Depression 

Få en komplet viden for hvad depression er.

Af Jan Lasota

Måske har du selv en depression, eller du er pårørende til en der har. I denne blog vil jeg give dig en dyb forståelse af emnet og hvad depression er. 

Depression er en kompleks psykisk tilstand, der påvirker millioner af mennesker over hele verden. I dette blokindlæg vil jeg beskrive depression fra forskellige perspektiver, herunder definition, årsager, symptomer, behandlingsmuligheder og hvordan samfundet kan bidrage til at bryde stigmatiseringen omkring mental sundhed. Og ikke mindst at der er et harmløst naturlægemiddel der har vist sig yderst effektivt på depression. 

Depression er mere end blot tristhed; det er en alvorlig medicinsk tilstand, der påvirker en persons tanker, følelser og fysiske velvære. Det kan manifestere sig på forskellige måder og kan have en betydelig indvirkning på en persons evne til at fungere i hverdagen. 

Et af de centrale kendetegn ved depression er en vedvarende følelse af tristhed eller en signifikant nedsat stemning. Dette er ikke nødvendigvis relateret til en specifik begivenhed og kan vare i uger eller endda måneder. Mennesker, der lider af depression, oplever ofte en betydelig reduktion eller tab af interesse og glæde i aktiviteter, der tidligere blev anset for behagelige. Selv aktiviteter, der normalt vækker entusiasme, kan virke ligegyldige eller uinteressante. Ændringer i søvnmønstre er almindelige ved depression. Dette kan omfatte søvnløshed, hvor det er vanskeligt at falde i søvn, eller omvendt, øget søvnighed og ønske om at sove hele tiden.

Hvorfor får man depression

Jeg vil sige, at årsagerne til depression er lige så komplekse som tilstanden selv. Genetiske faktorer kan spille en rolle, idet nogle mennesker synes at have en arvelig disposition for at udvikle depression. Samtidig kan biologiske faktorer, såsom kemiske ubalancer i hjernen, også bidrage til denne tilstand.

Livsoplevelser spiller en afgørende rolle i udviklingen af depression. Traumatiske begivenheder, tab af en elsket, eller vedvarende stress f.eks. fra jobbet kan fungere som udløsere. Det har også vist sig, at ustabile familiemiljøer eller dårlige opvækstforhold kan også øge sårbarheden for depression senere i livet.

Den moderne livsstil vi har,  der er præget af intens konkurrence, sociale pres og teknologiske forandringer, kan også bidrage til depression. Sociale medier, på trods af deres fordele, har skabt et miljø af sammenligning og præstationsangst, der kan forstærke følelsen af man føler sig utilstrækkelig.

En anden betydelig faktor er neurokemiske ubalancer. Hjernen regulerer humør gennem neurotransmittere som serotonin og noradrenalin. En ubalance i disse kemikalier kan føre til affektive lidelser som depression. Disse ubalancer kan være forårsaget af genetiske faktorer, hormonelle ændringer, eller endda visse medicintyper. Det er konstateret at bestemte blodtryksmedicin, især beta-blokkere, kan have depressive bivirkninger. Men også hormonelle præventionsmidler, steroidmedicin, Isotretinoin der bruges til akne, og ikke mindst benzodiazepiner kan have depressive virkninger og føre til tristhed, depression og sågar selvmordstanker.

Der er også en forbindelse mellem kroniske sygdomme og depression. Personer, der lider af langvarige helbredsproblemer, kan opleve en forringelse af deres mentale velvære. Dette komplekse samspil mellem fysisk og mentalt helbred understreger, hvordan depression kan være et resultat af en række sammenflettede årsager.

Og endelig spiller personlige faktorer en rolle. En persons personlighedstype og tilgang til livet kan influere på deres sårbarhed over for depression. En lav selvtillid, pessimistisk syn på fremtiden eller manglende evne til at håndtere stress kan alle være afgørende faktorer.

