altså ikke en lyd, der kommer udefra, og det er heller ikke nødvendigvis øret, der “larmer”. Tinnitus opstår i samspillet mellem øret, hørenerven og hjernen, hvor signaler bliver fejltolket eller forstærket. For de fleste opleves tinnitus i ørerne, men i virkeligheden er det hjernen, der skaber selve lydoplevelsen. Lyden kan være høj eller lav, konstant eller svingende. Den kan sidde i ét øre, begge ører eller opleves midt i hovedet. Det fælles er, at den vedvarende lyd er subjektiv – kun den, der har den, kan høre den. Det forklarer også, hvorfor to personer med tilsyneladende samme høretab kan opleve tinnitus vidt forskelligt. Det er ikke kun skaden eller forandringen i øret, der afgør oplevelsen, men hvordan nervesystemet og hjernen reagerer på den. Forskellige typer af tinnitus Tinnitus er en tilstand, som opleves uden en ydre lydkilde. Der findes ikke én type tinnitus. Tværtimod. Hos nogle opstår lyden i forbindelse med støjskader, for eksempel efter mange års arbejde i støj, gentagne koncerter eller en enkelt voldsom lydpåvirkning. Her ser man ofte samtidig et høretab, og tinnitus opstår som følge af ændret input fra det indre øre til hjernen. Hos andre opstår tilstanden i forbindelse med spændinger og dysfunktioner i nakke, kæbe eller øvre ryg. Denne type kaldes ofte somatosensorisk tinnitus. Her kan lyden ændre karakter, når man bevæger hovedet, spænder i kæben, gaber eller trykker bestemte steder på kroppen. Det fortæller os, at tinnitus i disse tilfælde ikke kun handler om hørelse, men også om muskler, led og nerver. Der findes også tinnitus, som er tæt knyttet til stress, angst og overbelastning af nervesystemet. Her er øret ofte anatomisk “normalt”, men hjernen står i et konstant alarmberedskab. Når nervesystemet er presset, bliver hjernen mere opmærksom på indre signaler – og tinnitus kan fylde meget mere. Endelig er der de mere komplekse tilfælde, hvor flere mekanismer er i spil samtidig. Det kan være en kombination af høretab, nerveirritation, nedsat blodgennemstrømning, spændinger i nakke og kæbe samt en central overfølsomhed i hjernen. Det er ofte disse patienter, der har haft tinnitus længe og har prøvet mange forskellige tiltag uden varig effekt. Skrøner og sejlivede myter En af de mest udbredte forestillinger er, at tinnitus altid skyldes en permanent skade i øret, som intet kan ændre. Det er simpelthen ikke korrekt. Ja, der kan være strukturelle forandringer i det indre øre, men det forklarer langt fra alle tilfælde – og det forklarer slet ikke, hvorfor tinnitus kan variere fra dag til dag eller ændre sig markant på få minutter. En anden sejlivede myte er, at tinnitus “sidder i øret”. I dag ved vi, at hjernen spiller en helt central rolle. Tinnitus er i høj grad et neurofysiologisk fænomen, hvor hjernen forsøger at kompensere for manglende eller ændret input fra høreapparatet. Når inputtet bliver uklart, kan hjernen selv skrue op – lidt som når man øger volumen på en radio med dårlig signalmodtagelse. Mange frygter også, at tinnitus nødvendigvis bliver værre med tiden. For en del mennesker forholder det sig faktisk modsat, især når man arbejder målrettet med nervesystemets regulering og de underliggende årsager. Tinnitus er ikke statisk, og det er vigtigt at vide. Fakta: hvad ved vi i dag? Vi ved, at tinnitus ofte – men ikke altid – hænger sammen med nedsat hørelse. Vi ved, at stress, søvnmangel og psykisk belastning forværrer symptomerne. Og vi ved, at nervesystemets tilstand er afgørende for, hvor voldsom tinnitus opleves. Moderne forskning peger i stigende grad på, at tinnitus ikke kun handler om øret, men om, hvordan hjernen behandler og fortolker signaler. Når hjernen mangler klare input, kan den selv generere aktivitet, som opleves som lyd. Det er en forklaring på, hvorfor behandling, der påvirker nervesystemet og omgivelserne omkring øret, i nogle tilfælde kan ændre tinnitus markant. Hvorfor kan behandling påvirke tinnitus? Når man arbejder med behandling, der påvirker væv, nerver og blodgennemstrømning omkring øret, hørenerven og de centrale strukturer i hjernestammen, kan man ændre de signaler, hjernen modtager. Nervesystemet reagerer ofte hurtigt på nye input, og derfor kan nogle opleve en ændring i tinnitus næsten med det samme. Det forklarer også, hvorfor effekten nogle gange er midlertidig. Nervesystemet har fået et nyt signal, men hvis mønsteret har været der længe, kræver det ofte gentagelse, før ændringen bliver mere stabil. Det betyder ikke, at behandlingen “ikke virker”, men at systemet skal have tid og gentagelser til at omstille sig. Hvad gør vi i Klinik Lasota? I Klinik Lasota arbejder vi ud fra den forståelse, at tinnitus er et komplekst symptom, som sjældent har én enkelt årsag. Derfor findes der heller ikke én behandling, der hjælper alle. Vores primære behandlingsform ved tinnitus er højdosis klasse 4 K-laser. Det har vi valgt, fordi det er den metode, hvor vi gennem årene har set den mest konsistente og tydelige effekt hos en del patienter. Laserbehandlingen rettes mod områder omkring øret, kæben,

GLAD træning – effektiv træning ved slidgigt i knæ og hofte

GLAD træning – hvorfor er det så vigtigt ved slidgigt? GLAD træning er i dag en af de mest anbefalede behandlingsformer til mennesker med slidgigt (artrose) i knæ og hofter. Alligevel er der mange, som stadig er usikre på, om træning er det rigtige, når leddene gør ondt. En meget udbredt tanke er, at slidgigt betyder, at leddene er “slidte op” og derfor skal skånes mest muligt. Mange bliver bange for at bevæge sig, fordi smerte let forbindes med yderligere skade. Det er fuldt forståeligt – men heldigvis ikke rigtigt. Forskning og mange års klinisk erfaring viser, at den rigtige form for træning er noget af det bedste, man kan gøre, når man har slidgigt. Og her spiller GLAD træning en helt central rolle. Hvad er GLAD træning? GLAD træning står for “Godt Liv med Artrose i Danmark” og er et evidensbaseret trænings- og undervisningsprogram udviklet specifikt til mennesker med slidgigt i knæ og hofter. GLAD træning bygger på international forskning og anvendes i dag bredt i sundhedsvæsenet som førstevalg ved behandling af slidgigt. Programmet kombinerer viden om slidgigt med målrettet, superviseret træning, der er tilpasset den enkeltes niveau. Et vigtigt element i GLAD forløbet er forståelsen af smerte. Mange bliver overraskede over at lære, at smerte ikke nødvendigvis betyder, at leddet tager skade. Den viden alene kan være afgørende for, at man igen tør bruge kroppen mere frit. Kan GLAD øvelserne fjerne slidgigt? Målrettet træning ved slidgigt kan ikke gøre brusken som ny. Men målet med GLAD træning er heller ikke at “reparere” leddet – målet er at forbedre funktionen og livskvaliteten. Med regelmæssig struktureret træning for knæ og hofte kan mange opnå færre smerter, bedre bevægelighed og mindre behov for smertestillende medicin. For nogle kan målrettet træning udsætte – og i visse tilfælde helt forhindre – behovet for operation. Er det normalt, at træning gør ondt i starten? Ja. Når man begynder på GLAD træning eller anden målrettet træning, er det helt normalt at opleve ømhed. Det betyder som regel, at kroppen vænner sig til nye belastninger – ikke at man gør skade. Over tid tilpasser muskler, sener og bindevæv sig, og bevægelserne føles ofte mere stabile og trygge. Det afgørende er, at træningen udføres korrekt og med den rette progression. Professionel vejledning er vigtig ved GLAD træning Selvom denne type træning er meget effektiv, er det vigtigt at understrege, at forkert udført træning i nogle tilfælde kan forværre symptomer eller skabe nye problemer. Øvelser skal tilpasses den enkelte, og teknikken skal være korrekt. På Klinik Lasota har vi fysioterapeut Christian Borg Nielsen, som har speciale i behandling og træning af patienter med slidgigt. Han har stor erfaring med at vejlede i, hvordan man får mest muligt ud af GLAD træning – uden at overbelaste leddene eller udføre øvelser, der kan være uhensigtsmæssige. Hvis du er i tvivl om din træning, eller ønsker rådgivning om, hvordan du bedst kommer i gang med GLAD træning, er du altid velkommen til at kontakte os. Ofte kan små justeringer gøre en stor forskel. Vores konklusion GLAD træning er ikke farlig for slidgigt – tværtimod. Den rigtige form for bevægelse er en forudsætning for, at leddene kan fungere bedst muligt, også når der er slidgigt. Med viden, tålmodighed og professionel vejledning kan GLAD træning være en af de mest effektive veje til et mere aktivt og velfungerende liv med slidgigt. Kildehenvisninger om GLAD-træning og slidgigt GLAD Danmark – Godt Liv med Artrose i Danmarkhttps://www.gladdanmark.dk GLAD International – evidence-based education and exercise for osteoarthritishttps://gladinternational.org Sundhedsstyrelsen – Slidgigt (artrose)https://www.sst.dk/da/viden/sygdomme/slidgigt NICE Guidelines – Osteoarthritis in over 16s: diagnosis and managementhttps://www.nice.org.uk/guidance/ng226 OARSI Guidelines (2019) – Non-surgical management of knee, hip and polyarticular osteoarthritishttps://oarsi.org/research/standards-guidelines ACR / Arthritis Foundation Guideline (2019/2020)https://www.rheumatology.org/Practice-Quality/Clinical-Support/Clinical-Practice-Guidelines/Osteoarthritis Cochrane Review – Exercise therapy for knee osteoarthritishttps://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD004376.pub4/full EULAR Recommendations (2024) – Management of hip and knee osteoarthritishttps://ard.bmj.com/content/early/2024 National Institutes of Health (NIH) – Osteoarthritis overviewhttps://www.niams.nih.gov/health-topics/osteoarthritis BMJ – Exercise and physical activity in osteoarthritishttps://www.bmj.com/content/368/bmj.l6923 Harvard Health – Exercising with osteoarthritishttps://www.health.harvard.edu/pain/exercising-with-osteoarthritis Versus Arthritis (UK) – Exercise and arthritishttps://www.versusarthritis.org/about-arthritis/exercising-with-arthritis Jan LasotaKlinik Lasota

Stamcelletransplantation

Stamcelletransplantation – et enkelt valg, der redder liv Forestil dig, at du en dag får at vide, at du kan redde et andet menneskes liv. Ikke ved at springe ud foran en bil, ikke ved at donere et organ, men ved noget så simpelt som at afgive en blodprøve. Det lyder næsten for godt til at være sandt – og alligevel er det virkeligheden for tusindvis af patienter verden over, der lider af blodkræft og andre alvorlige sygdomme, hvor stamcelletransplantation er den eneste vej til overlevelse. I Danmark er der dog en stor udfordring: alt for få er registreret som stamcelledonorer. Det betyder, at patienter risikerer at dø, selvom behandlingen findes, alene fordi der ikke er nok mennesker, de matcher med. Det er en tragedie – og det er et problem, vi faktisk kan løse, hvis flere melder sig ind i donorregistret. Hvad er stamceller og stamcelletransplantation ? Stamceller er kroppens grundlæggende byggesten. Det er celler, der kan dele sig og udvikle sig til forskellige specialiserede celler. Når vi taler om stamcelletransplantation i forbindelse med kræftbehandling, handler det især om de hæmatopoietiske stamceller – altså de stamceller, der danner blodceller: røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. For patienter med sygdomme som leukæmi (blodkræft), lymfom eller alvorlige knoglemarvssygdomme, er stamcellerne ødelagte eller fungerer ikke længere normalt. Uden raske blodceller kan kroppen ikke bekæmpe infektioner, transportere ilt eller stoppe blødninger. Derfor kan en transplantation med friske, raske stamceller fra en donor være forskellen på liv og død. Fra “knoglemarvshøst” til en simpel blodtapning Mange tror stadig, at det at donere stamceller betyder, at man skal i fuld narkose, og at lægerne borer sig ind i hoftebenet for at “høste” knoglemarv. Og det er ikke helt forkert – sådan gjorde man før i tiden, og det gøres stadig i enkelte tilfælde. Men i dag er langt de fleste donationer meget enklere. Den moderne metode kaldes perifer stamcellehøst. Her får donoren i nogle dage et lægemiddel (typisk G-CSF), som stimulerer kroppen til at frigive stamceller fra knoglemarven og ud i blodbanen. Når stamcellerne først cirkulerer frit i blodet, kan de tappes på præcis samme måde som ved en almindelig blodtapning. En maskine sorterer stamcellerne fra, og resten af blodet ledes tilbage i kroppen. Hele proceduren tager et par timer, kræver ingen operation og er forbundet med minimal ubehag. Med andre ord: det, der tidligere var en ret stor og invasiv procedure, er i dag reduceret til noget, der minder om at give blod – og til gengæld kan det redde et menneskes liv Hvad er en stamcelletransplantation? Selve behandlingen kaldes stamcelletransplantation – tidligere kendt som knoglemarvstransplantation. Her modtager patienten de sunde stamceller fra donoren. Før transplantationen har patienten ofte gennemgået en hård kemoterapi eller strålebehandling, som slår de syge celler ihjel, men som også ødelægger deres egen knoglemarv. Derfor har de akut brug for, at donorcellerne tager over og begynder at producere nye, raske blodceller. Der findes to former: Det er især den allogene transplantation, der redder liv – men som også er afhængig af, at der findes nok donorer i registrene. Hvorfor er der brug for flere donorer? Når man skal finde en donor til en patient, handler det ikke bare om blodtype. Man skal matche på en række genetiske markører (HLA-typer), og sandsynligheden for at to mennesker matcher er ekstremt lav – i gennemsnit én ud af flere tusinde. Jo flere, der melder sig, desto større er chancen for, at netop den ene, der matcher, kan findes. I Danmark er donorbasen stadig lille sammenlignet med andre lande. Det betyder, at danske patienter ofte må lede internationalt, og det tager tid. Tid, som mange patienter ikke har. Hvis flere danskere meldte sig, kunne vi redde langt flere liv – både herhjemme og i resten af verden, da registre samarbejder globalt. Sådan bliver du stamcelledonor At blive stamcelledonor er enkelt: Så er du registreret. Du behøver ikke gøre mere, før den dag kommer, hvor du måske bliver udvalgt, fordi du matcher en patient. Og husk: sandsynligheden for at blive kaldt er lille, men hvis du gør, er du måske den eneste i verden, der kan redde netop den patient. At redde et liv – med en blodprøve Der er noget helt særligt ved tanken om at redde et liv. Mange af os har måske drømt om at være en helt – men i dette tilfælde handler heltegerningen ikke om styrke eller mod, men om et valg. Et valg om at melde sig til. Forestil dig at stå med den viden, at fordi du sagde ja til at give lidt af dig selv, så lever et andet menneske i dag. En mor kan igen hente sit barn i børnehaven. En ung mand kan afslutte sin uddannelse. En bedstefar kan opleve endnu en jul med familien. Alt dette, fordi du sagde ja til at lade dig registrere – og fordi du afgav en blodprøve. Min opfordring Vi mangler stamcelledonorer i Danmark til stamcelletransplantation. Hver eneste dag er der patienter, som venter – og som risikerer at miste livet, fordi der ikke er en donor, de matcher med. Det kan vi ændre. Derfor er min klare opfordring: gå ind på stamceller.dk, læs mere og meld dig ind i registret. Det tager få minutter, det koster dig intet, og du binder dig ikke til noget, før du engang måtte blive matchet. Men hvis du bliver det, så har du chancen for at gøre noget, som de færreste mennesker nogensinde får mulighed for: at redde et andet menneskes liv. Jan LasotaKlinik Lasota

Hårtab – når kroppen prøver at fortælle dig noget

Vi mister alle hår hver eneste dag. Faktisk op til 100 hår dagligt, uden at vi bemærker det. Men for nogle bliver hårtabet tydeligt og bekymrende. Måske sidder du med en børste fuld af hår. Måske bemærker du, at pandehåret er blevet tyndere, eller at der er mere synlig hovedbund. Hårtab kan være midlertidigt, arveligt, hormonelt – eller et signal om, at noget i kroppen er ude af balance. I dette indlæg gennemgår vi årsagerne til hårtab, hvad man selv kan gøre, og hvordan man som terapeut kan hjælpe – med både faglig dybde og respekt for det enkelte menneske. Hårtab er ikke bare for mænd Hårtab forbindes ofte med mænd og arvelig skaldethed – den såkaldte androgenetiske alopeci. Men mange kvinder oplever også hårtab, ofte mere diffust og emotionelt belastende. Det er ikke ualmindeligt, at kvinder mister markant mere hår efter fødsler, under stress, i overgangsalderen eller i forbindelse med sygdom. Og i stigende grad ser vi også yngre kvinder, der klager over “tyndt hår”, “pandelinje der trækker sig tilbage” eller “en hovedbund der skinner igennem”. Her er det vigtigt at forstå, at håret ikke bare er kosmetik. Det er en slags livsindikator. En slags kvittering fra kroppen, der viser, om der er nok ressourcer til at bruge energi på at opretholde en “luksusfunktion” som hårvækst. Når kroppen prioriterer, vælger den først livsvigtige organer. Hår og hud kommer bagefter. De mest almindelige årsager til hårtab Hårtab kan have mange årsager, og ofte spiller flere faktorer sammen. Her er nogle af de mest hyppige: 1. Mangel på næringsstoffer Kroppen skal bruge en række vitaminer og mineraler for at kunne producere og vedligeholde hår. Blandt de vigtigste: Jern: Især kvinder med menstruation, vegetarer eller personer med lav mavesyreproduktion kan mangle jern. Zink: Vigtigt for celledeling og vækst. Et lavt zinkniveau ses ofte ved både hårtab og dårlig sårheling. B12 og folat: Mangel kan medføre blodmangel og nedsat ilttransport til hårsækkene. Biotin (B7): Spiller en rolle i keratinproduktionen, men alvorlig mangel er sjælden. Protein: Hår består af keratin, en type protein. En proteinfattig kost kan derfor påvirke hårvæksten. Essentielle fedtsyrer: Især omega-3 har betydning for hårets struktur og fugt. Et simpelt blodpanel hos lægen eller en terapeutisk vurdering kan afdække mulige mangler. Behandlingen afhænger af årsagen – og ikke alle har gavn af generiske “hårvitaminer”. 2. Hormonelle ubalancer Hår er ekstremt følsomt over for hormonelle ændringer. Mange kvinder oplever hårtab i disse situationer: Efter graviditet: Den pludselige ændring i østrogen- og progesteronniveauer efter fødsel kan udløse såkaldt telogent effluvium, hvor mange hår går i hvilefase på én gang. P-piller eller hormonbehandling: Skift i hormonniveauer kan påvirke hårvækst både positivt og negativt. PCOS (Polycystisk ovariesyndrom): Høje niveauer af androgener (mandlige hormoner) kan føre til øget kropsbehåring – og hårtab i hovedbunden. Overgangsalder: Faldet i østrogen og progesteron kan medføre diffus udtynding af håret. Ved hormonelt betinget hårtab er det ikke nok at give vitaminer. Her kræves en helhedsorienteret indsats med fokus på hormonsystemet – ofte i samarbejde med læge, gynækolog eller en erfaren behandler. 3. Stress og psykisk belastning Langvarig stress påvirker kroppens hormonbalance, næringsstofoptag og ikke mindst det autonome nervesystem – og det kan mærkes i håret. Mange oplever, at håret falder af i håndfulde under perioder med sorg, krise eller pres. Kroppen reagerer på stress med øget kortisol og ændringer i blodgennemstrømning. Når næring og ilt ikke når ud til hårsækkene, stopper væksten. Her kan fokus på n. vagus, stressreduktion, søvn og beroligende terapi gøre en markant forskel. 4. Autoimmune tilstande I tilfælde af alopecia areata (pletvist hårtab) angriber immunforsvaret pludselig kroppens egne hårsække. Årsagen er ofte ukendt, men stress og immunologisk dysregulering kan spille ind. Her er behandlingen mere kompleks og involverer ofte immunmodulerende tiltag, herunder kost, tarmflora, akupunktur og antiinflammatoriske strategier. 5. Medicinsk behandling og sygdom Kemoterapi er den mest kendte årsag til midlertidigt hårtab, men også andre lægemidler kan påvirke håret, herunder: Blodfortyndende medicin, Antidepressiva, Retinoider (A-vitamin), Betablokkere, Skjoldbruskkirtelmedicin, Det samme gælder ved sygdomme som hypothyreose (lavt stofskifte), diabetes og inflammatoriske tarmlidelser.   Hvad kan du selv gøre? Hvis du oplever hårtab, gælder det om at gå systematisk til værks. Her er nogle af de første trin: Undersøg dit næringsniveauFå målt jern, ferritin, B12, folat og D-vitamin – evt. via egen læge. Overvej også en hårmineralanalyse eller mikronæringsscreening ved en fagperson. Spis nærende og antiinflammatoriskFokusér på en kost rig på protein, sunde fedtstoffer, jernrige grøntsager og B-vitaminholdige fødevarer. Undgå sukker og stærkt forarbejdet mad. Sørg for nok søvn og restitutionKroppen heler – og vokser – om natten. Lav søvnkvalitet er en undervurderet faktor i både hårtab og hormonel ubalance. Støt nervesystemet og stressreguleringVagus-stimulering, mindfulness, yoga, manuel terapi eller akupunktur kan være gavnlige tiltag, hvis hårtabet er stressrelateret. Undgå hårfjendtlige vanerStramme frisurer, hyppig varmestyling og aggressive hårprodukter kan slide på håret og forværre et allerede sårbart hårmiljø. Hvornår bør du søge hjælp? Hårtab kan være midlertidigt og helt ufarligt – men det kan også være tegn på en underliggende ubalance. Hvis du oplever: Hårtab, der varer i mere end 3-4 måneder Tyndere pandehår eller vigende tindinger Pletter med helt bart område Samtidige symptomer som træthed, tør hud, uregelmæssig menstruation eller vægtændringer … så bør du kontakte en sundhedsfaglig behandler, der kan hjælpe med at afdække årsagen. Behandling hos Klinik Lasota Hos Klinik Lasota arbejder vi helhedsorienteret. Vi ser hårtab som en reaktion – ikke bare et kosmetisk problem. Vi tilbyder både: Akupunktur og zoneterapi til hormonel balance og stress Kostvejledning og supplementstrategier Manuel behandling til regulering af nervesystem og fordøjelse Vi møder dig med faglighed, men også med forståelse. For hårtab handler ikke bare om hår – det handler om dig, din krop og din balance. Kildehenvisninger Sinclair R. Diffuse hair loss. Int J Dermatol. 1999;38 Suppl 1:8-18. Bregy A, Trueb RM. No causal association between dietary supplements and hair loss: A review. Skin Appendage Disord. 2016;2(1-2):8-14. Almohanna HM, Ahmed AA, Tsatalis JP, Tosti A. The role of vitamins and minerals in hair loss: A review. Dermatol Ther (Heidelb). 2019;9(1):51–70. Le Floc’h C et al. Effect of a nutritional supplement on hair loss in women. J Cosmet Dermatol. 2015;14(1):76-82.

Solcreme; Beskyttelse mod hudkræft – eller falsk tryghed?

Solcreme er blevet et fast ritual for mange danskere, når solen titter frem. Vi smører os ind, tager på stranden, nyder solen, og tænker: “Så er jeg beskyttet.” Og det er der bestemt noget om. Solcreme er udviklet for at beskytte huden mod solens skadelige UV-stråler og har i mange år været anbefalet som et centralt værktøj i forebyggelsen af hudkræft. Men i takt med den stigende opmærksomhed på solcreme, er der også vokset en bekymring frem i forskningsmiljøet: Hvad hvis vores følelse af beskyttelse gør os mere risikovillige?Hvad hvis solcreme får os til at være alt for længe i solen – og dermed udsætte os for netop det, vi prøver at undgå? Denne artikel dykker jeg ned i netop dét paradoks. For virkeligheden er, at solcreme både beskytter og narrer os – og det kan have alvorlige konsekvenser. Hvad er hudkræft – og hvad beskytter solcreme egentlig imod? Hudkræft er den mest almindelige kræftform i Danmark, og vi ser en støt stigning i nye tilfælde hvert år. Hudkræft deles overordnet i tre hovedtyper: Solens ultraviolette stråling – især UVB og UVA – er hovedårsagen til alle disse kræftformer. UVB-stråler er især kendt for at give forbrændinger og skade DNA direkte, mens UVA trænger dybere ned i huden og medvirker til aldring og indirekte DNA-skader. Solcreme er designet til at beskytte mod disse stråler. En høj SPF (Sun Protection Factor) angiver, hvor meget længere man kan være i solen uden at blive forbrændt sammenlignet med ubeskyttet hud. En SPF 30 beskytter således mod ca. 97 % af UVB-strålerne – hvis den bruges korrekt. Solcreme virker – men… Der findes veldokumenteret forskning, der viser, at solcreme kan mindske risikoen for visse typer hudkræft. Et af de mest citerede studier er det australske Nambour Skin Cancer Prevention Trial, som viste en reduktion i antallet af planocellulære karcinomer og aktiniske keratoser hos deltagere, der brugte SPF 15 dagligt. Men studiet viste ikke samme entydige effekt mod malignt melanom – den farligste form. Her er billedet langt mere nuanceret. For selv om man ikke bliver forbrændt, betyder det ikke, at man ikke skader sin hud. Og det bringer os til det centrale paradoks. Kompensationshypotesen – en farlig adfærdsmekanisme Når man smører sig ind i solcreme, oplever man ofte en følelse af tryghed. Huden bliver ikke rød, man føler sig “sikret,” og man bliver måske længere på stranden eller i haven, end man ellers ville have gjort. Denne adfærd kaldes i forskningslitteraturen for “compensation hypothesis” – eller på dansk: kompensationshypotesen. Hypotesen bygger på, at vi kompenserer for en oplevet sikkerhed ved at ændre adfærd. I praksis betyder det, at folk med solcreme på udsætter sig selv for langt mere UV-stråling, fordi de ikke mærker den sædvanlige advarselsmekanisme – rødmen eller forbrænding. Og dette ses i ekstrem grad på badeferier i sydens sol, hvor mange opholder sig i solen hele dagen, ofte i timevis, uden tilstrækkelig beskyttelse. De smører sig ind om morgenen og tror, de er sikret, men solen er stærkest mellem kl. 11 og 15, og den samlede UV-eksponering kan være enorm.Ironisk nok er det netop på de ferier, hvor folk passer på med solcreme, at vi ser flest alvorlige solskader – ikke fordi de mangler solcreme, men fordi de er for længe i solen, uden forståelse for UV-belastningens kumulative virkning. En relateret mekanisme kaldes adfærdsmæssig hæmningsløshed (behavioral disinhibition): Når vi føler os beskyttede, slipper vi vores naturlige hæmninger – vi tager flere chancer. Lidt ligesom man måske kører lidt hurtigere, når man har sikkerhedssele på. Solcreme fjerner forbrændingen – ikke eksponeringen En vigtig fejlopfattelse hos mange danskere er, at solforbrænding er den eneste indikator på solskade. Det er forkert. Solskader sker også uden synlig rødme, og de akkumuleres over tid. Det vil sige: Du kan få DNA-skader i huden, der på sigt fører til hudkræft, selv hvis du aldrig er blevet forbrændt – blot ved at være for længe i solen, for ofte. Solcreme reducerer UVB-skader – men mange produkter har ringere beskyttelse mod UVA. UVA-stråler trænger dybere og menes at spille en større rolle i udviklingen af melanom. Så når vi bruger solcreme, men forlænger vores solbadning, kan det paradoksalt nok føre til større samlet UV-eksponering, og dermed øget risiko for især melanom. Solcreme bruges ofte forkert Selv når vi har gode intentioner, viser undersøgelser, at de fleste bruger alt for lidt solcreme. Den anbefalede mængde er omkring en håndfuld til en voksen krop – og det skal gentages hver anden time og efter badning eller sved. Men mange smører sig ind én gang om morgenen, og så tror de, at de er dækket hele dagen. I praksis betyder det, at solcremens effektivitet falder drastisk – og så er illusionen om beskyttelse endnu farligere. Hvad bør vi så gøre? Solcreme er ikke fjenden. Den kan beskytte – men kun som én del af en samlet solstrategi: Vi skal ændre vores forståelse. Det handler ikke kun om at undgå at blive rød – men om at begrænse den samlede UV-eksponering, også selvom huden ikke reagerer umiddelbart. Min konklusion Solcreme kan redde liv – men den kan også narre os. Hvis vi tror, at vi med en faktor 50 er urørlige, og derfor ligger otte timer i solen, så er vi på vej mod præcis det, vi prøver at undgå: Hudskader, aldring og i værste fald kræft. Den bedste beskyttelse er viden og realistisk adfærd. Solen er en livgivende kraft – men som alt andet i naturen, skal den mødes med respekt. Jan Lasota, Klinik Lasota Kildehenvisninger Green AC, Williams GM, Logan V, Strutton GM.Reduced melanoma after regular sunscreen use: randomized trial follow-up.J Clin Oncol. 2011 Jan 20;29(3):257-63. Autier P, Boniol M, Dore JF.Sunscreen use and increased duration of intentional sun exposure: still a burning issue.Int J Cancer. 2007;121(1):1–5. Diffey BL.Sunscreens and melanoma: the future looks bright.Br J Dermatol. 2005;153(2):378–81. Buller DB, Cokkinides V, Hall HI, et al.Prevalence of sunburn, sun protection, and indoor tanning behaviors among Americans: systematic review.JAMA Dermatol. 2011;147(11):1181–1186. Lazovich D, Vogel RI, Berwick M, et al.Indoor tanning and risk of melanoma: a case–control study in a highly exposed population.Am J Epidemiol. 2010;171(6):762–771. World Health Organization (WHO).Ultraviolet Radiation and the INTERSUN Programme.https://www.who.int/uv Cancer Council Australia.Sunscreen myths and facts.https://www.cancer.org.au/ Dennis LK, Beane Freeman LE, VanBeek MJ.Sunscreen use and the risk for melanoma: a quantitative review.Ann Intern Med. 2003;139(12):966–978.

