Hjernerystelse og post commotio syndrom

Få en grundig forståelse for hvad hjernerystelse er, og hvordan man bør forholde sig.

Af Jan Lasota.
Hjernerystelse er en meget almindelig skade, der påvirker hjernen, og den kan opstå som følge af forskellige årsager, såsom fald, trafikulykker, eller sportsrelaterede skader. Det er en tilstand, der kan have en betydelig indvirkning på en persons liv, selvom symptomerne ofte er midlertidige. I dette indlæg vil jeg fortælle dig hvad en hjernerystelse er, hvordan den opstår, samt de tidlige og sene symptomer, der kan opstå. Derudover vil jeg gennemgå de behandlingsmuligheder og forholdsregler der er. En hjernerystelse hedder på klinisk commotio cerebri.

Hvad er en hjernerystelse?

En hjernerystelse er en mild form for en traumatisk hjerneskade, hvor hjernen midlertidigt forstyrres i sin normale funktion som følge af en pludselig påvirkning eller stød mod hovedet. Denne skade opstår uden at forårsage synlige ændringer eller skader på hjernens væv, som man ville kunne påvise ved brug af billeddannelsesteknikker som for eksempel  MR-scanninger eller CT-scanninger. Netop det at man ikke kan se  adskiller hjernerystelsen fra mere alvorlige former for hjerneskader, såsom kraniebrud eller hjerneblødninger.

Hvordan opstår en hjernerystelse?

Man får ofte en hjernerystelse på tre forskellige måder; og den hyppigste er en acceleration-deceleration skade. Når hovedet pludselig accelereres (f.eks. ved at falde eller blive ramt), og derefter bremser op (decelererer) hurtigt, kan hjernen fortsætte med at bevæge sig inde i kraniet, hvilket kan medføre strækning og forstyrrelse af hjernens normale funktion. En anden måde, hvorpå en hjernerystelse kan opstå, er gennem en hurtig, roterende bevægelse af hovedet. Dette kan ske i sportsgrene som fodbold, håndbold eller boksning, hvor et slag får hovedet til at dreje pludseligt. Den sidste normale måde en hjernerystelse kan opstå på er et direkte slag mod hovedet, såsom at ramme hovedet mod en væg eller et styrt på hovedet, kan også forårsage hjernerystelser.

Hvad sker der inde i hjernen når man får en hjernerystelse?

Under en hjernerystelse gennemgår hjernen en række komplekse kemiske og fysiologiske ændringer. Selvom hjernerystelsen normalt ikke forårsager synlige strukturelle skader på hjernen, påvirker den hjernens funktion midlertidigt.

• Hjernen består af milliarder af nerveceller kaldet neuroner, der kommunikerer ved at udsende elektriske impulser og kemiske signaler. Under en hjernerystelse kan disse elektriske impulser blive forstyrret, og niveauet af neurotransmittere (kemiske budbringere) i hjernen kan ændre sig. Dette kan påvirke den neuronale kommunikation og resultere i symptomer som forvirring og hukommelsesproblemer. Når man får en hjernerystelser kan medføre midlertidige ændringer i neuronerne, og nedsætte deres evne til at regulere deres elektriske aktivitet. Dette kan føre til symptomer som overfølsomhed over for lys og lyd.
• Hjernen er også en energikrævende del af kroppen og bruger normalt meget glukose (en form for sukker) som brændstof. Under en hjernerystelse kan hjernens stofskifte blive forstyrret, hvilket kan resultere i midlertidig energiunderskud. Dette kan påvirke hjernens funktion og bidrage til symptomer som træthed og svimmelhed.
• Hjernen modtager sin blodforsyning via et netværk af blodkar. Under en hjernerystelse kan der opstå ændringer i blodgennemstrømningen, hvilket kan føre til en midlertidig nedsat iltforsyning til hjernen. Dette kan påvirke hjernens funktion og føre til symptomer som svimmelhed og hovedpine.
• Efter en hjernerystelse kan der opstå en inflammatorisk reaktion i hjernen. Dette kan medføre en midlertidig stigning i intrakranielt tryk, det vil sige trykket inde i kraniet stiger. Dette øgede tryk kan give symptomer som hovedpine og kvalme.
• I nogle tilfælde kan hjernerystelser føre til en overstimulering af nervecellerne, en tilstand kendt som excitotoksicitet. I mellem hjernecellerne er der nogle transmittersubstanser som søger for kommunikationen mellem cellerne. Excitotoksicitet er når der frigøres for meget ”glutamat”, som er en neurotransmitter, hvilke  kan beskadige nerveceller eller forværre en patients symptomer.

Hvordan opstår en hjernerystelse?

Hjernerystelser kan forekomme i en lang række situationer, men hvis jeg skulle liste de mest almindelige årsager op  vil jeg nævne:

• Fald, som min erfaring er en af de mest almindelige årsag til hjernerystelser, især hos ældre og børn. Et simpelt fald kan føre til hovedskader.
• Kollisioner i bil, cykelulykker og endda fodgængerulykker har jeg set kan forårsage hjernerystelser.
• I mine mange år som behandler i elite- og den professionelle sportsverden har jeg set mange der har fået hjernerystelse, især ved håndbold, fodbold, boksning, kampsport eller i det hele taget sportsgrene der indebærer risikoen for at blive ramt i hovedet, øger selvfølgelig risikoen for hjernerystelser.
• Også  ikke-kontaktsportsgrene også kan føre til hjernerystelser, især hvis der sker fald eller kollisioner under spillet. Aktiviteter som snowboarding, skiløb og skateboarding indebærer risikoen for hovedskader ved styrt eller kollisioner.
• Nogle erhverv indebærer risikoen for hovedskader, især i bygge- og anlægsindustrien. Det kan også være soldater, der udsættes for eksplosioner eller skudskader, er i risiko for at lide af hjernerystelser.
• Stød mod hovedet som følge af ulykker i hjemmet, som f.eks. at falde ned af en stige eller at støde hovedet mod et møbel, kan føre til hjernerystelser.
• Børn er tilbøjelige til at deltage i leg, hvor de kan falde, støde sammen eller ramme hovederne sammen, hvilket kan resultere i hjernerystelser. Sidst ses det desværre også ved fysisk overfald f.eks. i nattelivet med fulde personer eller mishandling, at det kan forårsage hovedskader, der fører til hjernerystelser.