Symptomerne på depression

Symptomerne på depression kan vise sig på mange måder. En af de mest markante indikationer er en vedvarende og dyb følelse af nedtrykthed eller håbløshed. Dette er ikke bare en kortvarig reaktion på livets udfordringer, men en indlejret tilstand af emotionel smerte, der farver hverdagen mere end blot grå. Tabet af interesse og glæde i aktiviteter, der engang vækkede entusiasme, er også et fremtrædende symptom. Selv de mest fornøjelige ting kan miste deres tiltrækningskraft, og motivationen til at deltage i dem svinder gradvist.

Søvnforstyrrelser er en anden udbredt manifestation af depression. Det kan være svært at falde i søvn, eller omvendt, man kan opleve overdreven søvnighed og en konstant trang til at undslippe virkeligheden gennem søvn.

Ændringer i appetitten og vægt er også almindelige symptomer, hvor man enten tager voldsomt på eller holder op med at spise. 

Den konstante følelse af træthed og en mangel på energi er et symptom, der tynger på daglige aktiviteter. Selv små opgaver kan virke overvældende, og energireserverne synes konstant udtømte. Koncentrationsvanskeligheder og nedsat hukommelse er også meget almindelige ved depression. Dette kan påvirke arbejdsevnen, skolepræstationer og evnen til at udføre selv simple daglige opgaver.

På Klinik Lasota ser vi næsten udelukkende kun fysiske symptomer hos patienter, men disse kan godt være skabt på grund af en depression. Det kan være hovedpine, mavesmerter, forstoppelse, svimmelhed, manglende styrke, generelle muskel- og ledsmerter. Disse fysiske manifestationer understreger for mig forbindelsen mellem sind og krop og viser, hvordan depression kan påvirke hele personens velbefindende.

Husk på, at symptomerne på depression udvikler sig ikke nødvendigvis ensartet hos alle, og sværhedsgraden kan variere. 

Hvor længe varer en depression

Varigheden af en depression kan variere betydeligt fra person til person. Nogle mennesker oplever en enkelt depressiv episode, der måske varer et par måneder, mens andre kan have gentagne episoder over flere år. For nogle kan depression blive en kronisk tilstand, der varer i mange år med perioder med tilbagefald.

Der er forskellige typer depression, og varigheden kan også afhænge af, hvilken type en person oplever. For eksempel kan en episode af større depressiv lidelse vare i mindst to uger, mens dystymi, som er en mildere, men mere kronisk form for depression, kan vare i mindst to år.

Det er vigtigt at understrege, at behandling og støtte spiller en afgørende rolle i at påvirke varigheden af depression. Mennesker, der søger professionel hjælp og engagerer sig i passende behandlingsmetoder som terapi, medicin eller en kombination af begge, har ofte bedre chancer for at håndtere og overvinde depression.

Selvom depression kan være en udfordrende tilstand, er det vigtigt at erkende, at der er håb og hjælp til rådighed. 

Depressionstyper

Der findes mange forskellige former for depression, og her er det er vigtigt at bemærke, at selvom disse er forskellige typer depression, deler de nogle fælles karakteristika, og mange mennesker kan opleve mere end én type i løbet af deres liv. Nu er jeg ikke psykolog, så der kan sagtens være der er flere, men de typiske depressionstyper er:

• Svær depression; er karakteriseret ved dyb og vedvarende tristhed, tab af interesse eller glæde, søvnforstyrrelser og energitab.
• Dystymi, er en mildere, men mere kronisk form for depression, hvor symptomerne kan vare i mindst to år. Personer med dystymi kan opleve en konstant følelse af tristhed, lav energi og lavt selvværd.
• Bipolar lidelse; er karakteriseret ved episoder med intens tristhed (depressive episoder) og episoder med overdreven eufori eller irritabilitet (maniske episoder). Bipolar lidelse kan omfatte Bipolar I og Bipolar II.
• Vinterdepression; er en depressionstype der opstår når dagslys er begrænset, normalt om vinteren.  
• Fødselsdepression; er som ordet siger, en form for depression, der opstår efter fødslen. Det man måske ikke umiddelbart regner med er, at det kan ramme både mænd og kvinder. Når mænd rammes ses symptomerne oftest i det sidste trimester i graviditeten. I Danmark rammes ca. 4500 mænd af fødselsdepression om året. 
• Atypisk depression, er speciel fordi man reagere positivt på positive begivenheder, men omvendt får man det hurtigt dårlig i stressede situationer. Overspisning ses typisk ved denne tilstand.
• Psykotisk depression; er en alvorlig form for depression, som indeholder elementer af psykose, såsom hallucinationer eller vrangforestillinger, sammen med depressive symptomer. 
• Præmenstruel dysforisk lidelse (PMD), er en form for depression, der påvirker nogle kvinder før menstruation/ægløsning og involverer intense humørsvingninger og andre depressive symptomer.
• Reaktiv depression, opstår som reaktion på en belastende livsbegivenhed, såsom tab af en elsket eller alvorlig sygdom.
• Situationel depression, var en tilstand jeg hørte om under min uddannelse i USA, men som man på dansk måske ville kalde en tilpasningsforstyrrelse med nedtrykthed. Det er en kortvarig form for depression som reaktion på specifikke livshændelser eller stresspåvirkninger. 