Nervus Vagus

Din Kroppens Hemmelige Styringscenter Har du nogensinde følt dig stresset uden grund? Haft problemer med fordøjelsen? Eller måske døjer du med uforklarlige smerter, svimmelhed eller en følelse af konstant udmattelse? Mange ved ikke, at en enkelt nerve kan have en enorm indflydelse på vores velbefindende – både fysisk og mentalt. Den nerve hedder nervus vagus og er en af kroppens vigtigste forbindelser mellem hjernen og organerne. Hvis denne nerve ikke fungerer optimalt, kan det have vidtrækkende konsekvenser for kroppen. Heldigvis findes der behandlinger, der kan stimulere og balancere nervus vagus, og hos Klinik Lasota arbejder vi aktivt med netop dette. Hvad er nervus vagus? Nervus vagus er den længste og mest komplekse af vores 12 kranienerver. Den kaldes også for den vandrende nerve, fordi den forgrener sig og påvirker en lang række af kroppens funktioner – fra hjertet og lungerne til maven og tarmene. Denne nerve er en del af det parasympatiske nervesystem, som er kroppens beroligende system. Det hjælper os med at restituere, fordøje maden og komme i balance efter stressede situationer. Man kan sige, at det er vores indre bremse, der skal modsvare det sympatiske nervesystem, som styrer vores “kæmp eller flygt”-reaktion. Når nervus vagus fungerer godt, har vi en sund balance mellem stress og afslapning. Men hvis den bliver svækket eller overstimuleret, kan vi opleve en række symptomer, der spænder fra kronisk træthed til fordøjelsesbesvær, angst og autoimmune problemer. Symptomer på en dysfunktionel nervus vagus Når nervus vagus ikke fungerer optimalt, kan det vise sig på mange måder. Her er nogle af de mest almindelige symptomer: Hvordan kan vi stimulere og genoprette nervus vagus? Hos Klinik Lasota har vi specialiseret os i behandlinger, der kan aktivere og optimere nervus vagus’ funktion. Vi arbejder med en kombination af manuel terapi, akupunktur, vejrtrækningsteknikker og vagus-stimulerende øvelser. 1. Manuel behandling og osteopati Da nervus vagus udspringer fra kraniet og løber gennem nakken, kan spændinger i dette område hæmme dens funktion. Kraniosakral terapi, blid manipulation af nakkehvirvlerne og fasciebehandling kan frigøre spændinger og forbedre nervefunktionen. 2. Akupunktur og stimulering af vagus-punkter Akupunktur kan være en effektiv metode til at aktivere nervus vagus. Punkter som DU20, Yintang og aurikuloterapi på øret (hvor vagus-nerven har forgreninger) kan berolige det sympatiske nervesystem og stimulere vagus-aktiviteten. 3. Åndedrætsterapi Langsom, dyb vejrtrækning stimulerer vagus-nerven direkte. En særlig teknik er 4-7-8-åndedrættet, hvor man inhalerer i 4 sekunder, holder vejret i 7 sekunder og puster ud i 8 sekunder. Vi underviser i simple, men effektive åndedrætsøvelser, som kan hjælpe med at aktivere det parasympatiske nervesystem. 4. Kold terapi og vagus-træning At udsætte sig selv for kulde, f.eks. ved kolde bade (cryo) eller sågar ansigtsplask med koldt vand, kan aktivere vagus-nerven og reducere stressniveauet i kroppen. 5. Vagus-øvelser og livsstilsjusteringer Små ændringer i hverdagen kan have stor betydning for nervus vagus’ funktion. Sang, meditation og let motion er alle metoder, der kan stimulere nerven. Vi tilbyder personligt tilpassede vejledninger og træningsprogrammer, som kan hjælpe dig med at optimere din vagus-aktivitet. Har du problemer med vagus-nerven ? Hvis du oplever uforklarlige symptomer og mistænker, at din nervus vagus spiller en rolle, så kontakt os i Klinik Lasota. Vi har mange års erfaring med at behandle ubalancer i nervesystemet og kan hjælpe dig med at genskabe ro og balance i din krop. Hvis du oplever uforklarlige symptomer og mistænker, at din nervus vagus spiller en rolle, så kontakt os i Klinik Lasota. Vi har mange års erfaring med at behandle ubalancer i nervesystemet og kan hjælpe dig med at genskabe ro og balance i din krop. 📞 Ring til os i dag for en konsultation! 759 91 57 68 (07:30 – 13:30).🌐 Besøg vores hjemmeside for at lære mere! Er du behandler? Lær mere om nervus vagus på Lasota Online Akademi Er du behandler? Lær mere om nervus vagus på Lasota Online Akademi. Hvis du er behandler, terapeut eller sundhedsprofessionel og gerne vil forstå, hvordan du kan arbejde med nervus vagus i din kliniske praksis, tilbyder vi et specialiseret online kursus gennem Lasota Online Akademi. Her lærer du:🔹 Den nyeste forskning om nervus vagus og det autonome nervesystem🔹 Praktiske teknikker til manuel stimulering af vagus-nerven🔹 Akupunkturpunkter, øvelser og behandlingsteknikker, der aktiverer vagus📚 Læs mere og tilmeld dig her. Kildehenvisninger: “Vagus nerve stimulation (VNS): recent advances and future directions”Forfattere: Ikke specificeretKilde: Frontiers in Psychiatry​ “Vag​us nerve stimulation may tame autoimmune diseases”Forfattere: Ikke specificeretKilde: NPRLink: ​Wikipedia+3NPR+3Frontiers+3 “Vag​us Nerve Stimulation”Forfattere: Ikke specificeretKilde: American Association of Neurological Surgeons (AANS) “Pro​of of concept study of vagus nerve stimulation”Forfattere: Ikke specificeretKilde: Health Research Authority (HRA), UKLink: ​NHS HRA+1Maudsley BRC+1 “Ult​rasound stimulation of the vagus nerve as a treatment modality for anxiety”Forfattere: Ikke specificeretKilde: Frontiers in PsychiatryLink: ​NICE+2Frontiers+2Maudsley BRC+2 “Vagus Nerve as Modulator of the Brain–Gut Axis in Psychiatric and Inflammatory Disorders”Forfattere: Antonina Mikocka-Walus, Jane M. Staudacher, et al.Kilde: Frontiers in Psychiatry “Stimulation af vagus-nerven som nyt behandlingsprincip ved systemisk lupus erythematosus”Forfattere: Ikke specificeretKilde: HelsefondenLink: ​Helsefonden+4fysiodanmark+4CPH Osteopati+4 “The Vagus Nerve: A Key Player in Your Health and Well-Being”Forfattere: Ikke specificeretKilde: Massachusetts General HospitalLink: ​Massachusetts General Hospital+1Psykiatri Region H+1 “Vagus Nerve and Vagus Nerve Stimulation, a Comprehensive Review”Forfattere: Hsiangkuo Yuan, Stephen D. SilbersteinKilde: Headache: The Journal of Head and Face PainLink: ​PubMed “Vagus nerve stimulation: from epilepsy to the cholinergic anti-inflammatory pathway”Forfattere: Bruno Bonaz, Céline Picq, Vincent Sinniger, Jean-François Mayol, Didier ClarençonKilde: Neurogastroenterology & MotilityLink: ​PubMed    

Juicekure

Nonsens, Fup og Manglende Videnskabelig Baggrund Af Jan Lasota Lige nu, i skrivende stund, bliver vi bombarderet med opslag og reklamer på sociale medier, der lover mirakler med juicekure. De hævder, at man hurtigt kan tabe sig, detoxe kroppen, styrke immunforsvaret og endda få flottere hud. Og hvem står bag? Ofte folk uden medicinsk eller diætistisk baggrund. Disse kure tiltaler dem, der hverken orker at ændre deres kostvaner eller dyrke fysisk aktivitet. De lover en “quickfix,” der kan hjælpe dig med at undgå det besværlige arbejde og stadig få en slank krop. Men lad mig være helt klar: Alt dette er sludder og vrøvl. Detox? Nej, kroppen klarer det selv En af de største myter omkring juicekure er, at de “detoxer” kroppen – en form for udrensning, der skulle befri kroppen for “giftstoffer.” Men dette er ren marketingfup. Kroppen har allerede et utroligt effektivt system til at afgifte sig selv. Leveren, nyrerne, huden og lungerne arbejder konstant på at filtrere og eliminere affaldsstoffer og toksiner. Det vil ingen juice kunne ændre på eller forbedre disse naturlige processer. Når folk taler om “detox,” er der sjældent nogen specifik forklaring på, hvad disse toksiner er, eller hvordan de skulle fjernes af juice. Leveren nedbryder og fjerner affaldsstoffer, mens nyrerne filtrerer blodet og udskiller affald gennem urinen. At tro, at en kombination af frugt- og grøntsagsjuice skulle kunne forbedre eller erstatte disse processer, viser en manglende forståelse for basal fysiologi. Vægttab, men på bekostning af muskelmasse Mange juicekure hævder, at de hjælper dig med hurtigt vægttab. Og ja, det er faktisk muligt, at du vil se et hurtigt fald på vægten. Men dette vægttab er ofte vildledende og usundt. Når du udelukkende lever af juice, indtager du et ekstremt lavt antal kalorier. Din krop går i kalorieunderskud, hvilket betyder, at du taber dig – men ikke på den måde, du ønsker. I stedet for at forbrænde fedt, begynder kroppen at forbrænde muskelmasse, da den ikke får den nødvendige mængde protein og energi. Muskler er ikke blot afgørende for styrke, men de er også vigtige for din metabolisme, da de hjælper med at forbrænde kalorier. Når du mister muskelmasse, falder din basale forbrænding, hvilket gør det sværere at holde vægten nede på lang sigt. Juicekure og mineralmangel Selvom juice er rig på vitaminer, mangler de en række essentielle næringsstoffer, som kroppen har brug for for at fungere optimalt. Protein, sunde fedtstoffer og fiber er ofte fraværende i juicekure, hvilket kan føre til ernæringsmæssige mangler. Fiber er især vigtigt for en sund fordøjelse, men når du kun drikker juice, får du ikke den samme mængde som ved at spise hele frugter og grøntsager. Der er derfor stor forskel på om du spiser en broccoli eller laver en juice der indeholder meget broccoli. Manglen på essentielle fedtsyrer og protein kan også påvirke kroppens funktioner, herunder hormonproduktion, vævsreparation og immunforsvaret. At drikke juice i flere dage eller uger kan derfor føre til energiløshed, muskelsvaghed og manglende evne til at koncentrere sig. Vægttab uden varige resultater Et andet stort problem ved juicekure er, at vægttabet sjældent er varigt. Når man lever af juice i en kort periode, kan man se vægten falde hurtigt. Men så snart man vender tilbage til normal kost, tager man ofte vægten på igen – og måske endda mere. Dette kaldes ofte for yo-yo-vægttab, hvor kroppen konstant udsættes for vægttab og vægtøgning, hvilket kan have negative konsekvenser for både det fysiske og mentale helbred. Der er ingen hurtige løsninger, når det gælder vægttab. En bæredygtig ændring i kost og livsstil, herunder en balanceret kost og regelmæssig motion, er den eneste måde at opnå og opretholde et sundt vægttab. Sociale medier og fup-kurer De fleste af de juicekure, der reklameres for på sociale medier, kommer fra personer uden nogen form for medicinsk eller diætistisk baggrund. De forstår ikke kroppens naturlige processer, og de markedsfører deres produkter som mirakelmidler, der lover urealistiske resultater. Disse kure sælges ofte til en høj pris, op mod 1500 kr. om måneden via Multi-Level Marketing, og lover, at man kan spise, hvad man vil, så længe man drikker en bestemt juice. Det er fup og et udtryk for manglende videnskabelig forståelse. Konklusion herfra Lad mig slå det fast én gang for alle: Der findes ingen genveje til vægttab eller sundhed. Kroppen har sine egne mekanismer til at detoxe sig selv, og det er kun gennem en balanceret kost og fysisk aktivitet, at du kan opnå varige resultater. Juicekure er en markedsføringsfidus, der lover for meget og leverer for lidt. Indtægter versus udgifter – det er simpel fysik. Hvis du indtager færre kalorier end du forbrænder, taber du dig. Men hvis du ikke giver din krop de rigtige næringsstoffer, vil det gå ud over din sundhed.Så næste gang du ser et opslag om en ny juicekur, bør du være skeptisk. Overvej, hvem der står bag, og i mange tilfælde vil det være folk fra Multi-Level Marketing (MLM) strukturer, der ikke har den nødvendige faglige baggrund inden for sundhed eller ernæring. Disse personer er primært interesserede i at tjene penge ved at sælge produkter og rekruttere flere til deres netværk, ikke i at tilbyde sundhedsmæssigt forsvarlige råd. Ofte vil det vise sig, at det blot er endnu et forsøg på at kapitalisere på din søgen efter en hurtig løsning, fremfor at tilbyde reel sundhedsmæssig værdi. Hvis du vil vide noget om et langvarigt og sundt vægttab så kontakt Miro Taba på klinikken. Kildehenvisninger British Dietetic Association – “Detox diets: Are they effective?”(https://www.bda.uk.com/resource/detox-diets.html) Harvard Health Publishing – “Rapid weight loss: What you need to know”(https://www.health.harvard.edu/staying-healthy/rapid-weight-loss-what-you-need-to-know) Journal of the American College of Nutrition – “Juice diets and their lack of essential nutrients”(https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/07315724.2018.1453203) Obesity Reviews – “Effects of very low calorie diets on weight loss and muscle mass”(https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/obr.12060) NIH – “Detoxes and Cleanses: What You Need to Know”(https://www.nccih.nih.gov/health/detoxes-and-cleanses-what-you-need-to-know) Mayo Clinic – “Do detox diets offer any health benefits?”(https://www.mayoclinic.org/healthy-lifestyle/nutrition-and-healthy-eating/expert-answers/detox-diets/faq-20058040) Cleveland Clinic – “Are Juice Cleanses Actually Healthy for You?”(https://health.clevelandclinic.org/are-juice-cleanses-actually-healthy-for-you/) American Journal of Clinical Nutrition – “The dangers of fad diets and rapid weight loss”(https://academic.oup.com/ajcn/article/102/6/1463/4637711)  

Atlas Profilax 

En nærmere undersøgelse af den seneste trend inden for alternativ terapi Hos Klinik Lasota har vi for nylig set en stigning i antallet af patienter, der har modtaget behandlinger med en teknik kaldet Atlas Profilax. Denne metode er blevet populær, og mange patienter søger nye tiltag, når de føler, at traditionelle behandlinger ikke har hjulpet dem. Jeg har fuld respekt for denne tilgang – jeg ville selv gøre det samme. Men problemet opstår, når en behandling bliver præsenteret som løsningen på næsten alle problemer, lige fra fysiske og mentale udfordringer til smerter i bevægeapparatet og ubalancer i nervesystemet. Derfor vil jeg gerne dykke lidt dybere ned i, hvad Atlas Profilax egentlig indebærer, og hvorfor så mange er begejstrede for at prøve den. Hvad er Atlas Profilax? Atlas Profilax blev udviklet af schweizeren René-Claudius Schümperli i 1990’erne. Schümperli mente, at atlas-hvirvlen (den første halshvirvel) ofte er placeret forkert fra fødslen, hvilket kan forstyrre nervesystemet og kroppens generelle balance. Her hopper kæden af for mig som fagperson. Atlas er en knogle, der forbinder kraniet ovenfor og den anden halshvirvel, axis, nedenfor. Disse forbindelser er ægte led, designet til at bevæge sig. Leddet mellem atlas og axis muliggør rotation af hovedet, meget lig hvordan et styr drejer et forhjul på en cykel. Dette led kan dreje hovedet 45 grader til hver side og op til 90 grader i samarbejde med de øvrige halshvirvler. Leddet mellem atlas og kraniet tillader hovedet at vippe op og ned og udføre små rotationer og sidebøjninger. Fejlstillinger i atlas-hvirvlen Hvis atlas skulle være fejlstillet, vil det altså typisk være i forhold til axis. Når et led bliver fejlstillet, er det musklerne, der styrer denne bevægelse. Hvis musklerne får leddet til at fejlfunktionere, vil der være rotationshæmning og overspænding i nogle muskler. Det er også værd at bemærke, at der ikke er mange nerver i dette område, som kan påvirke kroppen globalt. Længere oppe, mellem atlas og kraniet, finder vi flere hjernenerver, som kunne blive påvirket af fejlstillinger, men det vil snarere være kraniet end atlas, der har denne effekt. Igen er det muskler, der holder disse strukturer på plads eller bevæger dem. Fra et fysiologisk synspunkt er det svært at se, hvordan Atlas Profilax kan give mening ud fra anatomiske og fysiologiske principper. Dysfunktioner i leddet kan dog påvirke nervestrukturer, vaskulær forsyning og det overall biomekaniske samspil mellem nakke og kranium.  Hvordan udføres Atlas Profilax? Først og fremmest skal det nævnes, at Atlas Profilax er en alternativ behandlingsmetode snarere end en evidensbaseret terapi. Under behandlingen vil terapeuten mærke på patientens nakke og kranium for at vurdere, om atlas-hvirvlen er forskudt eller ubalanceret. De kan også observere kropsholdning, hovedets position og symmetrien i ansigtet og skuldrene. For mig virker det som om, at mange forskellige undersøgelsesmetoder blandes sammen uden klart fokus. Hvis der opdages en ubalance i atlas, bruger terapeuten et specielt vibrationsapparat, som skaber blide, specifikke vibrationer og tryk omkring nakken og nakkemusklerne. Disse vibrationer har til formål at løsne spændinger i muskler og bindevæv omkring atlas-hvirvlen. Så i bund og grund handler behandlingen om at løsne muskelspændinger ved hjælp af vibrationer, som mange andre massagetyper også kan opnå, om det er massage, TENS eller en massagepistol fra Biltema. Påstande og fordele ved Atlas Profilax Tilhængere af Atlas Profilax hævder, at en korrekt justering af atlas kan forbedre kroppens overordnede funktion og afhjælpe en lang række symptomer, herunder: Kontrovers og videnskabelig støtte Selvom nogle patienter rapporterer positive resultater efter Atlas Profilax-behandlinger, er det vigtigt at bemærke, at der ikke findes videnskabelig dokumentation, der understøtter metodens effektivitet. Kritikere påpeger, at de oplevede positive effekter kan skyldes placeboeffekten eller naturlige forbedringer over tid snarere end en direkte effekt af behandlingen.Når man taler om dokumentation og evidens for en behandlingsmetodes effektivitet, er det vigtigt at skelne mellem anekdotiske beretninger, kliniske observationer og kontrollerede videnskabelige studier. Videnskabelig dokumentation kræver, at en metode testes under kontrollerede betingelser, gerne med randomiserede kontrollerede forsøg (RCTs), som er standarden inden for medicinsk forskning.Flere biomekaniske og fysiologiske studier har ikke fundet en signifikant sammenhæng mellem atlas position og de mange symptomer, som behandlingen hævdes at kunne afhjælpe.I denne skrivende stund findes der ingen videnskabelig dokumentation, der understøtter effektiviteten af Atlas Profilax. Hvad siger sundhedssektoren? Læger er generelt skeptiske over for Atlas Profilax på grund af den manglende videnskabelige dokumentation. Osteopater, som arbejder med kroppens strukturer og selvhelbredende mekanismer, kunne potentielt være mere åbne over for Atlas Profilax, men de fleste finder teorien for forenklet og utilstrækkeligt understøttet af anatomisk eller fysiologisk viden. Kiropraktorer er også skeptiske, selvom enkelte anvender metoden. De mener dog, at en justering af atlas-hvirvlen ofte kræver mere end en enkelt behandling og bør inkludere en omfattende tilgang til hele rygsøjlen. Fysioterapeuter følger en videnskabelig og evidensbaseret tilgang til behandling af muskuloskeletale problemer. Derfor er fysioterapeuters holdning til Atlas Profilax generelt skeptisk, baseret på den nuværende mangel på videnskabelig evidens og på det teoretiske grundlag, som metoden hviler på. Der er desuden bekymring over kommercialiseringen af Atlas Profilax. Uddannelsen til at blive Atlas Profilax-behandler er kort, og der er gebyrer involveret for at anvende teknikken. Dette kan føre til, at metoden fremmes primært for økonomisk gevinst snarere end patientens bedste interesse, hvilket yderligere øger skepsissen i sundhedssektoren. Jan LasotaKlinik Lasota      

Angst og hyperthyroidisme

En overaktiv skjoldbruskkirtel kan give angst. Det lyder vildt men det er helt korrekt, at en overaktiv skjoldbruskkirtel, også kendt som hyperthyroidisme, kan føre til en række symptomer, herunder humørsvingninger og angst. Dette skyldes, at skjoldbruskkirtlen producerer for meget thyreoideahormon, hvilket påvirker kroppens stofskifte og det kan påvirke nervesystemet. De typiske symptomer på hyperthyroidisme ud over humørsvingninger og angst kan være: Men i denne blog vil jeg gennemgå hvordan en overaktiv skjoldbruskkirtel kan give angst, og ikke på de andre symptomer. Jeg vil lige inden minde dig om, at hvis du oplever nogen af disse symptomer som jeg har skrevet ovenfor, er det vigtigt at konsultere din læge for en ordentlig vurdering og eventuel behandling. Hyperthyroidisme kan behandles og oftest med medicin. Skoldbruskkirtlen Skjoldbruskkirtlen er en lille, sommerfugleformet kirtel, der ligger foran på halsen, lige under Adam’s æble. Selvom den er relativt lille, spiller den en afgørende rolle i kroppens funktion ved at producere hormoner, der regulerer mange vigtige processer i kroppen. Selve skjoldbruskkirtlens anatomi og fysiologi Skjoldbruskkirtlen består af to lobber, der er forbundet af en smal strimmel kaldet en isthmus. Disse lobber er normalt placeret på hver side af luftrøret og spiserøret. Kirtlen er normalt ikke synlig ved blot at se på halsen, men den kan mærkes som en lille knude under huden. Hver af de to lobber består af mange små strukturer kaldet follikler. Disse follikler er fyldt med et gelélignende stof kaldet kolloid, der indeholder de forstadier, som skjoldbruskkirtlen bruger til at producere hormoner. Skjoldbruskkirtlen er en afgørende del af det man kalder for det endokrine system, der producerer hormoner, og  spiller en central rolle i mange vitale processer i kroppen. Fra regulering af stofskifte og vækst til kontrol af kropstemperatur og hjertefunktion, er skjoldbruskkirtlen en uundværlig del af vores fysiske og mentale velbefindende. Der er to veje primære veje til hvorfor hyperthyroidisme kan give angst En af de vigtigste måder, hvorpå hyperthyroidisme kan bidrage til angst, er gennem dens virkning på det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er ansvarligt for at regulere kroppens reaktioner på stress og frygt, og det består af to grene: det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Når skjoldbruskkirtlen er overaktiv, kan den øge aktiviteten i det sympatiske nervesystem, hvilket resulterer i øget produktion af stresshormoner som adrenalin og noradrenalin. Dette kan føre til fysiske symptomer på angst, såsom hjertebanken, rysten og sveden. Derudover kan hyperthyroidisme påvirke neurotransmittere i hjernen, herunder serotonin, som er kendt for at spille en rolle i reguleringen af ​​humør og angst. Forskning har vist, at ubalance i serotonin niveauer kan bidrage til udviklingen af angstlignende symptomer. Ved at forstyrre serotonin-niveauerne kan hyperthyroidisme øge risikoen for angst. Andre årsager mellem hyperthyroidisme og angst Hypothalamus-hypofyse-binyre aksen også kaldet HPA-aksen er i høj grad involveret i kroppens respons på stress. Når kroppen er under stress, frigiver hypothalamus hormonet corticotropin-releasing hormone (CRH), som stimulerer hypofysen til at frigive adrenocorticotropin (ACTH), der igen får binyrerne til at producere kortisol. Langvarig overaktivitet af HPA-aksen, som kan forekomme ved hyperthyroidisme, kan bidrage til angst. Nogle studier antyder, at inflammation kan spille en rolle i udviklingen af angst, og man ved at hyperthyroidisme er forbundet med en øget risiko for inflammatoriske tilstande. Thyreoideahormoner påvirker en lang række processer i hjernen, herunder metabolisme, neurotransmitterproduktion og receptorfunktion. Når niveauerne af disse hormoner er forhøjede, kan det resultere i ændringer i hjernens funktion og give angst. Hvad er angst? Angst er en kompleks og ofte overvældende følelse af frygt, bekymring eller nervøsitet, der kan påvirke en persons tanker, følelser og adfærd på forskellige måder. Det er en helt naturlig menneskelig reaktion på stressende eller truende situationer, men når det bliver kronisk eller overdrevent, kan det forstyrre dagligdagen og påvirke livskvaliteten betydeligt. Hvordan føles angst? Grundlæggende kan angst kan vise sig på flere forskellige måder: Hvordan behandler man hyperthyroidisme? Jeg vil sige, at har man hyperthyroidisme i sådan en grad at det har givet angst, kræves der en lægelig behandling. Der er tre forskellige måder hvorpå man behandler hyperthyroidisme på: Hvad med angsten? Selvom man måske har fået styr på skjoldbruskkirtlen ved hjælpe af medicin eller radioaktivt jodbehandling, kræves der alligevel en eller anden terapi for den angst der er opstået. Der er flere muligheder for at afhjælpe angsten, og jeg har langt fra oplistet dem alle her, men det kunne være: Kildehenvisninger: Hypothyroidism and hyperthyroidism. Guerri G, Bressan S, Sartori M, Costantini A, Benedetti S, Agostini F, Tezzele S, Cecchin S, Scaramuzza A, Bertelli M.Acta Biomed. 2019 Sep 30;90(10-S):83-86. doi: 10.23750/abm.v90i10-S.8765. Hypothalamic-pituitary-thyroid (HPT) axis functioning in anxiety disorders. A systematic review. Fischer S, Ehlert U.Depress Anxiety. 2018 Jan;35(1):98-110. doi: 10.1002/da.22692. Epub 2017 Oct 24. Hyperthyroidism Masquerading as an Anxiety Disorder: A Report on a Misdiagnosed Case. Moideen Sheriff S, Singh G, Chukwunyelu NK, Ezeafulukwe CJ, Hassan OA. Hypothyroidism and hyperthyroidism in anxiety disorders revisited: new data and literature review. Simon NM, Blacker D, Korbly NB, Sharma SG, Worthington JJ, Otto MW, Pollack MH.J Affect Disord. 2002 May;69(1-3):209-17. doi: 10.1016/s0165-0327(01)00378-0. Subclinical hyperthyroidism.Feldkamp J.Dtsch Med Wochenschr. 2013 Oct;138(42):2146-50. doi: 10.1055/s-0033-1343278. Epub 2013 Jul 19. Depression and anxiety in hyperthyroidism. Demet MM, Ozmen B, Deveci A, Boyvada S, Adigüzel H, Aydemir O.Arch Med Res. 2002 Nov-Dec;33(6):552-6. doi: 10.1016/s0188-4409(02)00410-1. Hyperthyroidism or anxiety neurosis? MILES HH, COBB S.Am Pract Dig Treat. 1949 Oct;4(2):86-91. Mental Health Conditions and Hyperthyroidism. Zader SJ, Williams E, Buryk MA.Pediatrics. 2019 Nov;144(5):e20182874. doi: 10.1542/peds.2018-2874. Epub 2019 Oct 3. Anxiety or hyperthyroidism. SMITH JA, CHAPMAN DW.GP. 1953 Jul;8(1):49-54. The relationship of anxiety and depression to symptoms of hyperthyroidismusing operational criteria. Kathol RG, Delahunt JW.Gen Hosp Psychiatry. 1986 Jan;8(1):23-8. doi: 10.1016/0163-8343(86)90060-5.  

Kreatin

Forestil dig, at du er meget tørstig, og du har et glas, der er helt fyldt med vand. Dette burde kunne slukke din tørst. Omvendt, hvis du kun har et glas, der er halvt fyldt, vil du ikke kunne slukke din tørst helt. Det vil heller ikke give mening at fylde mere vand i et glas, der allerede er fyldt – det vil ikke ændre noget. På samme måde skal du betragte kreatin. Kreatin har en gavnlig effekt, hvis dine depoter af det af en eller anden grund ikke er fyldt op, mens det er virkningsløst at indtage keratin, hvis kroppen allerede har optaget tilstrækkelige mængder. Det vil også være ligegyldig at glasset ikke er helt fyldt, hvis man ikke er tørstig nok, ligesom du ikke behøver kreatin tilskud, hvis du ikke træner nok.  I denne blog vil jeg forsøge at give dig et dybdegående indblik i, hvad kreatin er, hvilke egenskaber det har, og hvordan det virker på kroppen. I de seneste år er det blevet meget populært blandt unge mennesker og næsten overmarkedsført på nettet af forskellige influencers, der promoverer forskellige produkter. Min erfaring er dog, at de færreste unge mennesker sætter sig ordentligt ind i, hvad det egentlig er for nogle produkter, de indtager. Hvad er kreatin? Kreatin er et helt naturligt forekommende organisk stof, der findes i kroppens muskelvæv, primært i form af det man kalder kreatinfosfat derfor ordet kreatin. Det dannes hovedsageligt i leveren, nyrerne og bugspytkirtlen og transporteres derefter til musklerne via blodbanen. Kreatin spiller en afgørende rolle i muskelstofskiftet og energiomsætningen under fysisk aktivitet. For organerne kan danne kreatin skal de bruge 3 forskellige aminosyrer, og disse findes i en række forskellige fødevarer; som proteinrige fødevarer som kød, fisk, fjerkræ, æg og mejeriprodukter, men også bælgfrugter som bønner, linser og ærter eller nødder og frø som mandler, valnødder og solsikkefrø. Sidst er der visse kornprodukter såsom quinoa, havre og fuldkornsbrød der er rig på de tre aminosyrer som kroppen skal bruge for at omdanne kreatin.  Der er også fødevarer som direkte indeholder kreatin, hvilket gør depoterne hurtigere fyldes op, og det er især kød, fisk eller fjerkræ, alt fra oksekød, svinekød, laks, sild og tun, samt kylling og kalkun. Som så mange andre processer i kroppen kan man se at mennesket oprindelig set ikke at designet til udelukkende at spise vegansk. Men den diskussion vil jeg undlade i dette indlæg. Hvis du spiser kreatinrige fødevarer som oksekød, svinekød og fede fisk som laks, som typisk indeholder mellem 2-7 gram kreatin pr. kilogram fødevare, kan det være udfordrende at opnå tilstrækkelige mængder kreatin alene gennem kosten for at fylde dine kropsdepoter op. Dette rejser spørgsmålet om nødvendigheden af så store mængder kreatin under træning. Hvornår har kroppen brug for kreatin Når kroppen udsættes for kortvarig, højintensiv træning, som f.eks. styrketræning eller sprint, kræves der en hurtig frigivelse af energi for at opretholde muskelkontraktioner. Denne proces kun er optimal i de første 5-7 sekunder, så det skal være virkelig eksplosiv træning. Når vi udfører sådanne aktiviteter, forbruger vores muskler energi hurtigt. Kreatin fungerer som en form for “energireserve” i musklerne. Der er ingen dokumentation på det virker på udholdenhedstræning, f.eks. som løb der ikke er sprint.  Når man træner bruger vores muskler en energikilde kaldet adenosintrifosfat (ATP) til at producere energi til muskelkontraktioner. Musklerne har kun en lille mængde ATP, der bruges hurtigt, så det løber hurtigt tør for energi. Kreatin hjælper med at genoprette ATP, så musklerne kan fortsætte med at producere energi til fysisk arbejde i kortvarige, intense øvelser. På denne måde forbedres musklerne til kortvarig udholdenhed og ydeevne under træning ved hjælp af kreatin. På grund af denne rolle i energiomsætningen har kosttilskud af kreatin, typisk i form af kreatinmonohydrat, været populære blandt atleter og fitnessentusiaster.  Hvorfor tager man kreatintilskud? Kreatintilskud siges at øge mængden af kreatin i musklerne, hvilket muligvis kan forbedre styrke, øge muskelmasse og reducere træthed under træning, især under gentagne, kortvarige anstrengelser med høj intensitet. Det vil også være korrekt, såfremt du dine depoter ikke er fyldt via den normal kost.  Desuden er der ingen studier i skrevne stund på om der er langtidseffekter på at tage kreatin. Det er værd at påpege, at omkring 30 procent af dem, der tager kreatintilskud, vil opleve en meget begrænset eller ingen effekt af kreatin. Dette skyldes sandsynligvis, at kreatinfosfat-lagrene allerede er mættede på grund af kosten som har givet musklerne den maksimale mængde kreatin de kan opbevare, og træningen man udfører ikke er eksplosiv nok. Kreatin øger muskelmassen og dermed styrken. For sportsfolk vil kreatin forbedre der præstationer under anaerobe aktiviteter som styrketræning og idræt der indeholder sprint. Samtidig mindsker det nedbrydningen af proteiner i musklerne, hvilket kan føre til øget muskelmasse. Den øgede muskelmasse åbner igen op for muligheden for forbedret udholdenhed og fysisk præstation. Ældre kan også drage fordel af kreatin, især når det kommer til aldersrelateret muskeltab, kaldet sarkopeni. Muskeltabet, der typisk opstår med aldring, kan begrænse daglige de aktiviteter og hvis man ønsker en aktiv livsstil. Selvom resultaterne af forskningen varierer, viste en analyse af 22 forskellige undersøgelser, at kreatintilskud, når det kombineres med styrketræning, resulterede i øget muskelmasse og styrke både i over- og underkroppen hos deltagere i alderen 57-70 år. Derudover er kreatin blevet foreslået som en mulighed til at forbedre den fysiske genoptræning efter skader og som en måde at genopbygge muskelstyrken efter længere perioder med immobilitet. Her er der dog behov for yderligere forskning for at bekræfte dets effektivitet. Kan jeg tage for meget kreatin? Ja, det kan man godt. Selvom kreatin normalt anses for at være sikkert at tage, kan overdreven indtagelse af kreatintilskud have visse risici.  De mest almindelige bivirkninger inkluderer milde maveproblemer som kvalme, oppustethed og diarré.  Personer med nyresygdomme bør være ekstra forsigtige med langvarig overdreven kreatinindtagelse. Desuden kan kreatin føre til øget vandretention i musklerne, hvilket kan øge kropsvægten og i visse tilfælde forårsage dehydrering, især hvis man ikke drikker tilstrækkeligt med væske. Dette kan også påvirke kroppens elektrolytbalance.  Endelig bør man være forsigtig med at

Borrelia

Læs om Danmarks farligste dyr.  Af Jan Lasota Borrelia eller borreliose er også kendt som Lyme-sygdom, og er en infektionssygdom forårsaget af bakterien Borrelia burgdorferi, der overføres til mennesker gennem flåtbid. Sygdommen kan have en række symptomer og, hvis den ikke behandles korrekt, kan den udvikle sig til mere alvorlige helbredsproblemer. Hvorfor får man Borrelia Borrelia burgdorferi er en bakterie, der primært overføres til mennesker gennem flåter, især skovflåten (Ixodes ricinus) i Europa. Bakterien tilhører spirokæt-familien, og som ordet antyder har de en evne til at bevæge sig ved hjælp af en roterende bevægelse. Når en inficeret flåt bider en person, kan bakterien overføres gennem flåtens spyt og bevæge sig ind i personens blodbane. En infektion kan spredes hurtigt, især hvis flåten får lov til at forblive fastgjort i længere tid. Flåt eller tæge Du må ikke forveksle en flåt eller tæge, for der forskel mellem de to, selvom begge involverer blodsugende parasitter. Tæger har en karakteristisk mundstruktur med et stilk-lignende organ og et mundstykke, der bruges til at stikke ind i huden og suge blod. Flåter adskiller sig ved at have en mere robust, afrundet krop med små munddele og kløer, der fastgør dem til værten. Under blodsugning borer flåter sig ind i huden og kan forblive fastgjorte i flere dage, mens tæger ikke er indlejret i huden og lettere kan fjernes. En anden væsentlig forskel er angrebsmetoden. Tæger bider og suger blod ved at stikke, mens flåter borer sig ind i værtens hud. Når det kommer til sygdomsoverførsel, er flåter mere kendt for at sprede sygdomme som borrelia, mens tæger også kan overføre sygdomme, men det er generelt mindre almindeligt. Symptomer på Borrelia Borrelia kan give en kompleks vifte af symptomer, der kan variere i intensitet og udbrud. Et af de tidlige og mest karakteristiske tegn ved udviklingen af Borrelia, er hududslæt som man forkorter EM,  der står for erythema migrans. EM har ofte en ringformet struktur med en rød kant og et klarere eller blegere center. Udover hududslæt kan feber og kulderystelser manifestere sig som generelle symptomer. Mange mennesker oplever også muskelsmerter og ledstivhed, især i større led som knæ og skuldre. Hovedpine og træthed er almindelige symptomer, der kan forværres over tid, hvis sygdommen ikke behandles. I nogle tilfælde, især når borrelia når mere avancerede stadier, kan neurologiske symptomer som svimmelhed og koncentrationsproblemer udvikle sig. I de sjældnere tilfælde hvor nervesystemet er påvirket, kan man være uheldig at udvikle meningitis (hjernehindebetændelse) og give en lang række alvorlige symptomer. Andre alvorlige tilstanden Borrelia kan udvikle sig til er; Hjertearytmier, Kronisk Lyme-sygdom, inflammation af nethinden, ansigtslammelse (Bell’s parese), radikulitis, encefalopati og neuropati. Så det kan være meget alvorligt ikke at blive behandlet i tide for Borrelia. Det er vigtigt at huske på, at symptomerne kan variere betydeligt fra person til person, og nogle mennesker kan have næsten ingen eller uspecifikke tegn, hvilket gør diagnosticering og behandling afgørende for at forhindre sygdommens udvikling til det værre. Hvordan stiller man diagnosen Når en læge stiller diagnosen Borrelia, vil man først foretage en grundig undersøgelse af personens symptomer, historie, især fokusere på om man har opholdt sig i fugtige områder. Det karakteristiske hududslæt,  erythema migrans (EM), kan være en afgørende indikator, men det er vigtigt at bemærke, at ikke alle patienter udvikler dette udslæt. Laboratorietest spiller denvigtigste rolle i at finde frem tildiagnosen. Serologiske tests, der måler antistoffer mod Borrelia burgdorferi i blodet, anvendes ofte, selvom det kan tage nogen tid, før antistofferne bliver påviselige efter infektion. Nogle serologiske tests kan give falske negative resultater i de tidlige stadier af sygdommen. Derfor er en klinisk diagnose baseret på symptomer og medicinsk historie afgørende, især hvis patienten kommer sig tidligt i sygdomsforløbet. I tilfælde af neurologiske symptomer eller andre alvorlige tilstande af sygdommen kan det være nødvendigt at lave en undersøgelse af rygmarvsvæsken. Prognose Prognosen for Borrelia varierer betydeligt afhængigt af flere faktorer, herunder tidlig opdagelse, hurtig behandling og individuelt ens generelle sundhedstilstand. I de fleste tilfælde, når Borrelia opdages tidligt, og passende antibiotikabehandling påbegyndes, er prognosen generelt god, og patienterne kan forvente fuldstændig bedring. Tidlig behandling er afgørende for at forhindre sygdommen i at udvikle sig til noget alvorligere med  komplikationer. Hvis antibiotikabehandlingen startes i de tidlige stadier af sygdommen, er det almindeligt at se en hurtig forbedring af symptomerne, især hvis der ikke er udviklet komplikationer som neurologiske lidelser eller ledproblemer. I tilfælde, hvor Borrelia ikke opdages og behandles hurtigt, eller hvis den er kompliceret af kronisk Lyme-sygdom, kan prognosen være mere udfordrende. Kronisk Lyme-sygdom er dog et omstridt begreb inden for den medicinske verden, og nogle læger mener, at vedvarende symptomer skyldes andre faktorer og ikke Borrelia. Det er vigtigt at nævne, at selv efter vellykket behandling kan nogle individer opleve vedvarende symptomer, kendt som post-lyme-sygdom-syndrom (PLS). PLS kan omfatte træthed, muskelsmerter og kognitive udfordringer.  Når en person er påvirket af borrelia og oplever neurologiske tilstande såsom Bell’s parese, kan akupunktur være en effektiv behandlingsmetode. På vores klinik har vi opnået gode resultater med brugen af akupunktur til at lindre symptomer og forbedre patientens generelle tilstand. Når det kommer til neurologiske tilstande forbundet med borreliainfektion, har akupunktur vist sig at have positive virkninger. Ved at stimulere nøje udvalgte akupunkturpunkter kan behandlingen hjælpe med at reducere inflammation, lindre smerte og forbedre nervefunktionen. Dette kan være særligt gavnligt for personer, der oplever Bell’s parese, da akupunktur kan bidrage til at genoprette muskelkontrol og mindske ansigtslammelse. Vores erfaring på klinikken har vist, at akupunktur ikke kun kan lindre specifikke symptomer, men også støtte den overordnede helbredelsesproces og forbedre patientens livskvalitet. Det er dog vigtigt at påpege, at akupunktur bør betragtes som en komplementær behandling og ikke erstatte konventionel medicinsk behandling.  Hvad kan man selv gøre for at undgå Borrelia Forebyggelse af Borrelia kan egentlig kun se hvis man undgå flåtbid. For at beskytte sig selv mod flåtbid er det en god ide at bære tøj, der dækker kroppen godt, især når du opholder dig i områder, hvor flåter er udbredte. Brug af lange ærmer, bukser og sokkerne kan evt. trækkes uden om buksebenene eller man kan tage støvler på, så der er mindst muligt hud fri. Lyse farver anbefales også, da flåter er lettere at opdage på list tøj. Brugen af insektafvisende midler på udsatte hudområder kan yderligere forstærke beskyttelsen mod flåtbid. Det er

Spædbarnsrefluks 

Få en dybere forståelse af spædbarnsrefluks og mulige underliggende årsager Af Jan Lasota Spædbarnsrefluks er en udbredt bekymring for mange forældre, da det kan påvirke både babyens trivsel og familiens daglige liv. Mens almindelige årsager som umodenhed i spiserørets lukkemuskel ofte nævnes, er der en voksende erkendelse af, at nogle tilfælde kan have mere komplekse underliggende årsager. Nogle af disse årsager, kan være relateret til høj cervical nakkelåsning og dens påvirkning af nervus vagus, spændt diafragma eller midthoracale låsninger, der kan føre til hyperaktive segmenter. Anatomien bag Lad os først se nærmere på anatomien, så man ved hvad der skerSpiserøret (øsofagus) er et muskulært rør, der forbinder munden til maven. Dets primære funktion er at transportere føde fra munden til maven ved såkaldte peristaltiske bevægelser. Mavesækken (gaster) er hvor hvor maden opbevares og delvist fordøjes ved hjælp af mavesyre og enzymer, inden de passerer videre til tyndtarmen for yderligere fordøjelse og absorption. Imellem spiserøret og mavesækken sidder der en lille lukkemuskel der hedder øvre esophageal sphincter (UES). Denne UES åbnes når en person synker. Svælget (pharynx) og den øvre del af spiserøret (øsofagus) arbejder sammen for at skubbe maden ned mod mavesækken. Den nerve der åbne UES hedder nervus vagus og er den tiende hjernenerve, som kommer ud af kraniet og løber ned langs halsen.  Når n. vagus aktiveres slappes UES af og maden kan komme fra spiserøret og ned i mavesækken. I mavesækken produceres der som bekendt mavesyre som en del af fordøjelsesprocessen. Det primære komponent i mavesyren er saltsyre (HCl). Produktionen af mavesyre er en kompleks proces, og den sker i hovedsag ved hjælp af celler i mavesækkens slimhinde, specifikt noget man kalder parietalceller. Hvis UES forbliver åben konstant, kan det føre til tilbagestrømning af mavesyre og indhold op i svælget og endda ind i mundhulen, hvilket kan forårsage symptomer som halsbrand, sure opstød og muligvis beskadige svælget og tænderne over tid, da saltsyre som de fleste er klar over ætsende. Høj cervical nakkelåsning og nervus vagus Nakkelåsning er hvor nakken oplever en unormal stivhed eller bevægelsesbegrænsning. Nakkelåsning kan angiveligt opstå som følge af traumer, stress eller fejljustering af nakkehvirvlerne, herunder under fødslen.  Under fødslen kan en baby opleve forskellige belastninger på nakken, især hvis fødslen er vanskelig eller kompliceret. Dette kan potentielt føre til en form for nakkelåsning. I nogle tilfælde kan også andre faktorer som en pludselig bevægelse eller en ulykke bidrage til denne tilstand. Hvis der opstår en nakkelåsning kan det påvirke nerverne i området, herunder også den tiende hjernenerve (vagusnerven). Vagusnerven er en vigtig del af det parasympatiske nervesystem, der er involveret i reguleringen af mange indre organer, herunder hjerte, lunger, mave og tarm. Hvis vagusnerven er komprimeret eller irriteret som følge af nakkelåsning, kan det teoretisk  set påvirke dens normale funktion og potentielt medføre forskellige symptomer. Når nervus vagus er påvirket, kan det føre til en dysregulering af fordøjelsessystemet og potentielt bidrage til spædbarnsrefluks. Spændt Diafragma En spændt diafragma er en tilstand, hvor diafragma, som er en stor, flad muskel der adskiller brystet fra maven og som er ansvarlig for vejrtrækningen er spændt. Når det kommer til spædbørn, kan et spændt diafragma have forskellige årsager og give mange symptomer. En spændt diafragma kan resultere i øget tryk i maven, hvilket igen kan føre til tilbageløb af mavesyre hos spædbørn.  Der kan være mange forskellige årsager til spændt diafragma ved spædbørn. En vanskelig fødsel kan skabe stress og spændinger i spædbarnets krop, herunder diafragma. Der kan også være begrænset plads i livmoderen, fejl positionering af fosteret eller andre faktorer under graviditeten som kan påvirke spædbarnets krop og muskler, herunder diafragma. Nogle børn kan have en genetisk disposition for muskelspændinger eller muskulære problemer. Spændinger i diafragma påvirke mave-tarm-systemet og forårsage problemer som kolik, opstød eller fordøjelsesbesvær.  Midthoracale låsninger og hyperaktive segmenter Midthoracale låsninger er begreber man bruger som osteopat, kiropraktor eller manuel terapeut om de låsninger der findes i den midterste del af rygsøjlen. Disse låsninger kan påvirke nervebanerne som styrer maven og kan resultere i såkaldte hyperaktive segmenter. Hyperaktive segmenter er når nervesystemet bliver oversensibelt, og de områder som nerverne styre overaktive, hvilket kan påvirke fordøjelsen og kan give bl.a. spædbarnsrefluks. Hvad kan man gøre som forældre Har du et barn som har spædbarnsrefluks kan det være en god ide at konsultere en osteopat, specielt hvis det er en osteopat som er specialuddannet i at behandle babyer.  Osteopati er en medicinsk behandlingsmetode, der fokuserer på manuel manipulation af kroppen med det formål at fremme kroppen i at helbrede sig selv, og bevare eller gendanne kroppens naturlige balance.  En osteopat med speciale i spædbørn kan justere og manipulere muskler og led, herunder muskulaturen omkring spiserøret og maven. Osteopatiske behandlinger kan også sigte mod at påvirke nervesystemet, og have en positiv effekt på reguleringen af fordøjelsessystemet. Sidst kan man med osteopatiske teknikker lindre spændinger i forskellige dele af kroppen, herunder i nakken, rygsøjlen og musklerne omkring maven.  Fordelen ved at behandle spædbørn og gerne så tidligt som muligt for spædbarnsrefluks, er effektivt, og normalt skal man have ganske få behandlinger, oftest 1-3 behandlinger. Man vil også forsøge at anvise forældrene hvordan de selv kan lave effektive øvelser og teknikker. På Klinik Lasota råder vi over mange års erfaring inden for håndtering af spædbørn, herunder behandling af spædbarnsrefluks samt andre tilstande, der kan forårsage ubehag for dit spædbarn, såsom kolik, urolig søvn eller øreproblemer. Andre forslag Der er flere evidensbaserede behandlingsmetoder for spædbarnsrefluks.  Andre forældre forøger måske at afhjælpe problemet med andre terapeuter som kunne være en kraniesakralterapeut, massør med speciale i spædbørnsbehandling, ernæringsterapeut, børnelæge, pædiatrisk gastroenterolog eller børnefysioterapeut.  Kildehenvisninger “Gastroesophageal reflux in infants: A primary care perspective”, Nelson SP, Chen EH, Syniar GM, Christoffel KK. / The Journal of Pediatrics, 1997. “Prevalence of symptoms of gastroesophageal reflux during infancy: A pediatric practice-based survey”, Nelson SP, Chen EH, Syniar GM, Christoffel KK. / Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine, 1997. “Prevalence and clinical course of gastroesophageal reflux symptoms: A long-term follow-up study in an unselected population”, Nelson SP, Chen EH, Syniar GM, Christoffel KK. / Pediatrics, 1998. “Prevalence of gastroesophageal reflux disease in infants and children”, Nelson SP, Chen EH, Syniar GM, Christoffel KK.

Antibiotikaresistens

Vigtigheden af at være forsigtig ved antibiotikabrug Antibiotika har revolutioneret medicinsk behandling og reddet utallige liv ved at bekæmpe bakterielle infektioner. Desværre er der imidlertid en voksende bekymring over antibiotikaresistens, en global udfordring, der opstår, når bakterier udvikler evnen til at modstå virkningen af antibiotika. Denne udvikling truer med at underminere effektiviteten af disse vigtige lægemidler og komplicerer behandlingen af infektioner. I bloggen her vil jeg beskrive, hvorfor det er afgørende at udvise forsigtighed ved antibiotikabrug og forstå, hvad der sker i kroppen, når antibiotika tages. Antibiotika er lægemidler, der dræber eller hæmmer væksten af bakterier. De har været afgørende for behandlingen af forskellige infektioner, fra lungebetændelse til urinvejsinfektioner. Desværre er den ubetænksomme anvendelse af antibiotika en væsentlig faktor i udviklingen af antibiotikaresistens. Opdagelsen af antibiotika Det var den britiske bakteriolog Sir Alexander Fleming, der opdagede det første antibiotikum, penicillin. Opdagelsen skete ved en tilfældighed i 1928, da Fleming arbejdede på St. Mary’s Hospital i London. Den 3. september 1928 bemærkede Fleming, at en skål med stafylokokbakterier, som han havde glemt at rydde op efter, var blevet kontamineret med en skimmel af slægten Penicillium. Han opdagede, at området omkring skimmelen var klart for bakterier, hvilket indikerede, at skimmelen udskilte en substans, der hæmmer væksten af bakterier. Denne substans blev senere isoleret og identificeret som penicillin. Flemings opdagelse af penicillin markerede begyndelsen på antibiotikaæraen og revolutionerede medicinsk behandling ved at introducere en effektiv behandling mod bakterielle infektioner. Penicillin blev senere videreudviklet og kommercialiseret i 1940’erne, og det førte til en dramatisk forbedring af overlevelsesraterne for patienter med bakterielle infektioner. Alexander Fleming delte Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1945 med Howard Florey og Ernst Boris Chain, der bidrog til at udvikle og producere penicillin i større skala. Hvad sker der i kroppen, når man tager antibiotika? Efter indtagelse absorberes antibiotika fra mave-tarmkanalen og optages i blodbanen. Denne proces kan variere afhængigt af lægemidlets form og metode, men generelt bevæger antibiotika sig hurtigt ind i blodet. Når antibiotika indtages, målretter de bakterier ved at forstyrre deres vitale processer eller dræbe dem direkte. Desværre påvirker antibiotika ikke kun de skadelige bakterier, men også de gavnlige bakterier, der findes naturligt i vores tarm og andre dele af kroppen. Dette kan føre til ubalance i kroppens mikrobiota, hvilket kan have bivirkninger som diarré eller andre fordøjelsesproblemer. Nogle antibiotika er bredspektrede og påvirker forskellige typer bakterier, mens andre er mere målrettede og specifikke. Den centrale mekanisme bag antibiotika er deres evne til at målrette bakterier. Antibiotika kan hæmme processer som cellevægssyntese, proteinsyntese eller DNA-replikation, hvilket forhindrer bakteriernes  evne til at overleve og vækste. Nogle antibiotika dræber bakterier direkte, mens andre hæmmer deres vækst og reproduktion.  Efter at have udført deres funktion i kroppen, elimineres antibiotika primært gennem nyrerne. Dette sker ved, at blodet filtreres, og antibiotika udskilles i urinen. Hvorfor skal man være varsom med at tage antibiotika? Antibiotika er effektive mod bakterier, ikke virus. At tage antibiotika mod virale infektioner som forkølelse eller influenza er fuldstændig ineffektivt og øger risikoen for antibiotikaresistens. Mange mennesker stopper også deres antibiotikabehandling, så snart de føler sig bedre. Dette kan efterlade nogle bakterier overlevende og gøre dem mere modstandsdygtige. Brug af antibiotika uden ordentlig lægelig vejledning eller ved mindste lejlighed at tage antibiotika kan føre til resistens. Antibiotikaresistens Antibiotikaresistens opstår, når bakterier tilpasser sig og udvikler mekanismer til at overleve antibiotika. Dette kan ske gennem genetiske mutationer eller ved at overføre resistensgener mellem bakterier. Overforbrug og forkert brug af antibiotika er de vigtigste faktorer, der fremskynder udviklingen af ​​resistens. Resistente bakterier kræver ofte mere kraftfulde og langt dyre antibiotika, og i nogle tilfælde kan der mangle effektive behandlingsmuligheder. Infektioner forårsaget af resistente bakterier kan være alvorlige og sværere at behandle, hvilket øger risikoen for komplikationer, antibiotikaresistens eller ligefrem død. Antibiotikaresistens lægger yderligere pres på sundhedssystemet, da det kræver langt mere komplekse og omkostningstunge behandlinger. Naturens antibakterielle vidundermidler Der er nogle naturlige stoffer, der siges at have visse antibakterielle egenskaber, men det er vigtigt at forstå, at naturlige midler ikke kan erstatte antibiotika, især når det kommer til behandling af alvorlige bakterielle infektioner. Omvendt vil man heller ikke se antibiotikaresistens, når man indtager disse midler. 1. Manuka-honning Manuka-honning er en særlig type honning, der produceres af bier, der indsamler nektar fra blomsterne af Manuka-træet, der primært findes i New Zealand og Australien. Manuka-honning har vundet popularitet på grund af sine potentielle sundhedsmæssige fordele og antibakterielle egenskaber. Manuka-honning indeholder en naturlig forbindelse kaldet methylglyoxal (MGO). MGO menes at have betydelige antibakterielle egenskaber. Det dannes, når enzymet dihydroxyacetone (DHA), der findes i nektar fra Manuka-blomsterne, omdannes under produktionen af honning. Udover MGO indeholder Manuka-honning også andre forbindelser som hydrogenperoxid, som er kendt for deres antimikrobielle egenskaber. Denne kombination af forskellige antibakterielle stoffer kan bidrage til den samlede antibakterielle aktivitet i honningen.Jo højere MGO jo bedre virkning. Manuka-honning forbliver stabil, selv når honningen opvarmes eller udsættes for lys. Dette gør det anderledes end nogle andre typer honning, hvor antibakterielle egenskaber kan svækkes ved opvarmning eller langvarig eksponering for lys. 2. Oregano-olie Oregano-olie, udvundet fra oregano-plantens blade har længe været kendt for sine kraftige antibakterielle egenskaber. Dette skyldes flere aktive forbindelser i olien, især stoffet carvacrol. Carvacrol har vist sig at have stærke antibakterielle egenskaber i flere studier. Det hæmmer væksten og overlevelsen af ​​mange typer bakterier ved at forstyrre deres cellemembraner og indtrængning i cellen. Dette gør det effektivt mod et bredt spektrum af bakterier. Udover sine antibakterielle egenskaber har carvacrol også antioxidantegenskaber. Antioxidanter hjælper med at neutralisere skadelige frie radikaler i kroppen, som er involveret i en række sygdomme og aldringsprocessen. 3. Echinacea Echinacea er en plante, der har været brugt i traditionel medicin i århundreder, især af oprindelige nordamerikanske folk, da det er her planten gror. Den er kendt for sine immunstimulerende egenskaber og menes af nogle at have antibakterielle egenskaber. Echinacea menes at stimulere immunsystemet ved at øge aktiviteten af ​​forskellige celler og molekyler, herunder makrofager, neutrofiler og naturlige dræberceller. Et stærkere immunsystem kan selvfølgelig hjælpe kroppen med at bekæmpe infektioner, herunder bakterielle infektioner. Echinacea indeholder en række aktive forbindelser, herunder alkamider, polyacetylenforbindelser