Hvilken hjælp er der hvis man har en depression

Jeg vil sige, at det vigtigste er at gøre noget og det kan kræve tid og tålmodighed at finde den mest effektive behandlingsplan for den enkelte, da man kan sige ikke to patienter er ens. 

• Psykoterapi; hvor kognitiv adfærdsterapi (KAT) og psykodynamisk terapi er de to former for terapi, der har vist sig at være mest effektive i behandlingen af depression. Terapeutiske tilgange fokuserer på at identificere og ændre negative tankemønstre og udvikle sunde strategier.
• Medicin. I Danmark anvendes forskellige typer af antidepressiv medicin. De mest almindelige er Selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI), Selektive noradrenalingenoptagelseshæmmere (NaRI), Lithium, Tetracykliske og Tricykliske antidepressionsmidler. Fælles for alle typer er, at der er mange bivirkninger, som kunne være vægtøgning, hovedpine, svimmelhed, forstoppelse, manglende sexlyst, og at man er i en tilstand hvor man godt nok ikke er depressiv men heller ikke glad. Ved nogen virker midlerne godt, mens det også på mange slet ikke har nogen effekt. Jeg vil personlig til hver en tid anbefale for andre alternativer i første omgang.
• Elektrokonvulsiv terapi (ECT), som også kaldes for elektrochok. ECT har været anvendt i mere end 80 år, og resulteterne har vist sig yderst effektive. Ugeskrift for læger skriver; I den kliniske hverdag er ECT ofte sidste udvej og tilbydes først, når øvrig behandling har vist sig insufficient (ikke virkende), hvorved man berøver patienterne en effektiv, sikker og skånsom behandling, der bør tilbydes tidligt i forløbet, specielt til svært depressive patienter. Effekten af ECT på flere neuropsykiatriske tilstande er indiskutabel. Frygten for permanente skader på centralnervesystemet er ubegrundede.
• Livsstilsændringer som regelmæssig motion, en sund kost og en stabil søvnplan kan have positive virkninger på humør og hjælpe med at håndtere depression. Men problemet er for mange at komme i gang, og her vil et godt netværk ofte kunne hjælpe meget. Netop familie og venner spiller en væsentlig rolle i at støtte en person, der lider af depression. Åbenhed og støtte fra ens sociale netværk kan have en positiv indvirkning på helingsprocessen.
• Selvhjælp og selvværd. At lære sunde ”coping-strategier” hvilket kan være, at dyrke mindfulness, stresshåndtering og vedligeholde et positivt selvbillede kan hjælpe med at styrke en persons mentale helbred og bidrage til at håndtere depression.

Alternative tilgange til depression

Der er flere alternative metoder og komplementære tilgange, der kan overvejes som en del af en helhedsorienteret tilgang til behandling af depression. 