Barnløshed

Forstå barnløshed, årsager og behandlingsmuligheder  Af Jan Lasota Fra da jeg startede klinikken i 1995 og frem til dags dato, er der en tilstand som vi behandler flere og flere af. Godt nok med overordentlig god succes, men alligevel tankevækkende, at igennem en årrække er tilstanden efter min optik generelt stigende. Tilstanden hedder barnløshed, og er også kendt som infertilitet, som refererer til den tilstand, hvor et par eller enkeltperson oplever vanskeligheder med at opnå graviditet efter mindst et års regelmæssig ubeskyttet sex. Dette komplekse problem kan påvirke både mænd og kvinder og kan have forskellige årsager, herunder hormonelle ubalancer, strukturelle eller funktionelle problemer i reproduktionssystemet, genetiske faktorer, infektionssygdomme, livsstilsvalg, og aldersrelaterede udfordringer. Barnløshed kan være en stor følelsesmæssig udfordring, da det ofte bringer betydelig stress, frustration og sorg med sig. Behandlingsmulighederne for barnløshed varierer og kan omfatte medicinsk behandling, fertilitetsbehandling, kunstig befrugtning eller kirurgiske indgreb, alt afhængig af årsagen til infertiliteten. Mange forsøger også at støtte behandlingerne ved at modtage alternativ behandling. Samfundet har en stigende opmærksomhed på fertilitetsproblemer, hvilket har ført til øget offentlig bevidsthed og støtte til dem, der kæmper med barnløshed, i forhold til hvad man tidligere så. Der er også en stigende fokus på, at tilbyde rådgivning og hjælp med at navigere gennem de fysiske, følelsesmæssige og sociale udfordringer, der kan opstå som følge af infertilitet. Årsager til Barnløshed Grunden til barnløshed kan have forskellige årsager, og kan selvfølgelig både ramme kvinder og mænd. En af de mest almindelige årsager er alder. Kvinders fertilitet falder betydeligt med alderen, især efter 35 årner æg-kvaliteten ringere og antallet af æg falder. I Danmark bliver kvinder i gennemsnit gravide for første gang når man er 29,9 år (Danmarks Statistik 2022). Kvinder er mest fertile i omkring 19-20 år og frem til begyndelsen af 30’erne. Efter 35 leveår falder fertiliteten gradvist, og efter 40 års alderen falder den markant. Hvis man ønsker at blive gravid, kan det derfor være lettere at opnå i de tidligere reproduktive år. Årsagen til, at kvinder næsten er 30 år gammel før de får deres første barn, skal nok ses at man skal have afsluttet sin uddannelse, økonomien skal være i orden, man skal have skabt en karriere og andre sociale normer. I vesten synes de fleste også, at man skal have ”levet sin ungdom” før man er klar til at få børn. Hos mænd kan alder også påvirke sædkvaliteten. En anden årsag til barnløshed er hormonelle ubalancer, hvilket spiller en afgørende rolle i reproduktionssystemet. For kvinder kan forstyrrelser i æggestokkene, skjoldbruskkirtlen eller binyrerne påvirke ægløsning og implantation. Hormoner som follikelstimulerende hormon (FSH), luteiniserende hormon (LH) og østrogener regulerer ægløsningscyklussen. En ubalance i disse hormoner kan forstyrre ægmodningen, frigivelse af æg og normal livmoderfunktion, hvilket kan resultere i vanskeligheder med at opnå graviditet. Hos mænd kan hormonelle ubalancer påvirke reproduktionssystemet ved at nedsætte produktionen af sædceller eller forstyrre sædkvaliteten. Hormoner som især testosteron, men også follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH) spiller en afgørende rolle i sædproduktionen. Ubalancer i disse hormoner kan føre til lav sædcelleantal (oligospermi) eller nedsat sædkvalitet, hvilket selvfølgelig kan resultere i barnløshed. Andre årsager kan være problemer i det reproduktive system, som kan også være en årsag til barnløshed. Dette kan for eksempel være blokeringer i æggelederne hos kvinder eller anatomiske tilstande i mænds reproduktionssystem. Genetiske faktorer kan også spille en rolle, og nogle arvelige tilstande kan påvirke fertiliteten negativt. Infektioner, både akutte og kroniske, kan skade reproduktionssystemets sundhed og føre til fertilitetsproblemer.  Usunde livsstilsvaner som rygning, højt alkoholforbrug, dårlig kost og manglende motion kan også påvirke fertiliteten negativt. Hvilke behandlinger er der Der findes flere behandlinger ved barnløshed i dag, og valgmulighederne afhænger selvfølgelig af årsagen til infertiliteten og individuelle behov.  Hormonbaserede medicin, der bruges til behandling af barnløshed, arbejder typisk ved at påvirke hormonelle niveauer i kvindens krop for at stimulere ægproduktionen og regulere ægløsningen. Det kan være medicin som clomifen eller gonadotropiner.   Insemination forkortet IUI (intrauterin Insemination) er den simpleste behandling for barnløshed, og er en metode man kan anvende hvis kvinden har åbne æggeledere. Man indfører direkte udvalgte sædceller ved hjælp af en tynd sonde i livmoderen under ægløsningen for at øge chancerne for befrugtning. IVF-behandling (In Vitro Fertilization) er hvor man befrugter et æg uden for kroppen og derefter indfører det befrugtede æg (embryo) til livmoderen. Kvinden modtager først en hormonbehandling for at stimulere væksten af flere æg i æggestokkene. Når æggene er modne, udtages de kirurgisk fra kvindens æggestokke ved hjælp af en nål, der føres gennem skeden. Æggene befrugtes med sædceller i et laboratorium. Dette sker typisk via ICSI-behandling (intracytoplasmatisk spermieinjektion), hvor en enkelt sædcelle injiceres direkte i hvert æg. De befrugtede æg udvikler sig til embryoner under overvågning i laboratoriet i nogle dage. Derefter overføres et eller flere sunde embryoner til kvindens livmoder gennem skeden ved hjælp af et tyndt kateter. Nogen gange kan kirurgi være nødvendig for at korrigere strukturelle problemer, fjerne hindringer i æggelederne eller behandle for eksempel endometriose. Hvis ens egne æg eller sæd ikke er levedygtige, kan en donorer bruges for at opnå graviditet. Disse donorer gennemgår omhyggelig screening for at sikre man er sund og sæden har en hvis kvalitet. Rugemødre I tilfælde af alvorlig infertilitet eller andre forhold der gør man ikke kan blive gravid kan en surrogatbærer også kaldet en rugemor bære et barn for et par.  Ifølge dansk lovgivning er det ikke tilladt at indgå aftaler om surrogati, hverken hvis man aftaler et beløb eller gør det gratis. Det findes to typer af rugemødre; traditionel surrogati, hvor surrogatmoren er genetisk forbundet med det barn, hun bærer, og gestationel surrogati, hvor surrogatmoren ikke har en genetisk forbindelse til barnet. Lovgivningen i Danmark har til formål at beskytte det ufødte barns rettigheder samt at undgå kommercialisering af surrogati, hvor kvinder ikke må modtage betaling for at være surrogatmor. Hvis jeg skal forklare det meget kort; så er surrogatmoderskab er en proces, hvor en kvinde, kendt som surrogatbæreren, bærer og føder et barn for en anden person eller et par. Det starter normalvis med en omfattende

Aspartam – fakta og myter

Sandheden om aspartam.  Af Jan Lasota Jeg elsker sukkerfri sodavand Indrømmet jeg er vild med Pepsi Max lime og Faxe Kondi free. Begge er sødet med såkaldte naturlige sødemidler. Ofte kan man læse på forskellige fora, at aspartam er ekstrem sundhedsskadelig, fordi det ændre sig til formaldehyd og methanol, når det indtages. Formaldehyd er ekstrem giftigt og bruges i produktionen til at lave plastisk, lim og defektionsmidler mv. Jeg kan endda huske fra min studietid på Panum instituttet, at lig lå balsameret i formaldehyd. Jeg tænker også, at bugspytkirtlen som skal lave insulin når der kommer sukker ned i vores system, også bliver belastet, og kunne være årsagen til hvorfor mange har stofskifteproblemer mv. Derfor har jeg nu endegyldigt sat mig ind i hvad sødemidlet aspartam er, og om det har nogle sundhedsmæssige udfordringer for kroppen. F.eks. hvis aspartam omdannes til metanol, vil ens nervesystem blive voldsomt belastet, og øge smerteopfattelsen væsentlig, hvilket især kan være et stort problem for kroniske smertepatienter.  Opfinderen bag Aspartam blev opdaget ved en tilfældighed i 1965 af kemikeren James M. Schlatter, der arbejdede for et medicinalfirma. Schlatter var i gang med at udvikle et middel mod mavesår, og under denne proces opdagede han den søde smag af aspartam ved en fejl. Han var ved at forbinde et molekyle kaldet et dipeptid, som består af to aminosyrer, og ved et uheld fik han noget af dette stof på fingrene. Han opdagede, at det var ekstremt sødt. Aspartam består altså af to aminosyrer kaldes phenylalanin og asparaginsyre, og er ca. 200 gange sødere end almindeligt sukker. Hvad er aspartam Når en person indtager fødevarer eller drikkevarer, der indeholder aspartam som sødemiddel, kommer aspartam selvfølgelig ned i fordøjelsessystemet. Aspartam er relativt stabilt i sure miljøer, som man bl.a. ser i mavesækken. Der sker dog en delvis nedbrydning ved hjælp af mavesyren. Det der binder phenylalanin og asparaginsyre sammen, ændres til methanol (træsprit). De nedbrydningsprodukter af aspartam, nemlig fenylalanin, asparaginsyre og methanol, absorberes i tarmen og går ud i blodbanen. Disse nedbrydningsprodukter transporteres rundt i kroppen via blodbanen og når forskellige væv og organer. Asparaginsyre, den anden aminosyre i aspartam, som også omdannes i leveren. Fenylalanin, som er en af ​​aspartams komponenter, omdannes i leveren. En del af fenylalanin omdannes til tyrosin, en anden aminosyre, som har flere biologiske funktioner. Methanol, der dannes som et nedbrydningsprodukt af aspartam, omdannes først til formaldehyd og derefter til formiat i leveren. Disse stoffer kommer nu ind i kroppens normale metaboliske processer. Holy moly tænker man Så det er korrekt; at aspartam ændrer sig til formaldehyd og methanol! Mega sundhedsskadeligt og vel nærmest livsfarligt at indtage. Men lad os lige gå et spadestik dybere. Hvad sker der i kroppen når man indtager aspartam Når vi indtager aspartam ændres det til methanol, som derefter omdannes til formaldehyd og derefter til formiat i leveren. Det er rigtigt at methanol i sig selv kan være giftigt, men mængden, der dannes ved metabolismen af aspartam, er normalt relativt lille. Kroppen har naturligt enzymer, der hjælper med at ændre/fjerne methanol, og den normale metabolisme og udskillelse af methanol hjælper med at minimere dets toksicitet. Formaldehyd er en kemisk forbindelse, der også normalt er giftig. Dog er formaldehyd også et helt normalt biprodukt af mange normale metaboliske processer i kroppen når vi indtager mad, herunder aminosyremetabolisme. Kroppen har mekanismer til at håndtere og neutralisere formaldehyd, og det nedbrydes yderligere til mindre skadelige stoffer som formiat. Så formiat er det endelige produkt af formaldehydmetabolisme. Formiat indgår i den normale metaboliske vej, herunder folinsyre (hvilket er en form for B-vitamin) metabolisme. Formiat udskilles via urinen. Så sagt på en anden måde aspartam ændres til methanol, som ændres til formaldehyd som ændres til formiat og som du tisser ud. Og denne proces ses også når du indtager andre fødevarer, som er helt naturlige. Anbefalet daglig dosis Der er lavet omfattende dokumentation og videnskabelig konsensus, der understøtter at aspartam ikke har nogen sundhedsrisiko overhovedet inden for de anbefalede daglige indtagelsesgrænser.  U.S. Food and Drug Administration (FDA) har mange gange gennemgået sikkerhedsdata om aspartam og konkluderet, at det er sikkert for i anbefalede mængder. Det samme har Verdenssundhedsorganisationen (WHO), den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), den Amerikanske Diætistforening, American Diabetes Association samt mange andre sundhedsorganisationer.  Men hvad er så de anbefalede daglige indtagelsesgrænser (ADI)? Alle de studier der er lavet viser at man uden nogen risiko kan indtage 50 milligram pr. kilogram legemsvægt pr. man vejer. Der er selvfølgelig forskel på hvor meget aspartam man tilsætter i en sodavand, men kan jeg nævne, at det typisk kan være omkring 180-200 mg aspartam pr. 330 ml (en almindelig dåse) sodavand. Lad os sætte det højt på 200 mg. aspartam i en Pepsi Max og sige at man vejer 80 kilo, så vil regnestykket se sådan ud: 50*80:200 = 20 sodavand om dagen uden der er nogen som helst risiko. Så du kan gange din vægt med 50 og dividere med 200, for at finde ud af hvor mange sodavand med aspartam du uden problemer kan indtage hver dag uden det udgør nogen sundhedsrisiko.  Hvem må ikke få aspartam Så med mindre du drikker ekstremt mange light sodavand hver eneste dag, er det fuldstændigt ufarligt.  Der er udbredte myter og misforståelser om aspartam, som er blevet spredt gennem sociale medier og andre kanaler. Men disse informationer er forvrænget og overdrevet. Derud over er der nogle nogle kontroversielle undersøgelser, der har antydet potentielle sundhedsrisici ved aspartam, men når uafhængige forskere og eksperter efterprøver disse, kan det på ingen måder bekræftes. Man kan sige at nogle mennesker har en generel bekymring for kunstige sødestoffer som aspartam, og denne bekymring kan være baseret på en mistillid til kemikalier i fødevarer eller en præference for naturlige ingredienser. De eneste der skal være varsomme med aspartam er personer med en ekstrem sjælden og arvelig metabolistisk sygdom kaldet PKU (phenylketonuri), der påvirker kroppens evne til at nedbryde aminosyren phenylalanin. Kildehenvisninger “Aspartame as a dietary trigger of headache.” Reference: Lipton RB, Newman LC, Cohen JS, Solomon S. Aspartame as a dietary trigger of headache. Headache.

Perikon

Perikon, en Guide til Naturens Potentielle Løsning på Depression Nogen gange kan naturlægemidler konkurrere med lægeordineret medicin. Perikon og Johannesurt refererer til den samme plante, som hedder hypericum perforatum. Johannesurt er det almindelige navn for planten, og det bruges også i mange lande som en betegnelse for denne urt. Hypericum perforatum, er en urt med gule blomster, der traditionelt er blevet anvendt til medicinske formål. Den er kendt for sine antidepressive egenskaber og har været anvendt i folkemedicin i århundreder. Perikon som ofte er naturlægemiddelnavnet er blevet undersøgt som en behandlingsmulighed for depression, og nogle mennesker bruger det som et naturligt supplement for at lindre symptomerne på mild til moderat depression. I lande som Tyskland, Frankrig, Storbritannien, USA og Canada er perikon anerkendt som et middel mod let til moderat depression. Den mest kendte alternativ e metode at behandle depression på er nok akupunktur. Hvordan virker Perikon Perikon indeholder flere aktive forbindelser, herunder hypericin, hyperforin og flavonoider, som menes at spille en rolle i dets antidepressive virkning. Virkningsmekanismen af midlet er kompleks og involverer påvirkning af neurotransmittere såsom serotonin, noradrenalin og dopamin i hjernen. Perikon menes at påvirke niveauet af neurotransmitteren serotonin i hjernen. Serotonin er kendt som “lykkens neurotransmitter” og spiller en vigtig rolle i reguleringen af humør. Perikon kan øge tilgængeligheden af serotonin ved at hæmme dets genoptagelse i nerveenderne, hvilket kan bidrage til en forbedring af stemningen. Udover serotonin påvirker perikon også andre neurotransmittere som noradrenalin og dopamin. Disse neurotransmittere er også involveret i reguleringen af humør, og ændringer i deres niveauer kan påvirke en persons mentale velbefindende. Derudover har forskning antydet, at perikon kan påvirke strukturen og funktionen af hjernen. Dette kan omfatte stimulering af en proces der kaldes neurogenese, som er dannelse af nye nerveceller, især i hippocampusområdet, som er involveret i reguleringen af humør og følelser. Sidst kan perikon kan interagere med forskellige receptorer i hjernen, herunder GABA-receptorer, der er involveret i angst og stressrespons. Denne interaktion kan bidrage til at regulere følelser og reducere angst og stress, der ofte er forbundet med depression. Naturlige midler frem for medicin Perikon er blevet brugt som et alternativt middel mod depression, især i tilfælde af milde eller moderate depressive tilstande. Mange mennesker foretrækker perikon på grund af dets naturlige oprindelse og det faktum, at der ofte opleves langt færre bivirkninger sammenlignet med nogle konventionelle antidepressiva. Det menes at have en lignende effekt som visse receptpligtige antidepressiva, men dens nøjagtige virkningsmekanisme er stadig ikke fuldt forstået. Selvom naturlægemidlet betragtes som et sikkert midel, kan det forårsage bivirkninger og interagere med visse lægemidler. Det er derfor vigtigt at konsultere din egen læge, før man bruger perikon som behandling for depression, især hvis man allerede tager andre medicin. Det kan betyde at det medicin du måske tager i forvejen, enten bliver langt kraftigere eller bliver virkningsløs. Dette skyldes, at perikon kan påvirke leverens enzymer, der er ansvarlige for nedbrydningen af mange lægemidler. Når perikon inducerer disse enzymer, kan det føre til en øget nedbrydning og hurtigere eliminering af visse lægemidler fra kroppen. Især hvis du tager blodfortyndende midler, hjertemedicin og lægemidler mod epilepsi skal du være varsom, ligesom hvis du i forvejen tager lægeordineret antidepressiv medicin. Dosering Mange af de kliniske forsøg har brugt standardiserede ekstrakter af perikon, der indeholder en kendt mængde af de aktive forbindelser som hypericin og hyperforin. En almindelig dosis kan være omkring 300 mg to til tre gange om dagen. Det kan tage nogle uger, før man oplever fuld effekt af perikon mod depression. Og der nødt til at forsætte behandlingen igennem længere tid for at opnå optimale resultater. Som med alt andet medicin er der variationer, hvor doseringen kan variere fra person til person, og her er det vigtigt at observere, hvordan man reagerer på perikon. Nogle mennesker kan have gavn af en lavere dosis, mens andre har brug for en højere dosis for at opnå de ønskede resultater. Det findes forskellige former, herunder tabletter, kapsler og ekstrakter. Det kan købes over skranken i mange helsekostbutikker og apoteker.  Kildehenvisninger Hypericum perforatum (St John’s Wort) beyond depression: a therapeutic perspective for pain conditions – Publiceret i Journal of Ethnopharmacology. St John’s wort (Hypericum perforatum) for major depressive disorder: a systematic review of clinical trials – Publiceret i CNS Drugs. Hypericum perforatum (St John’s Wort) for Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder in children and adolescents: a randomized controlled trial – Publiceret i The Journal of the American Medical Association (JAMA). The efficacy of Hypericum perforatum (St. John’s wort) for the treatment of premenstrual syndrome: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial – Publiceret i CNS Drugs. St John’s wort (Hypericum perforatum) for the treatment of obsessive-compulsive disorder in adults: a randomized controlled trial – Publiceret i The British Journal of Psychiatry. Efficacy of St. John’s wort extract in major depressive disorder: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial – Publiceret i The American Journal of Psychiatry. St. John’s Wort and major depression: A critical reappraisal of the clinical evidence – Publiceret i The Journal of Alternative and Complementary Medicine.

Depression 

Få en komplet viden for hvad depression er. Af Jan Lasota Måske har du selv en depression, eller du er pårørende til en der har. I denne blog vil jeg give dig en dyb forståelse af emnet og hvad depression er.  Depression er en kompleks psykisk tilstand, der påvirker millioner af mennesker over hele verden. I dette blokindlæg vil jeg beskrive depression fra forskellige perspektiver, herunder definition, årsager, symptomer, behandlingsmuligheder og hvordan samfundet kan bidrage til at bryde stigmatiseringen omkring mental sundhed. Og ikke mindst at der er et harmløst naturlægemiddel der har vist sig yderst effektivt på depression.  Depression er mere end blot tristhed; det er en alvorlig medicinsk tilstand, der påvirker en persons tanker, følelser og fysiske velvære. Det kan manifestere sig på forskellige måder og kan have en betydelig indvirkning på en persons evne til at fungere i hverdagen.  Et af de centrale kendetegn ved depression er en vedvarende følelse af tristhed eller en signifikant nedsat stemning. Dette er ikke nødvendigvis relateret til en specifik begivenhed og kan vare i uger eller endda måneder. Mennesker, der lider af depression, oplever ofte en betydelig reduktion eller tab af interesse og glæde i aktiviteter, der tidligere blev anset for behagelige. Selv aktiviteter, der normalt vækker entusiasme, kan virke ligegyldige eller uinteressante. Ændringer i søvnmønstre er almindelige ved depression. Dette kan omfatte søvnløshed, hvor det er vanskeligt at falde i søvn, eller omvendt, øget søvnighed og ønske om at sove hele tiden. Hvorfor får man depression Jeg vil sige, at årsagerne til depression er lige så komplekse som tilstanden selv. Genetiske faktorer kan spille en rolle, idet nogle mennesker synes at have en arvelig disposition for at udvikle depression. Samtidig kan biologiske faktorer, såsom kemiske ubalancer i hjernen, også bidrage til denne tilstand. Livsoplevelser spiller en afgørende rolle i udviklingen af depression. Traumatiske begivenheder, tab af en elsket, eller vedvarende stress f.eks. fra jobbet kan fungere som udløsere. Det har også vist sig, at ustabile familiemiljøer eller dårlige opvækstforhold kan også øge sårbarheden for depression senere i livet. Den moderne livsstil vi har,  der er præget af intens konkurrence, sociale pres og teknologiske forandringer, kan også bidrage til depression. Sociale medier, på trods af deres fordele, har skabt et miljø af sammenligning og præstationsangst, der kan forstærke følelsen af man føler sig utilstrækkelig. En anden betydelig faktor er neurokemiske ubalancer. Hjernen regulerer humør gennem neurotransmittere som serotonin og noradrenalin. En ubalance i disse kemikalier kan føre til affektive lidelser som depression. Disse ubalancer kan være forårsaget af genetiske faktorer, hormonelle ændringer, eller endda visse medicintyper. Det er konstateret at bestemte blodtryksmedicin, især beta-blokkere, kan have depressive bivirkninger. Men også hormonelle præventionsmidler, steroidmedicin, Isotretinoin der bruges til akne, og ikke mindst benzodiazepiner kan have depressive virkninger og føre til tristhed, depression og sågar selvmordstanker. Der er også en forbindelse mellem kroniske sygdomme og depression. Personer, der lider af langvarige helbredsproblemer, kan opleve en forringelse af deres mentale velvære. Dette komplekse samspil mellem fysisk og mentalt helbred understreger, hvordan depression kan være et resultat af en række sammenflettede årsager. Og endelig spiller personlige faktorer en rolle. En persons personlighedstype og tilgang til livet kan influere på deres sårbarhed over for depression. En lav selvtillid, pessimistisk syn på fremtiden eller manglende evne til at håndtere stress kan alle være afgørende faktorer. Symptomerne på depression Symptomerne på depression kan vise sig på mange måder. En af de mest markante indikationer er en vedvarende og dyb følelse af nedtrykthed eller håbløshed. Dette er ikke bare en kortvarig reaktion på livets udfordringer, men en indlejret tilstand af emotionel smerte, der farver hverdagen mere end blot grå. Tabet af interesse og glæde i aktiviteter, der engang vækkede entusiasme, er også et fremtrædende symptom. Selv de mest fornøjelige ting kan miste deres tiltrækningskraft, og motivationen til at deltage i dem svinder gradvist. Søvnforstyrrelser er en anden udbredt manifestation af depression. Det kan være svært at falde i søvn, eller omvendt, man kan opleve overdreven søvnighed og en konstant trang til at undslippe virkeligheden gennem søvn. Ændringer i appetitten og vægt er også almindelige symptomer, hvor man enten tager voldsomt på eller holder op med at spise.  Den konstante følelse af træthed og en mangel på energi er et symptom, der tynger på daglige aktiviteter. Selv små opgaver kan virke overvældende, og energireserverne synes konstant udtømte. Koncentrationsvanskeligheder og nedsat hukommelse er også meget almindelige ved depression. Dette kan påvirke arbejdsevnen, skolepræstationer og evnen til at udføre selv simple daglige opgaver. På Klinik Lasota ser vi næsten udelukkende kun fysiske symptomer hos patienter, men disse kan godt være skabt på grund af en depression. Det kan være hovedpine, mavesmerter, forstoppelse, svimmelhed, manglende styrke, generelle muskel- og ledsmerter. Disse fysiske manifestationer understreger for mig forbindelsen mellem sind og krop og viser, hvordan depression kan påvirke hele personens velbefindende. Husk på, at symptomerne på depression udvikler sig ikke nødvendigvis ensartet hos alle, og sværhedsgraden kan variere.  Hvor længe varer en depression Varigheden af en depression kan variere betydeligt fra person til person. Nogle mennesker oplever en enkelt depressiv episode, der måske varer et par måneder, mens andre kan have gentagne episoder over flere år. For nogle kan depression blive en kronisk tilstand, der varer i mange år med perioder med tilbagefald. Der er forskellige typer depression, og varigheden kan også afhænge af, hvilken type en person oplever. For eksempel kan en episode af større depressiv lidelse vare i mindst to uger, mens dystymi, som er en mildere, men mere kronisk form for depression, kan vare i mindst to år. Det er vigtigt at understrege, at behandling og støtte spiller en afgørende rolle i at påvirke varigheden af depression. Mennesker, der søger professionel hjælp og engagerer sig i passende behandlingsmetoder som terapi, medicin eller en kombination af begge, har ofte bedre chancer for at håndtere og overvinde depression. Selvom depression kan være en udfordrende tilstand, er det vigtigt at erkende, at der er håb og hjælp til rådighed.  Depressionstyper Der findes mange forskellige former for depression, og her er det er vigtigt at bemærke, at

Insomni 

Insomni – En dybdegående blok om søvnbesvær Af Jan Lasota Insomni, også kendt som søvnforstyrrelser eller søvnbesvær, og er et almindeligt problem, der påvirker millioner af mennesker verden over. I dette blogindlæg vil jeg grundigt forklare de forskellige aspekter af søvnbesvær, herunder årsager, typer, virkninger og behandlingsmuligheder.Insomni (Søvnbesvær) er en fælles og kompleks søvnforstyrrelse, der påvirker mennesker i forskellige aldersgrupper og kan have en betydelig indvirkning på deres livskvalitet og generelle sundhedstilstand. Insomni er karakteriseret ved vedvarende vanskeligheder med at falde i søvn, opretholde søvnen eller tidlig morgenopvågning, på trods af tilstrækkelig mulighed og tid til søvn.  Hvorfor skal vi sove? Søvn er en vital biologisk funktion, der spiller en afgørende rolle i vores fysiske, mentale og følelsesmæssige velvære.  Søvn fungerer som en tid, hvor kroppen kan reparere og genopbygge sig selv. Under dyb søvn frigiver kroppen væksthormoner, der hjælper med vævsskader og reparation, og immunsystemet er mere aktivt, hvilket hjælper med at bekæmpe infektioner. Kroppens energiniveauer genopfyldes, og muskler og knogler repareres. Den fysiske restaurering, der sker under søvn, bidrager til at opretholde en sund krop. Søvn spiller en afgørende rolle i kognitive funktioner som hukommelse, læring, opmærksomhed og beslutningstagning. I løbet af søvn konsolideres og organiseres de informationer, vi har samlet i løbet af dagen. Dette fremmer bedre hukommelse og forbedret evne til at tænke klarere og træffe kloge beslutninger. Det er derfor unge som studerer skal have deres søvn. Søvn er i høj grad forbundet med mental sundhed. Utilstrækkelig søvn kan forværre eller udløse psykiske lidelser som depression og angst. Søvn hjælper med at regulere hormoner og neurotransmittere, der påvirker humør og følelser. En god nattesøvn kan hjælpe med at reducere stress og øge følelsen af trivsel. Søvn giver også hjernen mulighed for at gennemgå en form for renselse og reparation. Dette betyder fjernelse af affaldsstoffer og toksiner, der opbygges i hjernen i løbet af dagen. Denne proces er vigtig for at opretholde optimal hjernefunktion og forebygge neurodegenerative sygdomme. De to hovedtyper af insomni Primær insomni er en form for søvnforstyrrelse, hvor søvnproblemerne opstår uden nogen kendt underliggende medicinsk eller psykologisk årsag. Det er en uafhængig tilstand, der ikke er forårsaget af en anden lidelse eller tilstand. Primær insomni er ofte relateret til adfærdsmæssige og psykologiske faktorer, såsom stress, angst, dårlige søvnvaner eller en overaktiv tankeproces omkring søvn. Det er en langvarig tilstand og kan have betydelige konsekvenser for den pågældende persons livskvalitet.Sekundær insomni er en type søvnforstyrrelse, hvor søvnproblemerne er en konsekvens af en underliggende medicinsk, psykologisk eller adfærdsmæssig tilstand. Med andre ord er sekundær insomni forårsaget af noget andet, såsom depression, kroniske smerter, medicinbrug eller en anden sygdom. Personer med sekundær insomni lider af de samme søvnproblemer som dem med primær insomni, men det er afgørende at identificere og behandle den underliggende årsag for at lindre søvnproblemerne Forskellen mellem de typer af insomni Opdeling af insomni Insomni, kan opdeles i forskellige typer baseret på forskellige kriterier. Kortvarig og kronisk insomni Der findes også to kategorier af søvnforstyrrelser, der adskiller sig i varighed og årsager; nemlig kortvarig og kronisk. Kortvarig insomni, også kendt som akut insomni, varer normalt i nogle dage eller uger, sjældent mere end en måned. Denne form for insomni er typisk udløst af en specifik begivenhed eller noget der kortvarigt stresser, som for eksempel en betydningsfuld begivenhed, eksamener, arbejdsrelateret stress, eller personlige problemer. Kortvarig insomni er ofte forbigående og forsvinder, når den udløsende faktor er blevet håndteret eller fjernet: Personer med kortvarig insomni kan opleve svært ved at falde i søvn, hyppige opvågninger i løbet af natten, eller tidlig morgenopvågning. De føler sig normalt mere vågne i dagtimerne og kan opleve træthed, irritabilitet og nedsat koncentration. Kortvarig insomni kræver ofte ikke langvarig behandling og kan forbedres ved at tackle den udløsende årsag, forbedre søvnhygiejne og ved at bruge midlertidige søvnløshedsløsninger som søvndækning eller kortsigtede beroligende midler. Kronisk insomni er defineret som vedvarende søvnbesvær, der varer i mindst tre måneder eller længere. Kronisk insomni kan have dybere underliggende årsager som psykologiske faktorer, langvarig stress, medicinske tilstande, eller dårlige søvnvaner. Det kan også udvikle sig fra kortvarig insomni, der ikke behandles korrekt og fortsætter i længere tid. Symptomerne på kronisk insomni ligner kortvarig insomni, men de er mere vedvarende og alvorlige. Personer med kronisk insomni oplever konstante søvnproblemer, som kan have betydelige konsekvenser for deres daglige liv og helbred. Kronisk insomni kræver en mere omfattende og langsigtet tilgang til behandling. Dette kan omfatte kognitiv adfærdsterapi for søvn, medicinbehandling, behandling af underliggende medicinske tilstande og terapeutisk intervention for psykologiske faktorer, der bidrager til søvnbesvær. Hvad kan der ske hvis man lider af insomni? Insomni kan have en række negative konsekvenser for både ens fysiske og mentale plan samt påvirke ens daglige funktion og ens livskvalitet.  1. Fysisk sundhed Kronisk insomni er forbundet med en øget risiko for en række sundhedsproblemer, herunder hjertesygdomme, diabetes, fedme og forhøjet blodtryk. Mangel på søvn kan svække immunforsvaret, hvilket gør det lettere for kroppen få diverse sygdomme. Søvnbesvær kan forværre kroniske smerter og øge opfattelsen af den smerte man mærker. 2. Mental sundhed: Søvnbesvær kan føre til eller forværre depression og angst, da søvn spiller en central rolle i reguleringen af vores humør og følelser. Mangel på søvn øger niveauet af stresshormoner, hvilket kan føre til øget stress og mange stressrelaterede lidelser. Dårlig søvn påvirker hukommelse, koncentration, beslutningstagning og andre kognitive funktioner negativt. 3. Den daglige konsekvens: Personer med søvnbesvær føler sig normalt trætte og døsige i løbet af dagen, hvilket kan resultere i nedsat produktivitet og ulykker. Søvnbesvær kan påvirke præstationen på end arbejde eller i skolen, hvilket kan føre til fejl, dårlig kvalitet af det arbejde man laver og faldende karakterer. Dårlig søvn kan forringe reaktionstiden og øge risikoen for trafikulykker. 4. Sociale konsekvenser: Søvnbesvær kan gøre folk mere irritable, hvilket kan resultere i konflikter i personlige relationer. Personer med søvnproblemer kan undlade sociale aktiviteter på grund af træthed og nedsat energi. Behandling af insomni Hvordan man kan behandle insomni med effekt afhænger af årsagen til man ikke kan sove, samt sværhedsgraden og den enkelte persons specifikke situation. En

Hjernerystelse og post commotio syndrom

Få en grundig forståelse for hvad hjernerystelse er, og hvordan man bør forholde sig. Af Jan Lasota.Hjernerystelse er en meget almindelig skade, der påvirker hjernen, og den kan opstå som følge af forskellige årsager, såsom fald, trafikulykker, eller sportsrelaterede skader. Det er en tilstand, der kan have en betydelig indvirkning på en persons liv, selvom symptomerne ofte er midlertidige. I dette indlæg vil jeg fortælle dig hvad en hjernerystelse er, hvordan den opstår, samt de tidlige og sene symptomer, der kan opstå. Derudover vil jeg gennemgå de behandlingsmuligheder og forholdsregler der er. En hjernerystelse hedder på klinisk commotio cerebri. Hvad er en hjernerystelse? En hjernerystelse er en mild form for en traumatisk hjerneskade, hvor hjernen midlertidigt forstyrres i sin normale funktion som følge af en pludselig påvirkning eller stød mod hovedet. Denne skade opstår uden at forårsage synlige ændringer eller skader på hjernens væv, som man ville kunne påvise ved brug af billeddannelsesteknikker som for eksempel  MR-scanninger eller CT-scanninger. Netop det at man ikke kan se  adskiller hjernerystelsen fra mere alvorlige former for hjerneskader, såsom kraniebrud eller hjerneblødninger. Hvordan opstår en hjernerystelse? Man får ofte en hjernerystelse på tre forskellige måder; og den hyppigste er en acceleration-deceleration skade. Når hovedet pludselig accelereres (f.eks. ved at falde eller blive ramt), og derefter bremser op (decelererer) hurtigt, kan hjernen fortsætte med at bevæge sig inde i kraniet, hvilket kan medføre strækning og forstyrrelse af hjernens normale funktion. En anden måde, hvorpå en hjernerystelse kan opstå, er gennem en hurtig, roterende bevægelse af hovedet. Dette kan ske i sportsgrene som fodbold, håndbold eller boksning, hvor et slag får hovedet til at dreje pludseligt. Den sidste normale måde en hjernerystelse kan opstå på er et direkte slag mod hovedet, såsom at ramme hovedet mod en væg eller et styrt på hovedet, kan også forårsage hjernerystelser. Hvad sker der inde i hjernen når man får en hjernerystelse? Under en hjernerystelse gennemgår hjernen en række komplekse kemiske og fysiologiske ændringer. Selvom hjernerystelsen normalt ikke forårsager synlige strukturelle skader på hjernen, påvirker den hjernens funktion midlertidigt. Hvordan opstår en hjernerystelse? Hjernerystelser kan forekomme i en lang række situationer, men hvis jeg skulle liste de mest almindelige årsager op  vil jeg nævne: Symptomerne i det tidlige stadie Symptomerne ved en hjernerystelse kan begynde umiddelbart efter skaden eller udvikle sig over de første timer og dage. Det er vigtigt at bemærke, at symptomerne ikke altid er ens for alle, og nogle personer kan opleve nogle symptomer mere udtalt end andre. Derfor er det afgørende at søge lægehjælp, hvis man har mistanke om en hjernerystelse, da en korrekt diagnose og behandling er vigtig for, at personen hurtigt får det bedre og minimere eventuelle langvarige symptomer. Post Commotio Syndrom Hvis hjernerystelsen ikke går over af sig selv, kan man udvikle ”Post Commotio Syndrom” også forkortet PCS. Post-commotio syndrom (PCS) er en tilstand, der kan udvikle sig efter en hjernerystelse (commotio cerebri). Det er vigtigt at forstå, at PCS ikke er en hjernerystelse i sig selv, men snarere en samling af symptomer, der vedvarer efter den akutte fase af en hjernerystelse. PCS kan påvirke en persons livskvalitet og dagligdags funktion og kræver ofte langvarig behandling og rehabilitering. Varigheden af PCS kan variere betydeligt. Nogle mennesker oplever kun symptomer i uger eller måneder, mens andre kan have vedvarende symptomer i årevis. Længden af PCS kan påvirkes af forskellige faktorer, herunder sværhedsgraden af den oprindelige hjernerystelse, tidligere hjernerystelser, alder og andre individuelle faktorer. PCS er karakteriseret ved en række symptomer, der fortsætter efter den oprindelige hjernerystelse. Disse symptomer varierer fra person til person, men kan omfatte: Behandling for PCS Behandlingen af post-commotio syndrom (PCS) er kompleks og kan selvølgelig variere fra person til person afhængigt af symptomerne og deres sværhedsgrad. Man kan sige, at der er ingen specifik kur for PCS, men der er forskellige tilgange til at håndtere og lindre symptomerne.  Kraniosakral terapi Kraniosakral terapi (også kendt som kraniosakral osteopati) er en alternativ behandlingsmetode, der sigter mod at balancere kroppens kraniosakrale system, som omfatter kraniet, rygmarven og det cerebrospinalvæske, der omgiver og beskytter hjernen og rygmarven. Behandling for PCS bør primært baseres på evidensbaserede metoder, der er blevet undersøgt og testet, men alligevel vil jeg anbefale dig der har fået PCS, at prøve kraniosakral terapi. Mange mennesker rapporterer positive oplevelser med kraniosakral terapi, hvor de hævder at have oplevet lindring af symptomerne på PCS, såsom hovedpine og spændinger. Terapeuter inden for denne metode hævder, at ved at manipulere det kraniosakrale system kan man frigive blokeringer og spændinger, så kroppen kan genoprette sin naturlige balance.  Mange kraniosakral terapeuter hævder, at de kan hjælpe med en række tilstande, herunder post-commotio syndrom. Der er imidlertid begrænset videnskabelig evidens for effektiviteten af denne terapiform mod PCS. Akupunktur Som kraniosakral terapi er akupunktur er en alternativ behandlingsteknik, der har været brugt i årtusinder i traditionel kinesisk medicin. Ifølge akupunkturteorien har kroppen et netværk af energibaner, kaldet meridianer, hvorved livsenergi kaldet “qi” cirkulerer. Når qi-strømmen er blokeret eller ubalanceret, siges det at forårsage sygdom og symptomer. Personer, der lider af post-commotio syndrom (PCS), kan opleve en række symptomer som vedvarende hovedpine, svimmelhed, kognitive udfordringer og humørsvingninger. Akupunktører hævder, at ved at indsætte nåle på bestemte punkter langs meridianerne kan ubalancer i kroppens energi bringes i balance, hvilket muligvis kan lindre symptomerne. Derudover antages det, at akupunktur kan bidrage til at frigive kroppens naturlige smertestillende stoffer (som endorfiner og enkephalin) og fremme en generel følelse af velvære. Det er vigtigt at bemærke, at selvom der er nogle anekdotiske rapporter om forbedringer af symptomer forbundet med PCS, er der ikke tilstrækkelig videnskabelig evidens for at understøtte akupunkturens effektivitet til behandling af PCS. Her på klinikken har vi dog ret gode resultater med akupunktur for PCS. Kildehenvisninger: McCrory, P., Meeuwisse, W. H., Aubry, M., et al. (2017). Consensus statement on concussion in sport – the 5th international conference on concussion in sport held in Berlin, October 2016.  Giza, C. C., & Hovda, D. A. (2014). The new neurometabolic cascade of concussion.  Makdissi, M., Davis, G. (2001). The reliability and validity of video analysis for the assessment

Genoptræning er vigtig

Hvorfor er genoptræning afgørende for at overvinde skader i bevægeapparatet Genopretning og Heling Skader i bevægeapparatet, uanset om det er en forstuvning, dårlig ryg eller tennisalbue, er aldrig sjove. De kan forstyrre vores daglige liv, forårsage smerte og begrænse vores bevægelighed. Men her er en vigtig pointe: De fleste skader i bevægeapparatet bør ikke være en undskyldning for at sidde stille. Tværtimod er genoptræning og træning en essentiel del af genopretningen og skadesforebyggelsen. I denne blog vil vi udforske, hvorfor træning er afgørende for at overvinde skader, og hvordan hjemmesiden Recovergym.com kan være en uvurderlig ressource til at hjælpe dig med korrekte øvelser og motivation. Når vi oplever en skade, begynder kroppen naturligvis helingsprocessen. Men genoptræning og træning kan fremskynde denne proces. Ved at udføre specifikke øvelser målrettet mod det skadede område, kan du forbedre blodcirkulationen, øge fleksibiliteten og styrke de omkringliggende muskler. Dette hjælper med at fremskynde helingen og reducere risikoen for langvarige komplikationer.   Forebyggelse af tilbagevendende skader At genoptræne efter en skade er ikke kun om heling; det handler også om forebyggelse. Hvis du vender tilbage til dine normale aktiviteter uden at genoptræne ordentligt, er risikoen for at genskabe samme skade eller udvikle en ny skade betydeligt højere. Træning hjælper med at styrke musklerne, forbedre stabiliteten og øge kropsbevidstheden, hvilket reducerer risikoen for gentagne skader. Forbedring af funktionel styrke og mobilitet Efter en skade kan det være fristende at undgå bevægelse og træning for at undgå ubehag. Men dette kan føre til tab af muskelmasse og bevægelsesområde. Gennem målrettet genoptræning kan du genopbygge styrke og fleksibilitet, hvilket gør det lettere at vende tilbage til dine daglige aktiviteter uden smerter eller begrænsninger. Motivation og vejledning med Recovergym.com At vide, hvordan man træner korrekt og have motivationen til at fortsætte kan være udfordrende, især når man kæmper med en skade. Her kommer Recovergym.com ind i billedet. Dette er en gratis hjemmeside, der tilbyder en bred vifte af videobaserede genoptræningsøvelser og skadesforebyggende træning. De detaljerede videoer hjælper dig med at forstå, hvordan øvelserne skal udføres korrekt, hvilket er afgørende for at undgå yderligere skader og maksimere fordelene ved træningen. At træne efter en skade er ikke kun vigtigt; det er nødvendigt for en effektiv genopretning og for at undgå fremtidige skader. Ved at styrke og genopbygge det skadede område kan du vende tilbage til dine daglige aktiviteter med tillid og komfort. Og for at gøre denne proces lettere og mere tilgængelig, er Recovergym.com en værdifuld ressource, der tilbyder korrekte øvelser og motivation til din træning. Så lad ikke en skade bremse dig – træn dig tilbage til fuld styrke og bevægelighed. Vil du gerne have vejledning i hvordan du bør genoptræne din skade så få en tid ved vores fysioterapeut her på klinikken. Din krop vil takke dig for det! Kildehenvisninger Back pain rehabilitation Clayton H Thomas 1, David MacAdams Aust Fam Physician. 2004 Jun;33(6):427-30.Decreasing disability in chronic back pain through aggressive spine rehabilitation. Rainville J, Sobel J, Hartigan C, Monlux G, Bean J.J Rehabil Res Dev. 1997 Oct;34(4):383-93.Effects of two proprioceptive training programs on ankle range of motion, pain, functional and balance performance in individuals with ankle sprain. Lazarou L, Kofotolis N, Pafis G, Kellis E.J Back Musculoskelet Rehabil. 2018;31(3):437-446. doi: 10.3233/BMR-170836. Pain Neuroscience Education and Motor Control Exercises versus Core Stability Exercises on Pain, Disability, and Balance in Women with Chronic Low BackPain. Gorji SM, Mohammadi Nia Samakosh H, Watt P, Henrique Marchetti P, Oliveira R.Int J Environ Res Public Health. 2022 Feb 25;19(5):2694. doi: 10.3390/ijerph19052694. The role of eccentric exercise in sport injuries rehabilitation. Frizziero A, Trainito S, Oliva F, Nicoli Aldini N, Masiero S, Maffulli N. Br Med Bull. 2014 Jun;110(1):47-75. doi: 10.1093/bmb/ldu006. Epub 2014 Apr 15. The challenge of the sporting shoulder: From injury prevention through sport-specific rehabilitation toward return to play. Cools AM, Maenhout AG, Vanderstukken F, Declève P, Johansson FR, Borms D. Effectiveness of progressive tendon-loading exercise therapy in patients with patellar tendinopathy: a randomised clinical trial. Breda SJ, Oei EHG, Zwerver J, Visser E, Waarsing E, Krestin GP, de Vos RJ. Otte, J., & McMullen, J. (2009). The use of therapeutic exercise for musculoskeletal disorders. Journal of Hand Therapy, 22(2), 109-122. O’Sullivan, S. B., Schmitz, T. J., & Fulk, G. (2019). Physical Rehabilitation. F.A. Davis. American Physical Therapy Association (APTA). (2020). Guide to Physical Therapist Practice. Langhorne, P., Coupar, F., & Pollock, A. (2009). Motor recovery after stroke: a systematic review. The Lancet Neurology, 8(8), 741-754. Beckerman, H., Voogt-Bode, A., van der Schans, C. P., & Knol, D. L. (2009). Clinical practice of physical therapists in patients with nonspecific low back pain: A survey. Spine, 34(5), 472-479. Stevenson, T. J., Detecting and Managing Overuse Injuries in Female Athletes. Sports Health. 2010 Jul;2(4):313-320. Higgins, J. P., & Green, S. (Eds.). (2011). Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions. Wiley.  

Zink

Et vigtigt næringsstof Zink er en essentiel mikronæringsstof, der spiller en afgørende rolle i kroppens funktioner og vedligeholdelse af sundheden. Denne mineralforbindelse er nødvendig for adskillige biokemiske processer og har en række bemærkelsesværdige virkninger på vores krop. I denne blog vil vi udforske zinks funktioner, dets virkninger og hvornår det kan være gavnligt at tage tilskud af zink. Zinks Funktioner i Kroppen Zink fungerer som en co-faktor for mere end 300 enzymer i kroppen. Disse enzymer er involveret i metaboliske processer, der spænder fra fordøjelse og energiproduktion til DNA-syntese og proteinsyntese. Specielt 4 metabolistiske processer er vigtige: Zink er også afgørende for immunsystemets funktion. Det hjælper med at regulere aktiviteten af immunceller og fremmer dannelsen af ​​antistoffer, der hjælper med at bekæmpe infektioner. Zink spiller en vigtig rolle i vækst, udvikling og reproduktion. Det er nødvendigt for korrekt udvikling af organer, væv og knogler. Zink er involveret i processen med sårheling ved at fremme celleproliferation og vævsgendannelse. Zink har antioxidantegenskaber og hjælper med at beskytte celler mod skader forårsaget af frie radikaler. Zinkmangel Zinkmangel kan have alvorlige konsekvenser for kroppens funktioner og sundhed.  Typisk bliver immunsystemet svækket og man får øget modtagelighed for infektioner. Hvis børn eller teenagere får zinkmangel bliver væksten hæmmet. Andre typiske problemer ved zinkmangel er hudproblemer som akne og eksem, nedsat sårheling, men også dårlig smags-og lugtesans. Sidst kan zinkmangel medføre en nedsat reproduktiv funktion, og man har væsentlig øget risiko for kroniske sygdomme som diabetes og hjertesygdom. Hvornår kan zinktilskud være gavnlig ? Mens det er muligt at opnå tilstrækkelig zink gennem kosten, kan der være situationer, hvor zinktilskud kan være gavnlige, f.eks. hvis man udelukkende spiser plantebaserede fødevarer, da de ofte har lavere zinkindhold og en lavere biotilgængelighed. Veganere og vegetarer bør derfor overveje tilskud for at opfylde deres zinkbehov. Det samme gælder gravide kvinder, ammende mødre, børn i vækst, teenagere og personer, der gennemgår intens træning, kan have øgede zinkbehov og drage fordel af tilskud. Når man bliver ældre vil man typisk opleve en nedsat zinkoptagelse, hvilket kan føre til en højere risiko for zinkmangel. Sidst er der visse specifikke medicinske tilstande som Crohns sygdom og cøliaki der kan påvirke zinkabsorptionen, hvilket gør tilskud nødvendigt. Selvom zink er vigtig for vores sundhed, er det vigtigt at huske på, at overdreven indtagelse af zink også kan have negative konsekvenser. For meget zink kan føre til toksicitet og forstyrrelser i kroppens mineralbalance. Det anbefales derfor altid at søge rådgivning fra en fagkyndig eller egen læge, før du begynder at indtage især zink. Her drejer det sig ikke om at tage meget, men den rigtige mængde. Zink er altså et afgørende komponent for en sund krop. Dets rolle i enzymer, immunsystem, vækst og andre biokemiske processer gør det uundværligt. Mens det er vigtigt at stræbe efter at opnå tilstrækkelig zink gennem en varieret kost, kan zinktilskud være en mulighed for dem med specifikke behov eller risikofaktorer.  Kildehenvisning: National Institutes of Health – Office of Dietary Supplements: “Zinc Fact Sheet for Health Professionals.” Dette er en omfattende kilde som dekker ulike aspekter av sink, inkludert dets funksjoner i kroppen og potensielle helseeffekter. Kilde: https://ods.od.nih.gov/factsheets/Zinc-HealthProfessional/ World Health Organization (WHO): “Zinc Supplementation in the Management of Diarrhea.” WHO diskuterer effekten av sinktilskudd i behandlingen av diaré, spesielt hos barn i utviklingsland. Kilde: https://www.who.int/elena/titles/zinc_diarrhea/en/ National Center for Biotechnology Information (NCBI) – PubMed: “Zinc and Immune Function: The Biological Basis of Altered Resistance to Infection.” Dette er en vitenskapelig artikkel som utforsker sammenhengen mellom sink og immunfunksjon. Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/6356453/ Frontiers in Nutrition: “The Essential Toxin: Impact of Zinc on Human Health.” Denne artikkelen tar for seg både positive og negative virkninger av sink på menneskers helse. Kilde: https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fnut.2015.00025/full Journal of Nutrition and Metabolism: “Zinc and Regulation of Inflammatory Cytokines: Implications for Cardiometabolic Disease.” Denne artikkelen utforsker rollen til sink i reguleringen av inflammatoriske cytokiner og dens potensielle innvirkning på hjerte- og metabolske sykdommer. Kilde: https://www.hindawi.com/journals/jnme/2021/6612325/ Annual Review of Nutrition: “Zinc in Human Health: Effect of Zinc on Immune Cells.” Dette er en omfattende gjennomgang av hvordan sink påvirker immunsystemet og helse. Kilde: https://www.annualreviews.org/doi/abs/10.1146/annurev.nutr.25.050304.092509  

Magnesium

Magnesium: Egenskaber, virkninger og typer Magnesium er et essentielt mineral, der spiller en afgørende rolle i mange biologiske processer i kroppen. Det findes i jorden, i vand og i forskellige fødevarer. Her er en blok over, hvad det erfor et mineral, dets anvendelser, de forskellige typer og hvornår det er hensigtsmæssigt at indtage det. Det er et grundstof med atomnummer 12 og kemisk symbol Mg. Det er en vigtig komponent i kroppens celler og er nødvendigt for mere end 300 biokemiske reaktioner i kroppen. Det er især vigtigt for muskel- og nervefunktion samt for opbygningen af proteiner og DNA. Magnesium har flere anvendelser og bidrager til forskellige aspekter af sundhed og velvære: Muskelfunktioner De fleste tager produktet fordi man gerne vil optimere sin muskel funktion. Der er også mange der indtager det, hvis man har kramper eller muskelspændinger. Der er dog mange årsager til magnesium har indvirkninger på muskelfunktioner: 1. Muskelfunktion og kontraktion:  Mineralet er nødvendigt for at opretholde en sund balance mellem kalcium- og magnesiumioner i cellerne. Dette er afgørende for en korrekt muskelfunktion, da kalcium fremkalder muskelkontraktion, mens magnesium bidrager til muskelafslapning. En ubalance mellem disse ioner kan føre til muskelkramper og spasmer. 2. Forebyggelse af muskelkramper:  Magnesium bidrager til at forhindre ufrivillige muskelkontraktioner ved at hjælpe med at regulere kalciumstrømmen ind i muskelcellerne. Når der er tilstrækkeligt magnesium til stede, forhindrer det overdreven kalciumindtrængning i cellerne, hvilket mindsker risikoen for kramper. 3. Afslapning af muskler:  Efter en muskelkontraktion er det vigtigt for musklen at slappe af igen. Derfor hjælper det med at aktivere transportproteiner, der pumper kalcium ud af muskelcellerne og genopretter den korrekte balance. Dette muliggør en effektiv afslapning af musklen og reducerer risikoen for muskelspændinger. 4. Energi produktion:  Magnesium er nødvendigt for at omdanne adenosintrifosfat (ATP), kroppens primære energikilde, til dets aktive form. Uden tilstrækkeligt magnesium kan musklerne opleve energimangel, hvilket kan bidrage til muskeltræthed og øget risiko for kramper. 5. Elektrisk aktivitet i cellerne:  Det spiller også en rolle i reguleringen af den elektriske aktivitet i cellerne, herunder muskelceller. Dette er vigtigt for at opretholde en normal muskelfunktion og undgå unormal elektrisk aktivitet, der kan føre til kramper. 6. Stress og nervøsitet:  Det kan have en beroligende effekt på nervesystemet og hjælpe med at reducere stress og nervøsitet. Overdreven stress kan føre til spændinger i musklerne og øge risikoen for muskelkramper. 7. Hydration og elektrolytbalancen:  Mineralet er involveret i reguleringen af væske- og elektrolytbalancen i kroppen. En korrekt elektrolytbalance er vigtig for at opretholde en sund muskelfunktion og reducere risikoen for kramper.Samlet set kan tilstrækkeligt indtag af magnesium hjælpe med at opretholde en sund muskelfunktion, reducere risikoen for muskelkramper og lindre eksisterende muskelproblemer. 1. Muskelfunktion og kontraktion:  Mineralet er nødvendigt for at opretholde en sund balance mellem kalcium- og magnesiumioner i cellerne. Dette er afgørende for en korrekt muskelfunktion, da kalcium fremkalder muskelkontraktion, mens magnesium bidrager til muskelafslapning. En ubalance mellem disse ioner kan føre til muskelkramper og spasmer. 2. Forebyggelse af muskelkramper:  Magnesium bidrager til at forhindre ufrivillige muskelkontraktioner ved at hjælpe med at regulere kalciumstrømmen ind i muskelcellerne. Når der er tilstrækkeligt magnesium til stede, forhindrer det overdreven kalciumindtrængning i cellerne, hvilket mindsker risikoen for kramper. 3. Afslapning af muskler:  Efter en muskelkontraktion er det vigtigt for musklen at slappe af igen. Magnesium hjælper med at aktivere transportproteiner, der pumper kalcium ud af muskelcellerne og genopretter den korrekte balance. Dette muliggør en effektiv afslapning af musklen og reducerer risikoen for muskelspændinger. 4. Energi produktion:  Magnesium er nødvendigt for at omdanne adenosintrifosfat (ATP), kroppens primære energikilde, til dets aktive form. Uden tilstrækkeligt magnesium kan musklerne opleve energimangel, hvilket kan bidrage til muskeltræthed og øget risiko for kramper. 5. Elektrisk aktivitet i cellerne:  Magnesium spiller en rolle i reguleringen af den elektriske aktivitet i cellerne, herunder muskelceller. Dette er vigtigt for at opretholde en normal muskelfunktion og undgå unormal elektrisk aktivitet, der kan føre til kramper. 6. Stress og nervøsitet:  Det kan have en beroligende effekt på nervesystemet og hjælpe med at reducere stress og nervøsitet. Overdreven stress kan føre til spændinger i musklerne og øge risikoen for muskelkramper. 7. Hydration og elektrolytbalancen:  Mineralet er involveret i reguleringen af væske- og elektrolytbalancen i kroppen. En korrekt elektrolytbalance er vigtig for at opretholde en sund muskelfunktion og reducere risikoen for kramper.Samlet set kan tilstrækkeligt indtag af magnesium hjælpe med at opretholde en sund muskelfunktion, reducere risikoen for muskelkramper og lindre eksisterende muskelproblemer. Hvornår bør man indtage magnesium? Mangel på magnesium kan føre til symptomer som muskelkramper, træthed, irritabilitet, kvalme og svimmelhed. Magnesiummangel kan opstå som følge af utilstrækkelig kost, fordøjelsesproblemer, alkoholisme eller medicininteraktioner.  Derfor bør du overveje at indtage magnesium gennem kosten. Fødevarer som nødder, frø, grønne bladgrøntsager, fuldkornsprodukter og fisk er gode kilder til magnesium. Hvis du oplever symptomer på magnesiummangel, bør du overveje at tale med din læge eller en anden sundhedsperson om du bør tage magnesium som kosttilskud. Gravide kvinder har ofte øget behov for magnesium. Hvis du har eksisterende sundhedsproblemer eller tager medicin er det altid en gode ide at konsultere en læge, før du begynder at tage kosttilskud, næsten uanset hvilke kosttilskud det er tale om. I sidste ende er magnesium afgørende for en række vigtige funktioner i kroppen. At opretholde en afbalanceret kost rig på magnesiumrige fødevarer eller i nogle tilfælde bruge kosttilskud, kan hjælpe med at sikre, at kroppen fungerer optimalt. Jan Lasota  Klinik Lasota Kildehenvisninger: Muskelafslapning og nedsat kramper: Kilde: Guerrero-Romero, F., Rodríguez-Morán, M., & Hernández-Ronquillo, G. (2017). The effect of lowering blood pressure by magnesium supplementation in diabetic hypertensive adults with low serum magnesium levels: a randomized, double-blind, placebo-controlled clinical trial. Journal of Human Hypertension, 31(3), 167-169. Stressreduktion og angstlindring: Kilde: Boyle, N. B., Lawton, C., & Dye, L. (2017). The effects of magnesium supplementation on subjective anxiety and stress—a systematic review. Nutrients, 9(5), 429. Forbedret søvnkvalitet: Kilde: Abbasi, B., Kimiagar, M., Sadeghniiat, K., Shirazi, M. M., Hedayati, M., & Rashidkhani, B. (2012). The effect of magnesium supplementation on primary insomnia in elderly: A double-blind placebo-controlled clinical trial. Journal of research in medical sciences: the official journal of Isfahan University of Medical