1. Akupunktur som vi tilbyder på vores klinik, finder mange mennesker lindrende for symptomer på depression. Hvis du vælger akupunktur, kan jeg anbefale dig at vælge en veluddannet, så søg efter en RAB registreret eller find en her.
2. En sund kost rig på næringsstoffer som omega-3-fedtsyrer, fiskeolie og D-vitamin kan påvirke hjernens funktion og humør.
3. Regelmæssig motion og yoga kan have positive virkninger på humør og mentalt velvære. Typisk er det fordi endorfiner frigives under træning, og kan virke som naturlige antidepressiva.
4. Især relevant for sæsonbetonede affektive lidelser (SAD), lysbehandling indebærer eksponering for intens belysning for at efterligne naturligt sollys og regulere humøret.
5. Brugen af ​​duftende olier og dufte, ofte i forbindelse med massage, kan have afslappende og beroligende virkninger.
6. Nogle mennesker vælger at bruge urter som St. John’s wort (Perikon) eller kosttilskud som 5-HTP eller safran som en form for alternativ behandling. Her kan det være  vigtigt at konsultere din læge, før man bruger disse, da de kan interagere med anden medicin. Du kan læse mere om Perikon i en anden blog. 
7. Kreative udtryksformer som kunst og musik kan bruges som terapeutiske metoder til at udtrykke følelser og fremme selvudtryk.
8. Brugen af vand i forskellige former, såsom varme bade eller koldvandsbehandlinger, kan have afslappende virkninger på krop og sind.
9. Interaktion med kæledyr, såsom hunde eller katte, kan have terapeutiske fordele og hjælpe med at reducere stress og ensomhed.

Psykoterapi

Psykoterapi spiller en afgørende rolle i behandlingen af depression, og betragtes som en effektiv behandlingsform for depression. Flere videnskabelige studier har vist, at psykoterapi alene eller i kombination med medicin kan være meget effektivt i behandlingen af depression. Der er forskellige former for psykoterapi, og her kan du se de mest anvendte former for psykoterapi.

Kognitiv Adfærdsterapi (KAT), som fokuserer på at identificere og ændre negative tankemønstre og adfærd, der bidrager til depression. Terapeuten arbejder sammen med klienten for at opbygge sunde coping-strategier og ændre destruktive adfærdsmønstre.

Psykodynamisk Terapi, er hvor man dykker ned i ubevidste processer og barndomsoplevelser for at forstå, hvordan de påvirker en persons nuværende følelser og adfærd. Det sigter mod at øge selvindsigt og håndtere underliggende konflikter.

Interpersonlig Terapi (IPT); vil man fokuserer på at forbedre kommunikationen og interaktionen med andre. IPT er særligt nyttig, når depression er relateret til problemer i forhold til familie, venner eller kolleger.

ACT (Acceptance and Commitment Therapy), er hvor man integrerer mindfulness- og accepterende teknikker med adfærdsstrategier. Formålet er at hjælpe klienten med at acceptere de følelser, de ikke kan ændre, og engagere sig i værdifulde handlinger.

Dialektisk Adfærdsterapi (DAT), er designet til at hjælpe personer med selvskade og følelsesmæssige ubalancer. DAT kombinerer kognitiv adfærdsterapi med mindfulness og færdighedstræning.

Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBCT), integrerer principper fra kognitiv adfærdsterapi med mindfulness-praksis. Det fokuserer på at forebygge tilbagefald af depression ved at hjælpe personer med at håndtere tanker og følelser på en mere bevidst måde.

Narrativ Terapi, hjælper personer med at genfortælle deres livshistorie på en måde, der kan styrke deres selvopfattelse og håndtering af livets udfordringer.

Familieorienteret Terapi, involverer familiemedlemmer i terapeutiske sessioner for at forbedre kommunikationen og håndtere familiemæssige udfordringer, der kan bidrage til depression.

Klientcentreret Terapi, som også kendt som Rogeriansk terapi, skaber en støttende og accepterende terapeutisk relation, hvor klienten kan udforske og udtrykke følelser og tanker uden dom.

Hypnoterapi, er en form for terapi, hvor hypnose anvendes som et redskab til at hjælpe folk med at nå et ændret bevidsthedsniveau. Under hypnose er personen mere modtagelig for forslag, og hypnoterapeuten kan bruge dette til at hjælpe med at ændre tanker, adfærd og følelser.