Ketose: Forstå kroppens skift til alternative brændstofkilder

En dybdegående forklaring af kroppens metaboliske tilstand Ordet Ketose og forkortelsen Keto (f.eks. Keto-kur) er blevet meget moderne, fordi mange der gerne vil tabe sig eksperimenterer med at opnå ketose. Ketose er en metabolisk tilstand i kroppen, hvor niveauet af ketoner i blodet stiger markant. Ketoner dannes som et biprodukt af fedtsyreoxidationen, når kroppen ikke har tilstrækkelige mængder glukose til rådighed som primær energikilde. Denne tilstand opstår typisk, når man reducerer kulhydratindtaget drastisk eller faster i en længere periode. Kroppens normale stofskifte er primært baseret på glukose, som stammer fra kulhydrater i kosten. Glukose er cellernes foretrukne energikilde, især for hjernen og musklerne. Når kroppen oplever en mangel på glukose, som det kan ske i tilfælde af en lavkulhydratdiæt eller faste, begynder den at bryde fedt ned for at producere ketoner i leveren. Ketoner kan derefter bruges som en alternativ energikilde af kroppens væv, herunder hjernen. Processen med at komme i ketose indebærer normalt at reducere kulhydratindtaget til omkring 20-50 gram om dagen. Dette tvinger kroppen til at ændre sin primære energikilde fra glukose til fedt. Når lagrene af glykogen (kulhydrater lagret i leveren og musklerne) er opbrugt, begynder fedt at blive nedbrudt til frie fedtsyrer, der derefter sendes til leveren. Her omdannes fedtsyrerne til ketoner gennem en proces kaldet ketogenese. For at komme i ketose kræves det normalt flere dage med meget lavt kulhydratindtag. I begyndelsen kan nogle mennesker opleve symptomer som træthed, hovedpine, kvalme og irritabilitet. Dette kaldes ofte “keto-influenza” og skyldes overgangen fra glukose til ketonenergi. Efterhånden som kroppen tilpasser sig og begynder at bruge ketoner mere effektivt, mindskes disse symptomer normalt. Det er vigtigt at bemærke, at ketose ikke nødvendigvis er det samme som ketoacidose. Ketoacidose er en farlig tilstand, der kan forekomme hos personer med diabetes, hvor ketonproduktionen er ekstremt høj og fører til en farlig forskydning i blodets pH-niveau. Så ketose er altså en naturlig metabolisk tilstand, hvor kroppen skifter fra at bruge glukose som primær energikilde til at bruge ketoner, der dannes som et resultat af fedtsyreoxidation. Det opnås gennem en reduktion i kulhydratindtaget og kan have potentielle sundhedsmæssige fordele, men det er vigtigt at vide hvad du gør, især hvis du har nogle eksisterende medicinske tilstande, er det vigtigt du taler med en sundhedsfaglig person eller din læge, da ketose ikke er egnet til alle. Hvis ketose ikke appellerer til dig eller på grund af sundhedsmæssige hensyn ikke har den mulighed, tilbyder vi en alternativ tilgang til vægttab gennem Traditionel Kinesisk Medicin (TCM). TCM anerkender kroppens balance som nøglen til trivsel, og vores tilpassede TCM-program fokuserer på at fremme vægttab på en sund og bæredygtig måde. Vores ekspert inden for TCM, Miro Taba vil i stedet arbejde tæt sammen med dig for at forstå dine individuelle behov, sundhedsudfordringer og mål. Ved hjælp af en kombination af urtemedicin, akupunktur og kosttilpasninger tilpasses  et personligt program, specifikt til din kropstype og energibalance. Dette kan hjælpe med at øge stofskiftet, regulere appetitten, forbedre fordøjelsen og fremme en generel følelse af velvære. I TCM er enhver persons krop er unik, og derfor tilbyder Miro Taba en skræddersyet løsning, der respekterer din krops individuelle behov og grænser. Vores mål er at hjælpe dig med at opnå en sund vægt og livsstil på en måde, der er komfortabel og sikker for dig. Bedste hilsner Klinik Lasota  Kilder:Volek, J. S., Sharman, M. J., Forsythe, C. E., & Phinney, S. D. (2005). Modification of lipoproteins by very low-carbohydrate diets. Journal of Clinical Lipidology, 3(3), 90-96. Paoli, A., Rubini, A., Volek, J. S., & Grimaldi, K. A. (2013). Beyond weight loss: a review of the therapeutic uses of very-low-carbohydrate (ketogenic) diets. European Journal of Clinical Nutrition, 67(8), 789-796. Saslow, L. R., Mason, A. E., Kim, S., Goldman, V., Ploutz-Snyder, R., Bayandorian, H., & Moskowitz, J. T. (2017). An Online Intervention Comparing a Very Low-Carbohydrate Ketogenic Diet and Lifestyle Recommendations Versus a Plate Method Diet in Overweight Individuals With Type 2 Diabetes: A Randomized Controlled Trial. Journal of Medical Internet Research, 19(2), e36. Kosinski, C., & Jornayvaz, F. R. (2017). Effects of Ketogenic Diets on Cardiovascular Risk Factors: Evidence from Animal and Human Studies. Nutrients, 9(5), 517.  

Radierende Chokbølgeterapi

En banebrydende tilgang til smertelindring og heling med radierende chokbølgeterapi. Du lider af intens hælsmerte, der gør det svært at gå eller deltage i dine yndlingsaktiviteter. Traditionelle behandlingsmetoder har ikke givet den ønskede lindring, og du overvejer alternative muligheder. Her kommer radierende chokbølgeterapi ind i billedet som en innovativ tilgang til smertelindring og heling.  Læs hvad vi fra Klinik Lasota har skrevet her hvad radierende chokbølgeterapi er, og hvordan det kan hjælpe dig med at genvinde din livskvalitet. Radierende chokbølgeterapi, også kendt som ekstrakorporeal shockwave terapi (ESWT), er en moderne medicinsk procedure, der anvender kraftige trykbølger til behandling af forskellige muskuloskeletale lidelser og skader. Disse trykbølger genereres uden brug af kirurgi eller invasive metoder og leveres gennem huden til det berørte område af kroppen. Hvordan virker det?  Princippet bag radierende chokbølgeterapi er at stimulere kroppens naturlige helingsproces. De kraftige trykbølger, der sendes ind i vævet, skaber små mikrotrauma. Dette stimulerer en øget blodgennemstrømning til området, hvilket fremmer frigivelsen af vækstfaktorer og aktiverer cellerne til at reparere skaderne. Effekten af disse trykbølger strækker sig ud over behandlingsområdet, hvilket fører til en mere omfattende helende respons. Hvad kan radierende chokbølgeterapi bruges til?  Radierende chokbølgeterapi har vist sig at være effektiv til behandling af flere forskellige tilstande: Selvom radierende chokbølgeterapi har vist sig at være lovende i behandlingen af forskellige lidelser, er det vigtigt at huske på, at ikke alle tilfælde vil reagere ensartet på terapien. Før du begiver dig ud på denne behandlingsvej, bør du konsultere en af vores behandlere på Klinik Lasota for at diskutere dine symptomer, diagnose og de bedste behandlingsmuligheder netop for dig. I en verden, hvor innovation konstant ændrer måden, vi nærmer os sundhed på, står radierende chokbølgeterapi som en spændende mulighed for dem, der søger smertelindring og heling uden kirurgi. Med dets evne til at fremkalde kroppens egen helingskraft kan denne terapi være nøglen til at genvinde din livsglæde og aktivitetsniveau. Husk altid at tage en informeret beslutning ved at rådføre dig med en sundhedsprofessionel, før du begynder en behandlingsplan. Klinik Lasota

C-vitamin – hvorfor er det godt at spise?

C-vitamin er også kaldet ascobinsyre, og er et af de vigtigste vitaminer overhovedet om ikke det vigtigste. Vi skal have C-vitamin ind som vores kost. Faktisk er vi stort set de eneste på planeten der trækker vejret, som ikke selv danner C-vitamin, marsvin gør heller ikke. Og derfor skal man have kost der indeholder C vitaminer. C-vitamin har igennem de sidste år fået meget stor opmærksomhed, pga. antioxidante virkninger som kan hindre sygdom (især under pandemien) og fordi C-vitamin skal bruges for at kroppen kan danne collagen, som er vores bindevæv.  Forsker og læge Mark Moyad fra Michigan University siger “Jo mere vi studerer C-vitamin, jo bedre er vores forståelse af, hvor vigtig en kilde C-vitamin er fra hjerte-kar-sygdomme, kræft, dannelse af bindevæv, immunitet til at leve længere.” Det er blot for at nævne få virkninger.  C-vitamin findes i mange fødevarer; peberfrugter, citrusfrugter, kiwi, hyben, broccoli, blåbær, tomater og kål (hvidkål, rosenkål, rødkål mv.). Desværre er vitaminet meget sensitiv overfor temperaturer. Så lad os tage f.eks. en økologisk rød peber som er pakket ind i plastic og ligger i køle disken for at se frisk ud. Herved forsvinder meget af den oprindelige mængde af C-vitamin på grund af kulden. Så tager vi den hjem og laver en asiatisk wokret i skoldhed kokosolie. Og vupti er det meste af vitaminet forsvundet, selvom retten muligvis er ganske sund.  De fleste mennesker har brug for mellem 75 til 90 mg C-vitamin dagligt for at kroppen kan fungere. Det kan man sagtens få ved at spise sund og varieret kost dagligt. Men de fleste studier begynder først at vise markeringer i positiv retning ved en langt højere dosis. Her taler vi om 500 mg C-vitamin til børn over 14 år og mindst 1000 mg til voksne over 19 år. At man samtidig ryger er dosen endnu højere. Jeg vil anbefale voksne personer at tage 2000 mg C-vitamin hver dag, og helst et langsomt optagligt produkt, da kroppen ikke kan optage i stoffet særlig hurtigt. Hvis du får for meget C-vitamin og kroppen ikke kan optage det, vil du blot få tynd mave. C-vitamin er vandopløselig og derfor ophobes det ikke negativt i kroppen, hvis det ikke kan optages. Denne artikel vil være ekstrem lang hvis jeg skulle nævne alle fordelene ved at indtage C-vitamin, så derfor vil jeg highlighte få men efter min mening de vigtigste. Dannelse af collagen På en klinik som vores ser vi rigtig mange skader på bindevævet, og det vil også være den første jeg vil nævne. Bindevæv findes i 20 forskellige typer, men det mest kendte er collagen1.  Collagen1 er det dine ledbånd, dine sener, dine ledkapsler og alle musklernes omgivende muskelhinde er lavet af, blot for at nævne få steder. Så hvis du har problemer med dine sener (f.eks. en akillessene betændelse eller en tennisalbue), et ledbånd (f.eks. ved an ankelforstuvning) eller en ledkapsel (f.eks. hypermobilitet i en skulder), er det nødvendigt, at bindevævet er stærkt.  Bindevævet findes også i hår, negle og hud. Så efter min mening er stor indtagelse af C vitamin langt det bedste anti-rynkemiddel. Man danner også collagen når man f.eks. har et sår som skal hele, og derfor vil det også være vigtigt  forbindelse med sårheling, da det samtidigt også fjerner såkaldte frie radikaler. Frie radikaler vil i høj grad hæmme en sårdannelse.I denne skrivende stund er det også blevet meget moderne, at indtage collagen i pulverform. Jeg har ikke kunne finde nogen dokumentation på om det har en virkning, at indtage proteinet direkte, men jeg kan se det er langt dyrere end at tage C-vitamin og lade kroppen selv danne collagen. Men uanset om du tager C-vitaminer eller collagen-pulver, må det aldrig nogensinde være kompensation for ikke at spise en sund og varieret kost. Du kan altså ikke leve på McDonald’s og indtage collagen-pulver eller vitaminer og tro, at du har sunde kostvaner. Forbedret hjernefunktion For at man har en ordentlig kognitivt funktion er det nødvendigt at vi har en optimal neurotransmitsyntese. Kognitivt betyder direkte oversat “forstå” og symboliserer meget kort fortalt vores evne til at forstå, tænke, opfatte og erkende. Neurotransmittere er bl.a. de signaler der sendes fra hjernen til resten af kroppen. Der er lavet mange studier som beviser, at hvis man mangler C-vitaminer har man også kognitive udfordringer. Det samme gælder for børn, som har indlæringsvanskeligheder. Her har børn med indlæringsvanskeligheder lavere C-vitaminkoncentrationer sammenlignet børn som ikke havde disse udfordringer. Præcis hvorfor er man ikke klar over, men her er det igen muligvis på grund af frie radikaler som C vitamin er i stand til at fjerne. Frie radikaler hæmmer i høj grad neurotransmitsyntesen. Frie radikaler er meget kort fortalt ustabile molekyler som stjæler elektroner fra kroppens raske celler, og dermed vil påvirke kroppens celler negativ. Tesen er også, at frie radikaler kan ændre sunde celler til kræft celler, hvor der ophobes for mange i kroppen. Hvis man ikke havde antioxidanter som for eksempel C-vitamin ville man ikke kunne leve i ret lang tid. Frie radikaler kommer ind i kroppen ved f.eks. røg (forurenet luft, cigaretter, E-cigaretter mv.), kost med meget sukker eller fed mad, alkohol, og solbadning. Kroppen kan også selv danne frie radikaler hvis man lider af stress. Har du et barn med indlæringsvanskeligheder, kunne det være en god ide at give dem 500 mg C-vitamin dagligt og skrue ned for sukkeret. Styrkelse af immunforsvaret  Lad os lige slå 100 % fast, at hvis din næse begynder at løbe, hjælper det ingenting at tage C-vitamin i en drik eller brusetablet, som nogle reklamer i fjernsynet proklamerer. Det er noget du skal tage igennem længere tid, og det er også derfor jeg vil anbefale, at man tager det fast som en daglige dosis. Hvis man indtager C-vitamin aktiveres flere såkaldte neutrofiler og monocytter som er leukocytter. Leukocytter er hvide blodlegemer som er den del af immunforsvaret, der beskytter kroppen mod infektioner. Vigtigt antioxidant C-vitamin er en yderst effektiv antioxidant på grund af dens evne til let at aflevere elektroner til cellerne og dermed beskytte vigtige molekyler i

Smerter i halebenet

Smerter i halebenet og området omkring halebenet kan være næsten invaliderende. Man kan opleve mange forskellige symptomer når man har smerter i halebenet, men fælles for næsten alle er at man ikke kan sidde ned normalt. Det kan selvfølgelig gå ud over mange ting, at man ikke kan passe sit arbejde, sin skole eller være social sammen med andre, blot det at spise aftensmad kan være en udfordring. Men der er hjælp at hente, men man skal blot have den rigtige hjælp. Mange behandlere og sundhedsansatte har ikke den store viden i, hvad man kan gøre for at afhjælpe disse smerter. Lad os først kigge på hvad halebenet er for en størrelse. Halebenet er i reglen fire små knogler som i starten af livet er separerede, men som vokser hurtigt sammen. Nogen gange kan man også se fem knogler og sjældnere tre knogler. Disse fire små knogler menes at være efterladenskaberne fra den hale som vi måske havde tidligere i evolutionen, hvis vi holder os til darwinistiske teorier. Halebenet støder op til korsbenet (os sacrum) med et stykke brusk. Det brusk er langt tykkere end imellem de små knogler som udgør halebenet, og derfor tager det også langt længere tid om at vokse sammen med korsbenet. Normalvis vokser korsbenet og halebenet sammen omkring 35 års alderen. Oftest er det smart, da kroppen er designet til at man skal have børn imellem 19 til 30 år, og på den måde vil halebenet ikke konflikte under en graviditet eller fødsel. Da mange kvinder i dag er noget ældre når de får børn, vil man også se flere symptomer under graviditet og fødsel i forhold til tidligere. Smerter i halebenet opstår dog oftest på grund af et eller andet traume, hvor langt de hyppigste er faldtraumer eller hvor man falder ned fra et eller andet. Faldtraumer kan f.eks. være at man glider på et glat fortov en vinterdag med is, et vådt badeværelsesgulv, mens mange der falder ned fra noget typisk er fald fra en hest eller man vælter på cykel. Ens for alle traumer er, at man ikke når at tage fra med sine hænder og lander direkte på sædet. Det gør selvfølgelig ondt at falde og slå sig, uanset hvor end man slår sig, men den store forskel er, at når man slår sit haleben forsvinder smerterne ikke uanset hvor længe man aflaster området. Slår du f.eks. skinnebenet ind i en trappekant, gør det også meget ondt, og dagen efter er man øm men ømheden aftager over tid. Det sker ikke når man slår sit haleben. Hvis man skal aflaste halebenet når man har smerter i det, kan man købe en såkaldt siddepude, som ligner en mini badering. Typisk er det luft man kan puste i, for på den måde at ændre hårdheden af puden, men den findes også som en gel-ring. Uanset om det er den ene eller den anden type, aflaster det en del, men man har stadig smerter i sit haleben. Smerterne bliver selvfølgelig værre hvis man belaster området, f.eks. at sidde på en cykel eller køre bil. Men i det hele taget vil den mindste påvirkning af området give smerter i halebenet. Så når man laver bugpres ved toiletbesøg, nyser, hoster eller har sex kan det give store smerter. På klinik Lasota er osteopat Jan Lasota specialiseret i at behandle smerter i halebenet, igennem en længere uddannelse i bækkensmerter, som han har taget i USA og Canada. I over 15 år har han hjulpet mange med smerter i halebenet. Typisk for denne meget store patientgruppe er, at de har fået den samme besked. Enten skal du lære at leve med det, eller også kan vi fjerne dit haleben, hvor der ikke er nogen garanti for at det bliver bedre. Jan Lasota mener, at få fjernet sit haleben bør være absolut allersidste mulighed når alle andre terapeutiske metoder er afprøvede. Det er et område med rigtig mange nerver også rundt om halebenet, og når man opererer vil der bagefter altid opstå arvæv, og dette er der ingen endnu der har formået at kunne styre, hvor meget eller hvor lidt eller for den sags skyld vores store komplikationer det kan give. Men er du blevet opereret, er du i det vi kalder for “Point of no Return”, hvilket betyder, at det bliver væsentligt sværere at hjælpe dig.Sagt på en anden måde, skal man tænke sig rigtig godt om inden man takker ja til at få fjernet sit haleben, fordi man har smerter. Hvad gør vi på klinikken?Som sagt har vi stor erfaring i behandling af smerter i halebenet. Der kan også være andre årsager til man har smerter i halebenet, f.eks. hvis man har en fejlstilling i bækkenet, men hvis det er fordi at halebenet står skævt i forhold til korsbenet, bør dette rettes.Så kommer du på klinikken med smerter i halebenet, vil vi lave en meget grundig undersøgelse hvor man finder ud af, om det er dit haleben som der er noget i vejen med, om det står skævt, hvordan det står skævt og om der er andre strukturer som er involveret. Hvis det skal sættes på plads, er det for nogen en grænseoverskridende behandling, men omvendt en meget hurtig og effektiv metode, hvor du umiddelbart efter kan mærke en markant ændring.Først løsner man ledbåndene og musklerne rundt om halebenet, således der intet er der begrænser bevægelsen. Herefter laver man en såkaldt rektal manipulation, hvor man med en finger i endetarmen holder imod halebenet og med modsatte hånd trykker kors benet ned udefra i en given retning, alt efter hvordan halebenet er fejlstillet. Dette sker selvfølgelig først efter en grundig forklaring til patienten og hvor patienten accepterer denne behandling. Hvis man ikke har pårørende med, vil der altid være en anden fra klinikken til at overvåge selve behandlingen.Selve behandlingen gør ikke ondt og er overstået på under 2 minutter. Forestil dig hvis du ikke har kunne have et socialt liv eller passe dit arbejde i årevis, og man så efter 2 minutter kan fjerne dette. Hvilken lettelse

Forstå Bækkendysfunktioner

Læs her og forstå bækkendysfunktioner og hvordan de opstår og behandles.Bækkenet består af 3 sammensatte knogler i 3 sammensatte led. Knoglerne er korsbenet (sacrum) og hoftebenet (os coxae). Os coxae er igen sammensat af 3 knogler der vokser sammen omkring 10-12 års alderen. Den knogle der går op mod sacrum (korsbenet) sacrum hedder tarmbenet (ilium), og derfor kalder man det også for SI-led, som står for Sacrum-Ilium led, altså leddet mellem korsben og hofte ben. SI-leddet er som udgangspunkt et ”mærkeligt” led, for det er det eneste der er i kroppen, som holder store belastninger, men samtidigt vender lodret. Det giver en del udfordringer, som jeg vil komme tilbage til. Foran støder de to os coxae (hofteben) sammen og skaber symfyse-leddet. Korsbenet (sacrum) kan bevæge sig på tarmbenet (ilium); det kan ikke bevæge sig; jo det kan bevæge sig; nej !; jo !; – okay men bevægelsen er så lille at det kan være lige meget. Den diskussion har kørt i snart hundrede år, hvor nogen ikke anerkender der er noget der hedder SI-dysfunktioner, mens andre slet ikke kan forstå den udlægning. Det kan godt være SI-leddet ikke har den store bevægelighed, som man eventuelt kender fra et skulderled, men der er en bevægelighed og den er vigtig, både for vore hofte- og rygbevægelighed. Se på det som midten af en viser i et ur. Dets bevægelse ser man næsten ikke, men giver store udsving i den anden ende af viseren. Og da sacrum er fundament for ryggen, kan selv små fejlstillinger give store udsving op igennem ryggen. Når man virkelig går op i bækkendysfunktioner og grundigt har sat sig ind i biomekanikken, så taler man om både SI-led og IS-led. Det betyder sacro-iliaca led og ilio-sacral led. Er det ikke det samme? Umiddelbart jo, men da de to knogler kan bevæge sig på hinanden, kan korsbenet (sacrum), bevæge sig over tarmbenet (ilium), men ilium kan også bevæge sig over sacrum. Det navn der står forrest bevæger sig over den anden knogle. Altså sacro-iliaca leddet, bevæger sacrum sig over ilium, mens ilio-sacral leddet bevæger ilium sig over sacrum. En anden ting der gør leddet lidt specielt, er at der ikke er nogen ”prime movers”, som betyder der ikke er nogen muskler, som bevæger leddet i sig selv. SI-leddet bevæger sig når lænden bevæger sig, og IS-leddet bevæger sig når hoften bevæger sig. Så når du bevæger din lænd, evt. bøjer dig frem for at samle noget op foran dig, går sacrum tilbage. Man kan næsten tænke sig to tandhjul mod hinanden, som drejer hver sin vej, hvis de bevæges. Derfor kaldes det også for et tandhjulsfænomen. Omvendt kan man ikke lade være med at bevæge sacrum, hvis man bevæger sin lænd. De hænger uundgåeligt sammen. Bøjer du frem i lænden går sacrum tilbage og strækker du lænden tilbage går sacrum frem. Ved IS-leddet er det lidt det samme, at det ikke kan bevæge sig af sig selv, men bevæger sig når hoften bevæger sig. Ved hofte fleksion (bøjning), går ilium tilbage og ved hofte ekstension (stræk), går ilium frem. Selvom der er nogen, jeg vil kalde det, ret konservative terapeuter ikke har fokus her, kan man sige, at når noget kan bevæge sig, kan noget også låse eller dysfungere. Det har dog mest betydning for det, der bevæger bækkenet. Eksempel; man har hurtigt og ukoordineret lavet en fremadbøjning i ryggen (og lænden), som har bragt sacrum (korsbenet) tilbage, så kan SI-leddet sætte sig forkert (subluxation). Nu kan sacrum ikke gå frem efterhånden som ryggen rettes op igen. Hvis sacrum ikke kan gå frem, kan lænden ikke rettes op, og patienten vil ses i en ret fremadbøjet position, hvor lænden ikke kan bevæge sig. De fleste vil tænke, han har et hold i lænden (lumbago). Forsøger man på at rette lænden op, vil det være umuligt med mindre sacrum kommer på plads og igen kan bevæge sig. Gør man det alligevel giver det blot forværring, hver gang terapi forsøges. Og til sidst opgiver man og patienten får stemplet ”terapi-resistent” i panden. Ingen terapi hjælper. IS-leddet kan også give bækkendysfunktioner, hvor det var hoften der bevægede IS leddet under bøjning og strækning. Det kan for eksempel være man spiller fodbold, og ville sparke hårdt til bolden, men man fejlkoordinerede og sparkede for fuld drøn ud i luften uden at ramme bolden. Her vil man lave en meget kraftig hofte bøjning (fleksion) og ilium vil dreje bagud, i en såkaldt posterior (bagud) rotation og være låst i denne position. Når man er låst i denne position kan man ikke bevæge sin ilium frem, hvilket normalvis kræver et stræk i hofteleddet. Et hoftestræk laver man evt. når man laver et afsæt i gang eller løb; men det vil ikke være muligt uden smerter, da man laver et afsæt skal ilium roterer fremad, hvilket i tilfældet her vil være umuligt. Prøver man alligevel, vil det gøre ondt når man går eller især løber, hvor man får ondt i IS -leddet og måske trækning ned foran i lysken (inguinal området). Da ilium er den del af hoftebenet og hoftebenet indgår i hofteleddet, vil asymmetri af ilium give det man kalder funktionel benlængdeforskel. Det betyder, at benene funktionsmæssigt er uens og kan få stor betydning i et af benene. Det kan være ledproblemer i det ene ben eller muskulære i det andet. Hvis en behandler ikke kender til disse IS-låsninger, vil vedkommende måske behandle smerter i knæet uden det har nogen effekt. Derfor er det vigtigt, at når du har smerter, især når du igennem længere tid har fået behandlinger som ikke har hjulpet, at man også undersøger om du skulle have en eller flere bækkendysfunktioner. Desværre ser man også mange terapeuter, som tænker den asymmetri der ses er et tegn på muskulærasymmetri, og derfor ordinerer træningsøvelser. Det vil faktisk blot give forværring, hvor man træner den stærke side stærkere og den svage side svagere. Det holder låsningen endnu mere stabilt. Du kan ikke træne symmetrisk, hvis din krop er låst asymmetrisk. Disse patienter som intensivt

Immunforsvar, kan det styrkes ?

Virus er over os, så boost dit immunforsvar I denne skrivende stund hvor corona virussen er over os verden over, og folk køber virkningsløse mundbind og hamstrer håndsprit, selvom det er fakta, at hvis man vasker sine hænder ordentlig, er det mindst lige så godt. Der tænker mange på, at booste sit immunforsvar, hvilket kan være en rigtig god ide. Selvom det er forventeligt at mange får corona virus, er det ikke alle som vil rammes. Her er det nærliggende at tro, at dem med det bedste immunforsvar måske ikke rammes eller ikke bliver så hårdt ramt som andre. Det er ikke et spørgsmål om corona virus ikke er farligere end almindelig influenza virus, eller om dødeligheden er nærmest nul, med mindre man har svækket immunsystem, er syg i forvejen eller er i en høj alder. Det er derimod et spørgsmål om vores (og andre landes) sundhedssystemer bryder sammen, hvis ekstremt mange rammes på én gang. Derfor er mange utrygge og leder derfor med lys og lygte efter, hvordan man kan undgå at blive smittet. Eller omvendt hvis man bliver smittet, hvor syg bliver man så? Kan man ændre på det? Det afhænger af mange faktorer, men det er selvfølgelig altid vigtigt, at have et godt immunsystem. Lad os lige inden slå fast, at hverken vitaminer, mineraler eller kosttilskud kan hindre du undgår nogen smitte. Men vores erfaringer er at mange tager kosttilskud, uden kende til hvorfor man tager disse. Nedenfor vil du se generel vejledning for hvilket kosttilskud der sælges for styrkelse af immunforsvaret. Ganske lidt om corona virus. Corona virus er langtfra en ny virus, den har været kendt i mange årtier, men den art af corona virus der blev fundet i 2019 i Wuhan derfor forkortet COVID19, er langt mere aggressiv, kan overleve i længere tid og rammer især de nederste lungelapper, kan være farlig for en del. Med så mange ramte, er man bange for at  sundhedssystemet vil bryde sammen. Derfor vil man gerne have virussen “forlænget”, så færre rammes over længere tid, i stedet for mange rammes på kort tid. Vi ved alle, at grønsager i store mængder over en længere periode, vil styrke vores immunforsvar. Ligesom ens mentale tilstand og søvn spiller en vigtig rolle. Hvad er et immunforsvar Vores immunforsvar beskytter kroppen mod, at blive invaderet af virus, bakterier, svampe og parasitter. Dette system har man fra fødslen og bibeholdes hele livet. Overordnet er det en masse forskellige celler i kroppen, typisk forskellige hvide blodlegemer (makrofager, NK-celler, granolocytter, fagocytter mv.). Disse cirkulerer rundt i blodbanerne og er altid klar til at eliminere udefrakommende påvirkninger. Dette immunforsvar kalder man for det cellulære immunforsvar, fordi det er en masse forskellige celler, som beskytter kroppen mod sygdom. Dog hører huden og slimhinderne også med under det system. Vores slimhinder er med til at danne forskellige antistoffer, som samlet kaldes for immunglobuliner og er forskellige æggehvidestofproteiner. Vores tarmsystem er jo en stor slimhinde og derfor er vores tarmsystem i høj grad med til at definere vores immunforsvar. Det er også den del af immunsystemet som kan skrue op for kropstemperaturen og give feber, fordi bakterier og virus ikke fungerer særlig godt under høje temperaturer. Der findes også et andet immunsystem, som man kalder for det adaptive immunforsvar, og består primært af to type celler, nemlig B- og T-celler. Både B- og T-celler er en type hvide blodlegemer, som hører under gruppen lymfocytter. B- og T-cellerne er dem, som har ”hukommelse” for de bakterier og vira som har ramt kroppen. Det betyder, at næste gang kroppen udsættes for samme bakterie, kan kroppen danne antistoffer mod præcis denne og vi undgår  at blive syge. Der er mange ideer, teser, meninger osv. omkring hvad man kan gøre for at booste sit immunforsvar. Og lad mig lige sige, at mine vejledninger er generelle her, uden stillingtagen til gennemarbejdet dokumenteret valide studier. Et godt immunforsvar gælder i bund og grund om, ”mens sana in corpore sano”, som betyder: en sund sjæl i et sundt legeme. Altså ingen stress, få din søvn, spis sundt og brug din krop som den maskine, den er. Men hvordan kan man booste  immunforsvaret dag anno 2020, nu hvor man ikke lever som den romerske digter Decimus Junius Juvenalis foreskrev med de berømte ord? Nedenfor her kommer forskellige muligheder, hvor nogen er mere dokumenteret end andre. C-vitaminer C-vitaminer bliver ofte udråbt som absolut det bedste middel for at styrke sit immunforsvar. De fleste kosttilskud som indeholder C-vitaminer, skriver også ”forbedrer dit immunforsvar”. C-vitamin producerer vi ikke selv, og skal derfor have det tilført via kosten. Man bruger C-vitaminer til mange ting. F.eks. til at opbygge og vedligeholde vores knoglestruktur. De hjælper med jernabsorption og vigtigst er, de er nødvendig for dannelsen af en af de 20 aminosyrer, kroppen bruger til at opbygge proteiner med. Mænd skal bruge 90 mg dagligt, mens kvinder kan nøjes med 75 mg. Men noget ser ud til, at øger man C-vitaminindtagelsen drastisk, styrker du også dit immunforsvar proportionalt. I 2013 gennemgik man 29 forskellige studier med over 11.000 deltagere, og her viste det sig, at hvis man fik mere end 200 mg, halverede man risikoen for at blive forkølet. Der var lige det men, at det gjaldt kun personer som trænede meget. Ved den gennemsnitlige befolkning var der ingen ændring. Mange mener derfor, at dosis skal langt højere op, mindst 650 mg om dagen og meget gerne 1000 dagligt. Og så høje doser kan du ikke spise dig til, her vil det være fornuftigt med nogle C-vitaminer. Jeg kan anbefale 1000 mg C-vitamin fra California Gold, så er du på alle måder dækket godt ind. Det er fri for gluten, hvede og mælkeprodukter, og egnet for veganere og vegetarer, og indeholder ikke GMO. Du kan købe produktet her. Zink Zink skal kroppen bruge for at danne hundredvis af forskellige enzymer, som igen skal bruges til vores stofskifte. Derfor er det vigtigt, at børn får zink nok, for ellers kan det hæmme væksten. Zink er også meget vigtigt for nervesystemet. Man ved, at zink-mangel har en stor negativ indflydelse

Bækkenbælte – Fordele og ulemper?

Hvad er et bækkenbælte? Der findes forskellige bækkenbælter, men hvilke fordele og ulemper er der ved brug af et? I nedenstående video kan du høre om fordele og ulemper ved at bruge det. Det har vist sig at mere end 30 % af patienter som har kroniske rygsmerter stammer fra bækkenet. Sagt på en anden måde, er der rigtig mange kroniske rygpatienter, som ikke tror de kan hjælpes, fordi de ikke har fået den rigtige terapidiagnose. Bækkenproblematik er et meget komplekst system, som kræver stor forståelse i hvordan kroppen fungerer samlet og årelang erfaring i behandling. Bækkenet er overset af mange behandlere, fordi bækkenet ikke har den store bevægelighed. Men fakta er, at det kan bevæge sig, og man skel se bækkenet som kroppens fundament, som både skal være stabilt og bevægeligt. Bare en lille skævhed, kan have stor betydning for resten af kroppen. Mange patienter med bækkenproblemer, er også røntgen diagnosticeret og/eller MR-scannet, og her har de fået den besked at alt er fint. Men her skal du bare huske, at det er de bevægeapparat som undersøges, og som ordet siger, et apparat der er beregnet til at bevæge sig. Så scanninger siger faktisk ikke andet end, der ikke er noget som er skadet eller der ligge sygdom bagved, hvilke selvfølgelig kan være rart at få afkræftet. Et bækkenbælte kan være en rigtig god ide, hvis du samtidig også er i en eller anden behandling. Du kan købe et kvalitets bækkenbælte her. Hvis du vil have undersøgt eller behandlet dit bækkenproblem, så kontakt os på Klinik Lasota på telefon 75915768 eller info@lasota.dk. Du kan også se mere eller læse om de forskellige terapiformer vi tilbyder under behandlinger.Vi har mere end 22års erfaring i bækkenproblematik, og klinikken råder over nyeste behandlings og undersøgelsesudstyr, og tæller 12 forskellige terapeuter med hver deres specialer, fra osteopati til manuel terapi, fra zoneterapi til akupunktur. Hør Jan Lasota fortælle om fordele og ulemper ved at have bækkenbælte på imod bækkensmerter i videoen.

Lyt til din Krop

Lyt til din krop. En krop er en forunderlig selvhelende og selvjusterende ”maskine” som på mange måder er i stand til at hele sig selv eller korrigere for ubalancer.Så lyt til din krop. Den har millionvis af sensorer til at registrere kroppen i bevægelse – og systemet bliver mere og mere komplekst, hvis bevægelserne går hurtigt, som f.eks. hvis løb indgår. Kroppen er også rigtig god til at fortælle os om dens tilstand, hvis man ellers gider at lytte til den. Vi kan stadig bevæge os selvom vores bevægeapparat i form af muskler, led og bindevæv ikke virker optimalt. Desværre er der mange, som ikke lytter til deres krop, ikke lader den hvile når den har brug for det. Nogle løser det, og efter min mening, alt for mange, med smertestillende medicin som gør, at kroppens kommunikation med hjernen sløres eller måske helt fjernes. Dermed kan kroppen ikke fortælle os om sin tilstand. Det svarer nogenlunde til, man kører på motorvejen i sin bil, og pludselig er der en rød lampe der lyser i bilens instrumentbræt og for at få den til at forsvinde, smider man sin jakke over. Så lyser lampen ikke længere og bilen kan ”forsætte”. Reelt set er det jo det man gør, når man ikke lytter til sin krops signaler og slører den med smertestillende medicin uden at have fundet ud af årsagen til, hvorfor kroppen giver os smertebeskeder. Men kroppen er mere genial. Tager man ikke hensyn til de signaler og input som den giver os, vil kroppen begynde at kompensere. Kompensationsmønstre vil opstå, når en eller flere muskler ikke længere er i stand til at bevæge et led frit, eller musklerne kan blokere et led for bevægelse. Vi kender det alle – et hold i nakken eller lænden, en skulder der ikke har samme bevægelighed som den anden osv. Kroppen laver en række kompensationsmønstre lang tid før kroppen ikke længere fungerer korrekt. Muskelkædesystemet Alle muskler er forbundet til hinanden via et komplekst muskelkæde system, hvor musklernes hinder (myofascier) og deres sener er forbundet. Så muskler er ikke individuelle enheder, som arbejder isoleret. Det er også derfor, at folk der vejleder andre i træningsoptimering altid tænker i kædetræning og aldrig i isolerede øvelser i en maskine. Se blot hvor mange bevægelser der skal til, hvis man skal slå et golfslag. Det er ikke kun en skulderbevægelse men det meste af kroppen, som er involveret. Når kroppen ikke længere kan kompensere, vil det altid være det svageste område i den kinetiske muskelkæde, som vil give dig en skade. Inden det sker, vil kroppen kompensere. F.eks. en hurtig ukoordineret bevægelse i nakken, vil kunne medføre et facetledssyndrom, hvor en ledkapsel kan komme i klemme i mellem ledfladerne. Ledkapslen er fyldt med sensoriske enheder, og forhindrer de bliver klemt med smerter til følge, vil musklerne omkring leddet overspænde (hypertoni) mens andre vil afslappes (inhibitere). Men måske var det præcis i den nakkehvirvel hvor der kommer en nerve (nervus phrenicus) ud til åndedrætsmusklen (diaphragma), og dermed bliver respirationen dårlig og man begynder at få en besværet vejrtrækning. Muskler i ryggen vil forsøge på at hjælpe, og går også i overspænding fordi åndedrætsmusklen ikke længere er aktiv. Sidst vil halsmusklerne typisk hjælpe med at løfte ribbene op, for derved at forstørre lungerne, så man kan få ilt nok. Men disse muskler, der går fra ribben til hals, er skabt til at holde hovedet og ikke til en vedvarende bevægelse på mindst 10-12 gange i minuttet, som vores respiration normalvis kræver. Tager man med denne dårlige nakke, eventuelt til en behandler, kan det være meget svært for behandleren at regne ud hvorfra eller hvorfor denne overspænding opstår. Men hvis man ikke kan spole denne årsag tilbage til hvorfor og hvordan kroppen kompenserer, er det næsten umuligt at få løst problemet. Og personen med den dårlige nakke ser sig nødsaget til at acceptere, at man altid har spændt nakke eller skal have kontinuerlige behandlinger. En anden ting er, at hvis der er noget der er for stramt, så er der også noget der er for løst. Et klassisk eksempel er stramme hamstrings (knæhasemuskler), som mange får når de løber ofte eller overbelaster i forbindelse med løb. Når vores hamstrings er for stramme kan det give lændesmerter, da musklerne trækker bækkenet bagud og dermed strækker musklerne i lænden. Mange forsøger med at udspænde hamstrings, og uanset hvor meget man udspænder, føler man ikke rigtigt, at man kommer nogen vegne eller at det hjælper. Grunden er, at hvis hamstrings bliver for stram, så bliver vores firehovede knæstrækker (m. quadriceps) svækket, for lang og der opstår en asymmetri. Over tid vil quadriceps musklen blive svagere og svagere, og selvom det lykkes at afslappe hamstrings vil der nu hele tiden være asymmetri i muskulaturen og give andre problemer i kroppen. Så derfor skal man tænke bilateralt, altså ikke blot koncentrere sig om at afslappe hamstrings men lige så vigtigt er det, at quadriceps musklen bliver trænet. Som en tommelfingerregel kan man sige, at hvis man skal have løsnet en eller flere muskler, med eventuelt massage, bløddelsterapi eller anden behandling, ja så skal man også have nogle træningsøvelser til de modsatrettede muskler, som bliver for lange og svage. Disse skævheder vil kroppen altid forsøge på at justere. Måske kan du huske, at en dag hvor du i fitnesscenteret trænede arme for hårdt eller lavede en forkert biceps øvelse. Du er øm i armene en dag eller to, men så pludselig begynder du at få problemer i lænden, selvom du måske aldrig tidligere har haft problemer fra det område. Asymmetri Som behandler kan man også blive snydt, da man kigger efter asymmetri i kroppen, og hvis man ser en lige ryg, antager man (nogen gange fejlagtigt), at ryggen er lige, fordi musklerne er ens i spænding op igennem ryggens mange led. Men det kan faktisk også betyde, at der er en asymmetri skjult i lige ryg, blot fordi den retter en anden skævhed op. Man kunne sige skæv + skæv = lige. Så f.eks. et skævt bækken

Hvad laver en osteopat?

På klinik Lasota tilbyder vi både osteopatiske undersøgelser og behandlinger. Mange ved dog ikke hvad en osteopat er eller i det hele taget kan. Osteopati er den ældste uddannelse inden for manuel terapi der findes. Med manuel terapi, forstår man, at man udelukkende bruger sine hænder til at behandle med. Mange andre faggruppers teknikker er udsprunget ud fra osteopatien, f.eks er manipulation som man kender ved en kiropraktor etc. en osteopatisk opfindelse/begreb, kraniosakral terapi er direkte taget fra osteopatien, og mange af de teknikker behandlere anvender er osteopatiske teknikker, f.eks. muskel energy teknik, positionel release teknik, myofasial release teknik mfl. Nogle der skal forklare hvad en osteopat er, siger at det er en biomekanisk behandler, altså en der behandler bevægeapparatet på forskellige niveauer. Jeg mener, at en osteopat er meget mere end det; – en osteopat er en der er specialiseret i hvordan kroppen fungerer ned i mindste detalje, hvordan væv arbejder sammen, ud fra et sundhedsvidenskabeligt synspunkt. En osteopat arbejder ud fra fire grundprincipper: Du bør overveje at søge til en osteopat når du har funktionelle lidelser. Det behøver ikke kun at være i dit bevægeapparat, men kan også være i organer (altså når organerne ikke virker optimalt, sure opstød, mavesmerte, forstoppelse blot for at nævne nogle få), hvis du har hovedpine, er kronisk træt eller har koncentrationsproblemer. En anden god grund til at søge til en osteopat kunne være, hvis du har fået urimelige mange behandlinger af en terapeut, f.eks. ved fysioterapeut, kiropraktor, massør, akupunktør osv. Så kan man gå ud fra, at man måske mere behandler symptomer fremfor problemet. En osteopat er specialiseret i at finde sammenhængen mellem symptomer og det reelle problem. Men det tager tid, uanset hvor dygtig man er, er det nødvendigt at osteopaten er grundig. På Klinik Lasota tager en osteopatisk undersøgelse cirka en time, og efterfølgende får du en udførlig udredning på hvad man har fundet, hvor vi tror problemet er, og hvordan man bør behandle dit problem. I mange dele af verden er osteopati en lang universitetsuddannelse, men man har i Danmark ikke godkendt faget endnu. Mange danske osteopater har derfor læst osteopati i udlandet, hvor både uddannelsesstedets erfaring og niveau er en del højere end herhjemme. Man kan dog godt læse til osteopat i Danmark, men her er det normalvis fysioterapeuter som tager en 4 eller 5 årig uddannelse. Mange fysioterapeuter, der er uddannet som osteopat, stopper derfor med deres normale fysioterapi og behandler herefter udelukkende ud fra osteopatiske principper.  Som osteopat kan man afslutte sin uddannelse foran en jury, og dermed blive DO (diplom i osteopati), man kan også tage en bachelor (B.Sc ost), eller en master (MSc. ost), eller en doktorgrad (Doctor of Osteopathic Medicine) og sidst blive Doctor of Philosophy in Osteopathic Medicine (PhD ost). En osteopat er heller ikke bare en osteopat; nogle osteopater går meget op i det såkaldte viscerale system (organer og deres funktioner), andre osteopater er mere biomekaniske orienteret (bevægeapparat og muskler), nogle har fokusområde på det energetiske (altså hvad man spiser og hvordan det optages i kroppen), nogle har fokus på kredsløb og nerver og sidst nogle tænker meget på det emotionelle plan (de mentale påvirkninger vi udsættes for, søvns indflydelse og vores hormonelle systems virke). Du kan bestille osteopat undersøgelse/behandling ved at kontakte os på mail: info@lasota.dk eller på telefon: 75 91 57 68. Se video og hør Jan Lasota (Osteopat) fortælle om hvad en osteopat laver:

Laserterapi; hvordan virker det?

Er der forskel mellem de forskellige typer? I dag er der meget tale om folk får laserterapi, enten for en skade som skal hele hurtigere, andre får fjernet en tatovering ved hjælp af laser og nogle er måske blevet opereret med en laser. En laser er i virkeligheden “blot” et koncentreret lys fokuseret på en bølgelængde. Et almindeligt lys vi har i vores lamper i hjemmet har mange forskellige bølgelængder, og lyset er ikke koncentreret eller fokuseret, hvilket også betyder, at lyset spreder sig i alle retninger. Det at nogle lasere kan skære mens andre ikke kan, bestemmes af to ting;1) hvor kraftigt lyset er 2) hvor koncentreret lyset er. Man kan sammenligne det med evt. vand som kommer ud af et stort rør i et badeland, det kan virke behageligt, mens en meget tynd stråle der kommer ud fra en stoppet bruser føles skærende og ubehagelig. Hvis man så oven i købet også skruede op for trykket ville vandstrålen kunne bryde gennem huden. Hvis vi kigger på terapeutiske lasere, findes der to typer; en “Klasse 3B” og en “Klasse4” laser, begge de terapeutiske lasere er såkaldte kolde lasere, hvilket betyder, de ikke bruges til kirurgi. Det er sådan, at alle lasere er klassificeret fra US Food and Drug Administration efter deres styrke. En “3B” laser er et laserlys som i dens styrke kan gå op til 500 Mw (milliwatt), mens en Klasse4 laser er på mere end 500 Mw (milliwatt). Faktisk er de kirurgiske lasere også Klasse4 lasere, men lyset er mere koncentreret (som den tilstoppede bruser) og har en effekt på over 100 Watt pr. cm2, mod en terapeutisk Klasse4 laser, som har en effekt på mindre end 10Watt pr. cm2. Men efter min mening er udgangseffekten vigtig, for det er netop lysets styrke der bestemmer hvor langt lyset kan trænge ind. Jo kraftigere lys, jo bedre penetration. Hvis du eventuelt tager den indbyggede lygte fra en mobil og lyser ind i din håndflade, kan man ikke se lyset på din håndryg, men hvis du derimod går ud til din bil og tænder det lange lys og sætter hånden for på lygteglasset kan lyset nemt trænge igennem. Så en “3B” laser kan være et udmærket stykke laserterapi redskab, hvis skaden ligger meget overfladisk, men hvis skaden liggere dybere inde er en “3B” laser ikke kraftig nok. Der er lavet mange målinger på dette, og ingen wattmeter har på dyrekadaver kunne påvise nogen måling der er dybere end 0,5 cm. målt i gennemsnitligt væv, da dette er meget forskelligt alt efter proteinindholdet i cellerne, jo mere vand jo bedre penetration (fedt indeholder meget vand). Hvis man tager en Klasse4 laser (alt over 500 Mw), det kunne evt. være en 12 watts laser ville den kunne trænge 6-8 centimeter ned i vævet. Så med den penetration ville man kunne behandle stort set enhver skade på kroppen. Nogle modeller “snyder” (min personlige mening) ved at sætte tre eller mange flere “3B” lasere sammen, men det laver jo ikke om på styrken af lyset at sætte flere små lys sammen. På samme måde, at hvis en indbygget lygte fra en mobil ikke kan lyse lige så langt som en bils lygter, vil det jo ikke hjælpe at stille fem eller flere personer ved siden af hinanden med hver deres mobiltelefons lygter tændt; det vil lyset jo ikke nå længere af. Så hvis man har en skade i sit bevægeapparat, hvor man tænker eller har fået af vide af en behandler, at laserterapi burde være et terapivalg, så spørg efter om det er en “3B” eller “Klasse4” laser. En anden ting man ved omkring laser er lysets bølgelængde. En bølgelængde måles i nanometer (en nanometer = en milliardtedel af en meter), og laser er lys der ligger i enden af det øjet kan opfange og langt ude over hvad øjet kan opfange. I virkeligheden kan det menneskelige øje opfange alt lys som ligger imellem 400-700 nanometer, hvilket er meget lidt. Laserlys ligger på mellem 635 til 1000 nanometer. Det betyder at øjet kan opfange laserlys der ligger fra 635 til 700 nanometer, men der er altså også laserlys fra de 700 til 1000 nanometer som øjet ikke kan se. Da lyset er meget koncentreret, retningsbestemt kan dette ødelægge vores synsnerve (nervus opticus), fordi øjets linse opfanger alt lys og pakker det yderligere sammen ned til nerven. Herved bliver lyset så koncentreret, at nerven kan ødelægges ved direkte laserlys i øjet, hvilket er grunden til både patienten og terapeuten skal have briller på. Man har forsket rigtig meget i de forskellige bølgelængder mellem de 635 til 1000 nanometer, for at finde ud af hvilke bølgelængder der er optimale. Man kan sige der findes ikke nogen magisk bølgelængde der kan påvirke vævet positivt på alle måder. Det man har fundet ud af er, at bølgelængder på den høje ende af skalaen (i nærheden af de 1000 nanometer) har en større indflydelse på vandet i cellerne, hvor lyset strækker og bøjer molekylerne og derved opstår der en varme i cellerne som har en gavnlig virkning på både cirkulationen og trækker mere blod til det område hvorpå der lyses. I blodet er alle de næringsstoffer og stoffer i det hele taget som skal sørge for væv heler. Bevæger man sig længere ned, f.eks. mellem de 850-950 nanometer, har man påvist, at man kan binde mere ilt til cellerne, da man påvirker de røde blodlegemers hæmoglobin virkning (celle oxygenation), da iltning er essentielt for vores celler og ved heling af en skade. Igen mellem de 800 til 850 nanometer, har man påvist at cellerne hurtigere omdanner næring til energi (ATP produktionen) hvis de er påvirket med lys omkring det spektrum. Det lys man kan se på en laser (typisk det røde) omkring de 650 nanometer, har man fundet ud af virkelig kan fremme sårhelingen og dannelsen af nyt hudvæv. Her vil det jo pga. penetrationen også være helt ligegyldigt om man brugte en “3B” eller “Klasse4” laser. De forskellige laser-producenter kan jo have valgt forskellige bølgelængder ud

IS-tiden er slut !

IS-tiden er slut – ny vejledning til Akut skadesbehandling Siden 1978, da Dr. Gabe Mirkin opfandt udtrykket RICE har Rest, Ice, Compression og Elevation været den gyldne standard inden for behandling af akutte skader.Men nu smelter istiden, da en lang række undersøgelser viser, at skadesbehandling med kuldeterapi faktisk kan forsinke helingen. Selv RICEéns opfinder Dr. Mirkin deler denne opfattelse, og erklærer sig enig. En undersøgelse offentliggjort i The Journal of Strength og Conditioning Research, undersøgte indflydelsen af is på muskelskader. Data fra undersøgelsen viste, at is forsinker helingen, og bør ikke være det første valg for behandling af skader. Alle atleter, trænere, behandlere, læger og skadestuer anvender RICE, som en standard inden for akut skades behandling. Det gør man fordi det skulle hjælpe til at lindre smerter, hævelse og inflammation der anses dårlig. Men nyeste forskning viser, at inflammation er kroppens første fysiske reaktion på reparation af væv, og derfor er denne inflammatoriske proces særlig vigtig. Is får blodkarrene omkring skaden til at trække sig sammen, og nedsætter blodgennemstrømningen. Dette hindrer specifikke inflammatoriske celler, kaldet makrofager, som er designet til at frigive et hormon, der er kendt som insulin-lignende vækstfaktor (IGF-1). IGF-1 er en primær mediator af væksthormon, og en stimulator af cellevækst og proliferation (celledeling). Anvendelsen af is hæmmer frigivelsen af IGF-1 til skadesområdet, hvilket er nødvendigt for helbredelse, og derved bliver helingen forsinket.Dette blev vist i en undersøgelse fra Cleveland Clinic offentliggjort i Federation of American Societies for Experimental Biology i november 2010. Lymfesystemet vil naturligvis fjerne hævelsen, når helingen er færdig. Inflammation er den samme biologiske proces, der anvendes til at dræbe bakterier i tilfælde af sygdom eller infektion i kroppen. Hvis bakterier kommer ind i kroppen, aktiveres immunsystemet og der sendes proteiner og celler til det inficerede område, for at dræbe dem. Når en muskel er skadet, sender immunsystemet de samme celler til området, for at fremme heling i det beskadigede væv. Blodkarrene åbner sig ikke igen i timevis efter at isen er anvendt.Nedsat blodgennemstrømning kan desuden forårsage vævs-død og endda resultere i permanente nerveskader. Dr. Mirkin, der skrev en bog idrætskirurgi i 1978, og indførte begrebet RICE, sagde i sidste måned, at skadeslidte skal stoppe med RICE, og heller ikke længere være helt inaktiv, da total hvile også hindrer vævsreparation. Han anbefaler, at man dyrker let motion som en slags reparations stimulus, da det udvider blodkarrene. Mirkin siger, det er okay at anvende is til smertelindring umiddelbart efter skaden sker, men kun i korte perioder. Han foreslår is i max 10 minutter (cryo-terapi), og kun for at reducere smerter. Ifølge The American Journal of Sports Medicine i maj 2004, viser det sig at motion kan være til nogen hjælp i healing af ankel-forstuvninger. Så kort fortalt; ALT hvad der hæmmer inflammationen vil forlænge helingen. Det betyder, at ikke blot RICE-behandlingen kan forsinke helingen, det kan NSAID medikamenter også, samt alt andet der sænker den inflammatoriske process. Et nyt huskeord, MCE, erstatter den gamle standard RICE, og fjerner is til skadesbehandling. MCE står for Move (bevæge det du kan, og så meget du kan), C for Compression (komprimerende forbinding), og E for Elevate (hold det skadede væv højt). Læs artikel om “slut med isposer, når du bliver skadet” her Læs Ekstra Bladets artikel om “slut med isposer og interview med Jan Lasota” her Jan LasotaIdrætsfysiolog og Osteopat Kilder:American Journal of Sports Medicine, januar, 2004; 32 (1) : 251-261Journal of American Academy of Orthopedic Surgeons, Vol 7, No 5, 1999Takagi, R, et al. Influence of Icing on Muscle Regeneration After Crush Injury to Skeletal Muscles in Rats. J of App Phys. February 1, 2011 vol. 110 no. 2 382-388Federation of American Societies for Experimental Biology, November 2010Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc, published online Feb 23, 2014Selkow, NM, Pritchard, K. CRYOTHERAPY FOR THE 21ST CENTURY: UPDATED RECOMMENDATIONS, TECHNIQUES, ans outcomes. NATA 2013 Annual Meeting.Sports Med, Nov 28, 2011Editor in Chief of The Physician and Sports Medicine Journal (Dr. Nick DiNubile)Rajamanickam, M., Michael, R., Sampath, V., John, J. A., Viswabandya, A. and Srivastava, A. (2013), Should ice be used in the treatment of acute haemarthrosis in haemophilia?. Haemophilia, 19: e267–e268. doi: 10.1111/hae.12163Block, JE. Cold and Compression in the Management of Musculoskeletal Injuries and Orthopedic Operative Procedures: A Narrative Review. Open Access Journal of Sports Medicine 2010:1 105–113Meeusen, R. The use of Cryotherapy in Sports Injuries. Sports Medicine. Vol. 3. pp. 398-414, 1986.Haiyan Lu, Danping Huang, Noah Saederup, Israel F. Charo, Richard M. Ransohoff and Lan Zhou. Macrophages recruited via CCR2 produce insulin-like growth factor-1 to repair acute skeletal muscle injury. The FASEB Journal. Vol. 25 no. 1 January 2011. 358-369.Dele oversat fra drmirkin.com;- Gardian, Beth Balen April 9, 2014,-Stone Athletic Medicine by Joch; Intitute for medial functional therapies by Alain Steverlynck; Healthlineby George Krucik, MD, MBA on 6. november 2014, Macleans by Aaron Hutchins May 20, 2014.

Derfor skal du bevæge din ledskade.