Psykedelisk terapi

Forskning på området antyder, at psykedelisk terapi kan være lovende for behandling af en række mentale tilstande, herunder depression, angst og posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Psykedelisk terapi er en behandlingsmetode, der involverer brug af psykedeliske stoffer som et redskab til at hjælpe en person med at udforske sindet, bearbejde følelsesmæssige udfordringer og potentielt opnå personlig vækst. Dette er en relativ ny tilgang til terapi, og den er genoplivet efter årtier med forskningspause på grund af retlige og sociale bekymringer omkring brugen af psykedeliske stoffer.  

I øjeblikket forventer man at USA snart kommer igennem tredje og sidste fase af deres godkendelse med psykedelisk terapi for visse lidelser. Forsøgene har kørt siden 2011. Andre universiteter der forsker i psykedelisk terapi er blandt andet; Canada, Storbritannien, Holland, 

Schweiz, Brasilien, Norge og Danmark.

De stoffer man bruger til behandlingerne, er typisk psilocybinsvampe, MDMA (3,4-methylendioxymetamfetamin), ayahuasca, ibogarod og LSD (lysergic acid diethylamide).

Det er afgørende, at psykedelisk terapi udføres under omhyggeligt kontrollerede betingelser og overvågning af kvalificerede terapeuter. Dette sikrer ikke kun patientens sikkerhed, men bidrager også til at optimere de potentielle terapeutiske fordele ved behandlingen.

Det er dog vigtigt at bemærke, at psykedelisk terapi stadig er et område, der er genstand for intens forskning, og det er nødvendigt at forstå både potentielle fordele og risici, inden man overvejer denne form for behandling.

Kilder

“Comparative efficacy and acceptability of 21 antidepressant drugs for the acute treatment of adults with major depressive disorder: a systematic review and network meta-analysis” (The Lancet, 2018).

“The role of lifestyle factors in depressive symptoms among college students: A longitudinal analysis” (Journal of Affective Disorders, 2018).

“Cognitive therapy versus medication for depression: Treatment outcomes and neural mechanisms” (Nature Reviews Neuroscience, 2017).

“Mindfulness-Based Cognitive Therapy for Depression: A New Approach to Preventing Relapse” (Journal of Cognitive Psychotherapy, 2016).

“Childhood maltreatment and adult psychopathology: A data-driven analysis using latent class analysis” (Child Abuse & Neglect, 2017).

“Predicting the onset of major depression in the general population: A machine learning analysis” (Depression and Anxiety, 2018).

“The effects of physical activity and exercise on mental health among individuals with depression: A systematic review and meta-analysis” (Journal of Affective Disorders, 2018).

“Efficacy of mindfulness-based cognitive therapy in prevention of depressive relapse: An individual patient data meta-analysis from randomized trials” (JAMA Psychiatry, 2016).

“Genome-wide association analyses identify 44 risk variants and refine the genetic architecture of major depression” (Nature Genetics, 2018).

“The gut-brain axis: Interactions between enteric microbiota, central and enteric nervous systems” (Annals of Gastroenterology, 2015).

“Initial Severity and Antidepressant Benefits: A Meta-Analysis of Data Submitted to the Food and Drug Administration” (PLoS Medicine, 2008).

“The efficacy of selective serotonin reuptake inhibitors for depression: a systematic review and meta-analysis of 42 placebo-controlled studies” (International Journal of Epidemiology, 2010).

“Rapid and sustained symptom reduction following psilocybin treatment for anxiety and depression in patients with life-threatening cancer: a randomized controlled trial” (Journal of Psychopharmacology, 2016).

“Psilocybin produces substantial and sustained decreases in depression and anxiety in patients with life-threatening cancer: A randomized double-blind trial” (Journal of Psychopharmacology, 2016).

“Psilocybin with psychological support for treatment-resistant depression: an open-label feasibility study” (The Lancet Psychiatry, 2016).

“Effects of psilocybin therapy on personality structure” (Acta Psychiatrica Scandinavica, 2019).

“Cognitive Hypnotherapy for Depression: An Empirical Investigation” (International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis, 2016).
“The Effectiveness of Mindfulness-Based Cognitive Therapy for Acute Major Depression in Individuals with Personality Disorders: A Pilot Randomized Controlled Trial” (Depression and Anxiety, 2018).