Alle har næsten på et eller andet tidspunkt prøvet det; vrikket rundt på sin ene ankel, lavet et vrid i knæet, eller fået en anden ledskade ved aktivitet. Og dem der dyrker kontaktidræt som f.eks. fodbold eller håndbold mv. har måske prøvet det flere gange. Man får en forstuvning, også kaldet for en distorsion (dis=fejl torsion= vridning). En forstuvning er faktisk den mildeste ledskade man kan pådrage sig, selvom det kan medføre store smerter og man kan ikke være aktiv i lang tid. Hele og delvise ledskred, hvor knogleenderne i leddet er helt ude af kontakt er regnet som en alvorligere skade. Under forstuvninger, findes der tre inddelinger, (grad 1-2-3) man kunne næsten kalde dem 1) mild, 2) mellem. og 3) alvorlig forstuvning. Disse gradsinddelinger giver man efter hvor meget af vævet, typisk ledbånd som har taget skade. Uanset om man har været så uheldig at pådrage sig en grad 1 forstuvning, medfører det oftest en del smerter og ikke mindst hævelse. Nogen siger, det er kroppen som selv laver en beskyttet kompression i leddet, således man ikke kan bevæge det og dermed heller ikke lave yderligere skade. Det var sikkert smart i hulemandens tid, hvor man viste, at man ikke ville kunne klare sig i naturen, hvis kroppen ikke var i orden, og dermed lagde man sig ind i hulen og hvilede indtil kroppen igen var klar. Den går ikke i dag, hvor vi ikke har tid til at lade kroppen hele sig selv, vi skal på arbejde, hente ungerne i børnehaven, ud at handle, gøre rent osv. Tingene skal gå stærkt og ikke mindst også den forstuvning man fik sidst man løb en tur i skoven. Problemet er dog, at det gør ondt, når man bruger leddet og man halter. Denne halten (reflex inhibition) er egentlig også et advarselstegn på vi ikke kan klare os i naturen. Se blot hvilket dyr løverne udpeger i en flok, når man har trykket om på Animal Planet; nemlig de dyr som halter eller ser svækket ud.Et af de store problemer for, at man ikke kan bevæge sig og det gør ondt, er altså hævelsen. Hævelsen giver selvfølgelig et øget tryk inde i leddet, således man ikke har fuld bevægelighed (ROM), men hævelsen gør også at der er et forøget tryk på de frie nerveender som ligger i rummet mellem de enkelte celler, og når man alligevel belaster leddet stiger trykket yderligere og man oplever endnu mere smerte. Så løsningen er altså at få hævelsen væk, men hvordan?Et ægte led har nogle forskellige komponenter, som er repræsenteret i næsten alle ægte led. Et ægte led er i reglen led, som har god bevægelighed. Andre led kalder man uægte og de har ingen eller kun meget ringe bevægelighed og er desuden bygget helt anderledes op.Først har man to knogleender; den ene kaldes ledhovedet, fordi det er konveks og det andet kaldes ledskål, fordi det er konkavt. Vi kunne eventuelt tage knæet, låret er ledhoved og skinnebenet er ledkål (meget forsimplet). På knogleenderne er der et meget hårdt stof, som kaldes for ledbrusk (hyalin). Det er bl.a. når dette ledbrusk er væk, at man har slidgigt, og da knoglerne har nerver omkring sig gør det ondt. Rundt om leddet er der en ledkapsel, som består af to dele: en ydre ledkapsel (membrana fibrosa) som har til opgave at holde de to knogler sammen (som Gaffa-tape), og den anden del er en indre ledkapsel (membrana synovialis), som er en slimhinde. Denne slimhinde laver ”vand” (synovia) ved bevægelse. Lige som når man taler bevæger man slimhinderne inde i mundhulen og der produceres spyt (også en slags vand). Vandet i knæet (og i alle andre ægte led) skal bruges som smørremiddel, som næringsmiddel og som støddæmpningsmiddel. Så det ville give god mening, at når leddet bruges, produceres der mere væske som sørger for at ledenderne glider bedst muligt. Hvis man taler meget evt. produceres der som tidligere nævnt spyt, som man ind i mellem synker, men nu kan man jo ikke synke et knæ når det bruges på en løbetur. I stedet er denne indre ledkapsel, det man kalder som semipermeabel, som gør væsken kan trænge ud af hinden igen. Men den gør det mest effektivt ved bevægelse. Nu har man fået en forstuvning, ankelleddet er voldsomt hævet og gør ondt. Hvis vi skal have denne væske ud af leddet, er det nødvendigt at man aktiverer sin indre ledkapsel. Det er dog vigtigt at det sker uden leddet belastes og inden for den smertefrie bevægelses-zone. Hvis leddet er hævet, kan det være ret begrænset, men er netop derfor man skal gøre det. Nogle patienter siger: ”ja men jeg kan næsten ikke bevæge det”. Hvortil jeg vil sige: ”nej og netop derfor skal du gøre det”. For i dag er bevægeligheden dårlig og når du bevæger det, vil den indre ledkapsel aktiveres og dræne væske ud af leddet som igen giver større og større bevægelighed. Hvis det var en ankel, kunne en kondi- / spinnings cykel være en god ide, men uden belastning, eller simpelt blot vip foden op og ned mens du ligger på sofaen og ser din yndlings serie. Jo mere du gør det, jo hurtigere vil hævelsen fortage sig.Du kan også se forskellige forslag til, hvordan du kan bevæge din forstuvning inde på Recovergym.dk alt efter hvilket et led ,du har fået en skade i . God fornøjelse. Jan Lasota

Omega-3

Fisk eller Piller? Fakta om Omega-3 Spis fisk og få omega-3 Omga-3; Lad os lige slå det fast; det er godt, faktisk rigtig godt at spise fisk og få Omega-3 den vej.. Og især i denne tid, hvor der er store diskussioner omkring miljø og at man skal skære ned på oksekød og ikke mindst, at ikke-økologisk grisekød skulle indeholde så meget medicin, som ligefrem er så skadeligt for kroppen, at den gøre os intolerante overfor antibiotika. Den del vil jeg ikke gå ind i med artiklen her, men det er uden for enhver diskussion, at det vil være godt for kroppen at spise fisk to gange om ugen. Årsagen til, hvorfor man anbefaler at spise fisk, er fordi det har et højt indhold af de såkaldte Omega-3-fedtsyrer og dækker over en fælles betegnelse for nogle fedtsyrer, som man skal have for at kroppen kan fungere. Omega-3-fedtsyrer kan man både få fra fisk eller planter, så man kan godt være vegetar eller veganer og stadig få sin basal omga-3 indtagelse dækket, men her skal man være meget bevidst om, hvilke fødevarer der indeholder dette. Hvad er Omega-3 I fisk dækker omega-3 over nogle såkaldte fedtsyrekæder, som man kalder for DHA (docosahexaensyre) og EPA (eikosa-pentae syre), mens man i planter finder ALA (alfa-linolen syre). ALA finder man typisk i valnødder, hørfrø, chiafrø og sojabønner samt en række forskellige olier, som kunne være rapsolie og hørfrøolie. Hvis man skal have dækket kroppens omga-3 behov, siger man at ca. 1% af kosten skal indeholde omega-3 fedtsyrer, og helst af alle 3 typer. Det svarer til du ca. skal have 2,5 til 3,5 gram omega-3 pr. dag. Selvom Danmark har en kystlinje på næsten 9000 kilometer og har drevet fiskeri i tusinder af år, spiser danskerne i gennemsnit for lidt fisk, hvilket igen giver et problem i forhold til at få det essentielle omega-3 fedtsyre behov dækket. Undersøgelser har vist, at 10% af befolkningen aldrig får fisk, 75% spiser fisk men sjældent og børn spiser i gennemsnit sjældnere fisk end voksne, så der er måske et generelt problem i, at vores krop langt fra får den omega-3 den har brug for. Hvis man ligger i den gruppe, som ikke spiser fisk mindst 2 gange om ugen, også selvom får en del omega-3 igennem ALA syre, vil det derfor være en fordel at spise Omega-3 olie i kapsler. Men står valget mellem kapsler og rigtig fisk, skal man altid vælge fisk, da fisken også indeholder meget D-vitamin, selen og ikke mindst en del proteiner, som kroppen også har brug for. Nogen vil sige, at de ikke længere spiser fisk, fordi fisk indeholder mange giftstoffer, fordi havet ikke længere er så rent som det engang var. Det kunne f.eks. være kviksølv, klorholdige giftstoffer, poly-chlorerede biphenyler (PCB), der er industrielt fremstillede klorerede organiske stoffer og persistent organic pollutants (POP) som er kemikalier med giftige egenskaber, der nedbrydes meget langsomt i naturen. Men trods dette er det stadig meget sundt at spise fisk, fordi de ovenstående stoffer kun kan spores i ekstremt små mængder og langt fra i alle fisk. Hvis man gerne vil undgå mest mulig af disse giftstoffer, skal man ikke spise for mange store fisk som tun, haj eller laks, men det er altid godt at mikse mellem alle typer også mellem fede og magre fisk. De fede fisk er f.eks. laks, sild, makrel, hellefisk og ørred, mens magre er sej, torsk, rødspætte, rødfisk, kuller, kulmule og skrubbe. Findes der økologisk fisk? Det lyder umiddelbart skørt, men en del arter bliver faktisk opdrættet; især laks er i over 95% af tilfældene opdrættet. Her bliver laksen opdrættet i store net, hvor de får specialfoder, der både er væksthormon og indeholder farvestoffer, som giver laksen sine røde farve i kødet. Disse laks har ikke specielt gode betingelser, og da det er en mega industri, fordi laks er populært i hele verden, bliver laksen derfor et opdrættet dyr på linje med burhøns. Hvis man vælger økologisk opdrættede fisk har man sikret, at der ikke bruges sprøjtegifte mod fiskelus, at de ikke får kunstige tilsætningsstoffer, at der ikke bliver brugt genmodificeret (GMO) foder og fiskene har bedre pladsforhold. Men desværre er fisk i dag en ekstrem dyr spise, hvor man ikke kommer langt for 100 kr. hvis man tager til fiskehandleren, og det kan være en af årsagerne til, hvorfor mange vælger fisk fra, og det bliver ikke bedre hvis man så oveni skal vælge økologiske fisk. Hvorfor er det så vigtigt at få omega-3? Man kan sige; der er det vi ved, og det vi tror vi ved, og så det vi gerne vil tro. Det vi ved er, at omega-3 er livsvigtigt for at alle vores cellemembraner i hjernen er stærke, og funktionerne i vores centrale nervesystem virker optimalt, ligesom det er vigtigt for at synssansen kan fungere bedst muligt. Der er også studier der har vist en indvirkning på børn med ADHD, hvilket giver god mening fordi centralnervesystems funktioner forbedres af disse fedtsyrer, der er vigtigt for vores nervesystem. Man ved også at omega-3 kan reducere blodets indhold af triglycerider, som er en gruppe af mange forskellige fedtstoffer, der er i blodet og kan give forhøjet kolesterol, plak i blodkarrene, som kan udløse blodpropper og hjerte-kar-sygdomme. Hvis triglycerider reduceres i blodbanerne, vil blodtrykket også falde, fordi karvæggen bliver mere elastisk. Så alt i alt er omega-3 rigtig godt for vores kredsløb. Det vi tror vi ved er; at man har studier der viser, at man kunne forbygge hjerte-kar-sygdomme med indtagelse af omega-3 og det især var vigtigt, hvis man havde en hjerte-kar-sygdom. Dog er der inden for de sidste par år kommet nogle studier (med over 25000 deltagere) som ikke kan bekræfte, at fiskeolie kan reducere hjerte-kar-sygdomme i forhold til en placebo gruppe. Det samme har vist sig ved folk, der allerede var diagnosticeret med en hjerte-kar-sygdom. Det viste sig også, at hvis man øgede dosis væsentlig, var der en væsentlig øget risiko for prostata cancer. Der er også studier som har vist, at omega-3

Curcumin

Hvad er curcumin? – næsten et vidundermiddel Curcumin findes i Gurkemeje og har været brugt i Indien og i Østen i mange år som et lægemiddel, og de seneste år har det vist sig, at der er begyndt at komme vigtig evidens på midlet. Der er i alt lavet omkring 7000 videnskabelige forsøg på gurkemeje, hvor man mener at omkring 50 % kan bruges som evidens i større eller mindre grad. Gurkemeje har det aktive stof som også hedder curcumin, og er det stof som har mange fordele. Der er ca. 3-5 gram curcumin pr. 100 gram gurkemeje, så man kan ikke bare bruge krydderiet gurkemeje som en medicin, da de aktive medicinske stoffer curcumin der er i gurkemeje kun findes i 3 % af dens vægt, hvilket vil betyde man skal have utrolig meget gurkemeje, hvis man skal have effekt af midlet. Det hjælper til at tage sort peber sammen med curcumin, da peber indeholder piperin, der er et naturligt stof, og øger optagelsen af stoffet med omkring 2000%. Derfor søg efter det produkt der hedder Curcumina black. Produktet er også fedtopløselig, så det kan være en god idé at tage det med et måltid. Curcumin er en naturlig kemisk forbindelse, der findes i gurkemeje, en krydderiplante, der ofte bruges i madlavning og traditionel medicin. Curcumin har været genstand for omfattende forskning på grund af sine potentielle sundhedsmæssige fordele. Curcumin har stærke antiinflammatoriske egenskaber. Det kan hjælpe med at reducere inflammation i kroppen ved at hæmme en række inflammatoriske signalveje. Curcumins antiinflammatoriske virkning skyldes flere forskellige mekanismer, der er blevet identificeret gennem forskning: Curcumin fungerer også som en antioxidant, hvilket betyder, at det kan beskytte celler mod skader forårsaget af frie radikaler. Dette kan potentielt hjælpe med at forhindre aldring og udviklingen af visse sygdomme. På grund af dets antiinflammatoriske virkninger kan curcumin hjælpe med at lindre smerte, især i tilfælde af inflammatoriske tilstande som leddegigt. Nogle studier har antydet, at curcumin kan have antitumor- og kræftbekæmpende egenskaber. Det kan måske forstyrre væksten af cancerceller og påvirke forskellige trin i udviklingen af kræft. Curcumin kan have gavnlige virkninger på hjertet og kredsløbet. Det kan bidrage til at forbedre blodkarrenes funktion, sænke blodtrykket og reducere risikoen for hjertekarsygdomme. Andre studier tyder på, at curcumin kan have positive virkninger på hjernens sundhed. Det kan hjælpe med at beskytte mod neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Sidst har curcumin har vist sig at have visse antibakterielle, antivirale og antifungale egenskaber, hvilket betyder, at det kan hjælpe med at bekæmpe infektioner forårsaget af mikroorganismer. Det er vigtigt at bemærke, at curcumin kan have begrænset biotilgængelighed, hvilket betyder, at kroppen muligvis har svært ved at optage det effektivt. Derfor er der blevet forsket i måder at forbedre dets optagelse, f.eks. ved at bruge sorte peberekstrakt, som kan øge curcumins biotilgængelighed væsentlig. Du kan købe noget af det bedste Curcumina Black, ved at klikke her. Jan LasotaKlinik Lasota Kildehenvisninger: Antiinflammatorisk virkning: Kilde: Jurenka, J. S. (2009). Anti-inflammatory properties of curcumin, a major constituent of Curcuma longa: a review of preclinical and clinical research. Alternative Medicine Review, 14(2), 141-153. Kilde: Chainani-Wu, N. (2003). Safety and anti-inflammatory activity of curcumin: a component of turmeric (Curcuma longa). The Journal of Alternative and Complementary Medicine, 9(1), 161-168. Antioxidantaktivitet: Kilde: Majeed, M., Badmaev, V., & Rajendran, R. (1995). Curcuminoids: Antioxidant Phytonutrients. In Curcumin (pp. 37-49). CRC Press. Led- og muskelsundhed: Kilde: Nakagawa, Y., Mukai, S., & Yamada, S. (2016). Short-term effects of highly-bioavailable curcumin for treating knee osteoarthritis: a randomized, double-blind, placebo-controlled prospective study. Journal of Orthopaedic Science, 21(4), 604-611. Kognitiv sundhed og Alzheimer’s sygdom: Kilde: Ng, T. P., Chiam, P. C., Lee, T., Chua, H. C., Lim, L., & Kua, E. H. (2006). Curry consumption and cognitive function in the elderly. American Journal of Epidemiology, 164(9), 898-906. Cancerforebyggelse og -behandling: Kilde: Hatcher, H., Planalp, R., Cho, J., Torti, F. M., & Torti, S. V. (2008). Curcumin: from ancient medicine to current clinical trials. Cellular and molecular life sciences, 65(11), 1631-1652. Type 2 diabetes og glukoseregulering: Kilde: Chuengsamarn, S., Rattanamongkolgul, S., Luechapudiporn, R., & Phisalaphong, C. (2012). Curcumin extract for prevention of type 2 diabetes. Diabetes Care, 35(11), 2121-2127. Gastrointestinal sundhed og inflammatorisk tarmsygdom: Kilde: Hanai, H., Iida, T., Takeuchi, K., Watanabe, F., Maruyama, Y., Andoh, A., … & Tezuka, Y. (2006). Curcumin maintenance therapy for ulcerative colitis: randomized, multicenter, double-blind, placebo-controlled trial. Clinical Gastroenterology and Hepatology, 4(12), 1502-1506. Hepatisk sundhed og leverfunktion: Kilde: Rahmani, S., Asgary, S., Askari, G., Keshvari, M., Hatamipour, M., Feizi, A., & Sahebkar, A. (2016). Treatment of non-alcoholic fatty liver disease with curcumin: a randomized placebo-controlled trial. Phytotherapy Research, 30(9), 1540-1548. Inflammatoriske sygdomme og leddegigt: Kilde: Chandran, B., & Goel, A. (2012). A randomized, pilot study to assess the efficacy and safety of curcumin in patients with active rheumatoid arthritis. Phytotherapy Research, 26(11), 1719-1725. Metabolisk syndrom og kardiovaskulær sundhed: Kilde: Sahebkar, A. (2014). Are curcuminoids effective C-reactive protein-lowering agents in clinical practice? Evidence from a meta-analysis. Phytotherapy Research, 28(5), 633-642.

Sådan styrkes dit immunforsvar

Virus er over os, så boost dit immunforsvar I denne skrivende stund hvor corona virusen er over os verden over, og folk køber virkningsløsemundbind og hamstrer håndsprit, selvom det er et fakta, at hvis man vasker sine hænder ordentlig er det mindst lige så godt. Der tænker mange på at booste sit immunforsvar. Jeg har personlig mange meninger om det hysteri der er, som for det meste er skabt i medierne, og ser hvordan corona virus kan lukke næsten hele lande ned. At corona ikke er farligere end en almindelig influenza virus, og dødeligheden er nærmest nul, med mindre man har svækket immunsystem, er syg i forvejen eller er i en høj alder, er indiskutabelt. Men alligevel er befolkningen utrygge, og leder derfor med lys og lygte for hvordan man kan undgå at blive smittet. Eller omvendt hvis man bliver smittet, hvor syg bliver man så? Kan man ændre på det? Det afhænger af mange faktorer, men det er selvfølgelig altid vigtigt, at have et godt immunsystem. Vi alle ved at grønsager i store mængder over en længere periode, vil styrke vores immunforsvar, ligesom ens mentale tilstand og søvn spiller en rolle vigtig rolle. Hvad er et immunforsvar Vores immunforsvar beskytter kroppen mod, at blive invaderet af virus, bakterier, svampe og parasitter. Dette system har man fra fødslen og bibeholdes hele livet. Overordnet er det en masse forskellige celler i kroppen, typisk forskellige hvide blodlegemer (makrofager, NK-celler, granolocytter, fagocytter mv.). Disse cirkulerer rundt i blodbanerne, og er altid klar til at eliminere udefrakommende påvirkninger. Dette immunforsvar kalder man for det cellulære immunforsvar, fordi det er en masse forskellige celler som beskytter kroppen mod sygdom. Dog hører huden og slimhinderne også med under det system. Vores slimhinder er med til at danne forskellige antistoffer, som samlet kaldes for immunglobuliner og er forskellige æggehvidestofproteiner. Vores tarmsystem er jo en stor slimhinde og derfor er vores tarmsystem i høj grad med til at definere vores immunforsvar. Det er også den del af immunsystemet som kan skrue op for kropstemperaturen og give feber, fordi bakterier og virus ikke fungerer særlig godt under høje temperaturer. Der findes også et andet immunsystem, som man kalder for det adaptive immunforsvar, og består primært af to typer celler, nemlig B- og T-celler. Både B- og T-celler er en type hvide blodlegemer, som hører under gruppen lymfocytter. B- og T-cellerne er dem, som har ”hukommelse” for de bakterier og vira som har ramt kroppen. Det betyder at næste gang kroppen udsættes for samme bakterie, kan kroppen danne antistoffer mod præcis denne og undgår vi bliver syge. Der er mange ideer, teser, meninger osv. omkring hvad man kan gøre for at booste sit immunforsvar. Og lad mig lige sige her, at mine vejledninger er generelle her, uden stillingtagen til gen arbejdet dokumenteret vallide studier. Et godt immunforsvar gælder i bund og grund om, ”mens sana in corpore sano”, som betyder en sund sjæl i et sundt legeme. Altså ingen stress, få din søvn spis sundt og brug din krop som den maskine den er. Men hvordan kan man booste  immunforsvaret dag anno 2020, nu hvor man ikke lever som den romerske digter Decimus Junius Juvenalis foreskrev med de berømte ord? Nedenfor her kommer forskellige muligheder, hvor nogen er mere dokumenteret end andre. C-vitaminer C-vitaminer bliver ofte udråbt som absolut det bedste middel for at styrke sit immunforsvar. De fleste kosttilskud som indeholder C-vitaminer, skriver også ”forbedre dit immunforsvar”. C-vitamin producerer vi ikke selv, og skal derfor have det tilført via kosten. Man bruger C-vitaminer til mange ting, f.eks. til at opbygge og vedligeholde vores knoglestruktur, de hjælper med jernabsorption og vigtigst er, de er nødvendig for dannelsen af en af de 20 aminosyrer, kroppen bruger til at opbygge proteiner med. Mænd skal bruge 90 mg dagligt mens kvinder kan nøjes med 75 mg. Men noget ser ud til at øger man det C-vitaminindtagelsen drastisk, styrker du også dit immunforsvar proportionalt. I 2013 gennemgik man 29 forskellige studier med over 11.000 deltagere, og her viste det sig, at hvis man fik mere end 200 mg, halverede man risikoen for at blive forkølet. Der var lige det men, at det gjalt kun personer som trænede meget. Ved den gennemsnitlig befolkning, var der ingen ændring. Mange mener derfor at dosis skal langt højre op, mindst 650 mg om dagen og meget gerne 1000 dagligt. Og så høje doser kan du ikke spise dig til, her vil det være fornuftigt med nogle C-vitaminer. Jeg kan anbefale 1000 mg C-vitamin fra Solgar så er du på alle måder dækket godt ind. Det er fri for gluten, hvede og mælkeprodukter, og egnet for veganere og vegetarer, og indeholder ikke GMO.. Køb produktet her. Zink Zink skal kroppen bruge for at danne hundredevis af forskellige enzymer, som igen skal bruges til vores stofskifte. Derfor er det vigtigt at børn for zink nok, for ellers kan det hæmme væksten. Zink er også meget vigtigt for nervesystemet. Man ved at zink-mangel har en stor negativ indflydelse på både det cellulære og  adaptive immunforsvar. Især inden for hudens barrier mod patogener og regulering af lymfocytter, spiller zink en væsentlig rolle. Derfor er der mange der vender denne viden om, og siger at zink er ekstremt vigtigt for styrkelsen af immunforsvaret. Og der kan sagtens være noget om snakken, da zink også fungerer som et kraftigt antioxidant og kan stabilisere cellemembraner. Man mener, at næsten hver fjerde person i hele verden ikke får nok zink, og specielt blandt ældre, hvor det er helt oppe på 40%. Zink får man også ind med kosten, og faktisk optages det bedst fra proteinrige animalske fødevarer som kød, fisk og skaldyr samt mejeriprodukter som mælk og ost. Hvis man er veganer eller vegetar skal man fokusere på at få zink igennem fuldkorns produkter, visse nødder og dadler. Ligesom C-vitaminer kan du ikke få for meget Zink. Overvejer du Zink tilskud, så Zink på 50 mg fra Solgar et godt bud. Det er fri for gluten, hvede og mælkeprodukter, og egnet for veganere og vegetarer,

Muskelspændinger og kramper

Spascupreel kan derfor være et godt alternativ til muskelspændinger og kramper. Spascupreel er et såkaldt kombinationspræparat og et homøopatisk lægemiddel. Når man siger, at det er et homøopatisk produkt, vil det sige det ikke hører ind under lægemiddelloven, som et lægemiddel med dokumenteret virkning. Alligevel er Spascupreel i dag et af verdens mest udbredte homøopatiske produkter hvis man har muskelspændinger. At det er homøopatisk produkt betyder at Spascupreel er et naturlægemiddel, lavet af 100 % naturlige ekstrakter fra planter, og mange gange kopieret eller indeholdende kroppens egne stoffer eller mangel på samme. Netop derfor ses bivirkninger forholdsvis sjældent, såfremt korrekt dosis overholdes. Hvornår bruges midlet (indikation): Spascupreel er et homøopatisk tonus-nedsættende middel, hvilket vil sige det kan anvendes mod næsten alle former for muskelspændinger (hypertonus), hvad enten det er glat eller tværstribet muskulatur. Typiske anvendelsesområder: spasmer i organer med glat muskulatur (mave, tarme, galdeblære, livmoder, urinrør), spasmer og forhøjet tonus af skeletmuskulaturen (myositis, myoser, fibromyalgi). Stoffet er også særlig god til spædbørnskolik. Kontaindikationer: Der kan ses allergi over for planteekstrakter, og mere end 98 % har tolerance over for de midler der er i Spascupreel, hvilket vurderes som meget godt. Doping: Midlet er ikke på dopinglisten, og anvendes derfor hyppigt af sportsfolk. Og netop da overtræning eller overbelastning normalvis giver muskelspændinger, er Spascupreel efterhånden blevet en fast procedure at tage i forbindelse, især ved konkurrencer Dosering: Injektioner: Kan kun bruges at terapeuter med uddannelse i dette, ellers kan midlet drikkes, hvor man tager 1 ampul morgen, middag og aften.Tabletter: 1 tablet 3 gange om dagen. Baseret på klinisk erfaring har vi på klinikken det bedste resultat med en slags kur, som følges helt selvom hypertonus ikke længere ses eller mærkes, og symptomerne ellers ikke længere registreres. Kuren lyder på 2 tabletter 3 gange om dagen i 9 dage. Vær opmærksom på at tabletterne ikke har den helt ønskede effekt på rygere, og derfor anbefaleres kuren ikke til rygere. Dog har en del terapeuter haft god effekt med kuren, såfremt patienten ikke ryger en time før og efter tabletindtagelsen, og at vedkommende lige gurgler munden ren i lidt vand. I akutte tilfælde kan man tage en tablet hvert kvarter gennem en periode over 2 timer.Stikpiller: 1 stikpille, 2-3 gange om dagen, ved akutte smerter anvendes en stikpille hver  time. Spædbørn op til 6 måneder anvendes en 1⁄2 stikpille 3 gange om dagen. Spascuprel indeholder: Citrullus colocynthis (bitter-apple): pludselige stikkende smerter, uafhængig af bevægelser og hvile, kolik (tvinger patienten til at vride sig, for derved opnå forbedring, kan også opnås ved varme eller tryk), sovende fornemmelser efter smerter, iskias symptomer, udstråling.Ammonium bromatum (ammonium bromide): irriterende krampagtig hoste, bronkial astma. Atropinum sulfuricum (atropine sulphate): nervesmerter, migræne, kighoste, galdestenssmerter, nyrestensmeter, spasmer af glatmuskulaturen.Veretrum album (white hellebore): Bleghed, dårlig vasodilatation, kold hud, koldsved og overflade spasmer. Magnesium phosphoricum (magnesium phosphate): Kramper smerter, nervesmerter, smerter ved tandgennembrud, blødningsforstyrrelser.Gelsemium sempervirens (wild jasmine): svimmelhed, følelsesløshed, følelsesforstyrrelser, hovedpine (føles som et stramt bånd rundt om kraniet), smerter i øjeæblet, stikkende smerter i hjertet, migræne, ansigtssmerter, blødningsforstyrrelser. Passiflora incarnata ( passion flower): Nervøsitet, søvnløshed, rastløshed.Agaricu (Amanita muscaria): Expirationsproblemer, rastløshed i det motoriske system, tics, følsomhed over for kulde og kold luft.Chamoomilla recutita (chamomille): døsighed (børn vil bæres konstant), nervesmerter, tør og kildende hoste, tandgennembrud, kolik, restløshed, expirationsproblemer (man kan ikke ånde ud, uden at hoste), søvnløshed.Cuprum sulfuricum (copper sulphate): kramper i den glatte og tværstribede muskulatur. Aconitum napellus (monkshood):Angina pectoris nervesmerter, inflammatorisk reumatisme. Studier: Baseret på individuelle homøopatiske undersøgelser med Spascupreel har vist at der er terapeutiske muligheder med gode resultater ved behandling af mere eller mindre alle abdominale smerter; kolik, tolvfingertarms irritation, brystkramper, colitis, bronchial astma, spasmer i bronkier, kighoste, blødningsforstyrrelser, krampeanfald, spædbørnskramper, hypertonus af skellet musklerne, fibromyalgi, muskelirritation, myoser, muskelsmerter og muskelspasmer. Behandler man de abdominale sygdomme bør man samtidig anvende andre produkter afhængig af sygdommens art; f.eks. Chelidonium-Homaccord (kolik), Injeel-Chol, Tonico-Injeel, Engystol N, Galium-Injeel osv.I den sportsmedicinske og manuel terapeutiske verden er midlet meget brugt til at afhjælpe hypertonus. I idrætsmedicin vil man normalvis se bedre træningspas og hurtigere regenerering af musklerne efter konkurrencer. I klinikken kan det anvendes ved alle der har spændinger af den ene eller anden årsag. Jan Lasota Klinik Lasota