Symptomerne i det tidlige stadie

Symptomerne ved en hjernerystelse kan begynde umiddelbart efter skaden eller udvikle sig over de første timer og dage. Det er vigtigt at bemærke, at symptomerne ikke altid er ens for alle, og nogle personer kan opleve nogle symptomer mere udtalt end andre. Derfor er det afgørende at søge lægehjælp, hvis man har mistanke om en hjernerystelse, da en korrekt diagnose og behandling er vigtig for, at personen hurtigt får det bedre og minimere eventuelle langvarige symptomer.

1. En af de mest almindelige tidlige symptomer ved en hjernerystelse er en hovedpine. Hovedpinen kan variere i intensitet og er ofte beskrevet som en trykkende, pulserende eller skarp smerte. Den kan være lokaliseret i panden, tindingerne eller andre områder af hovedet.
2. Der er også mange personer, der lider af hjernerystelse, som føler sig kvalm og kan kaste op som følge af skaden. Kvalmen kan være mild eller mere alvorlig.
3. Personer med hjernerystelse kan opleve forvirring, desorientering og svært ved at forstå eller huske, præcist hvad der er sket. De kan have svært ved at reagere hensigtsmæssigt på spørgsmål eller situationer.
4. Balance og koordination kan være påvirket, hvilket kan medføre instabilitet. Nogle personer kan have problemer med at gå lige eller føle at de går på usikkert underlag.
5. Synsforstyrrelser som dobbelt syn eller sløret syn kan forekomme. Personer kan have svært ved at fokusere på objekter eller opretholde klart syn.
6. Hukommelsen kan være påvirket, hvilket kan medføre glemsomhed og vanskeligheder med at huske begivenheder før og efter skaden.
7. Personer med hjernerystelse kan også have svært ved at koncentrere sig, fokusere på opgaver eller opretholde opmærksomheden i længere tid.
8. Nogle personer kan opleve ændringer i humør, såsom øget irritabilitet, angst eller følelsesmæssige udsving. De kan reagere mere følelsesmæssigt på situationer.
9. Træthed er en almindelig følge af hjernerystelse. Personen kan føle sig ekstremt træt, energiløs og ønske hvile og søvn.
10. Lyd- og lysfølsomhed kan forekomme, hvor personen er overfølsom over for lys og lyd. Selv svagt lys og lavt lydniveau kan være ubehageligt.

Post Commotio Syndrom

Hvis hjernerystelsen ikke går over af sig selv, kan man udvikle ”Post Commotio Syndrom” også forkortet PCS. Post-commotio syndrom (PCS) er en tilstand, der kan udvikle sig efter en hjernerystelse (commotio cerebri). Det er vigtigt at forstå, at PCS ikke er en hjernerystelse i sig selv, men snarere en samling af symptomer, der vedvarer efter den akutte fase af en hjernerystelse. PCS kan påvirke en persons livskvalitet og dagligdags funktion og kræver ofte langvarig behandling og rehabilitering. Varigheden af PCS kan variere betydeligt. Nogle mennesker oplever kun symptomer i uger eller måneder, mens andre kan have vedvarende symptomer i årevis. Længden af PCS kan påvirkes af forskellige faktorer, herunder sværhedsgraden af den oprindelige hjernerystelse, tidligere hjernerystelser, alder og andre individuelle faktorer.

PCS er karakteriseret ved en række symptomer, der fortsætter efter den oprindelige hjernerystelse. Disse symptomer varierer fra person til person, men kan omfatte:

1. Vedvarende og ofte invaliderende hovedpine er et af de mest almindelige symptomer på PCS. Hovedpinen kan variere i intensitet og karakter.
2. Mange personer med PCS oplever vedvarende kvalme, der undertiden fører til opkastning.
3. Alvorlig træthed eller udmattelse er en udbredt følge af PCS. Personer føler sig ofte meget trætte og har svært ved at bevare energi og aktivitetsniveau.
4. Balance og koordination kan fortsat være udfordrende, og personer kan have svært ved at opretholde deres balance og føle sig ustabile.
5. Svimmelhed og en følelse af, at verden drejer omkring dig, kan vedblive og kan være meget ubehageligt.
6. Mange oplever vedvarende kognitive problemer, herunder nedsat koncentrationsevne og hukommelsesproblemer.
7. Lyd- og lysfølsomhed (fonofobi og fotofobi) kan vedvare og forårsage ubehag i reaktion på lys og lyde, der normalt ikke burde generer.
8. Personer med PCS kan opleve ændringer i humør, herunder øget irritabilitet, angst, depression og udsving i følelsesmæssig tilstand.

Behandling for PCS

Behandlingen af post-commotio syndrom (PCS) er kompleks og kan selvølgelig variere fra person til person afhængigt af symptomerne og deres sværhedsgrad. Man kan sige, at der er ingen specifik kur for PCS, men der er forskellige tilgange til at håndtere og lindre symptomerne. 

1. Behandlingen af PCS fokuserer i første omgang på at lindre og håndtere de individuelle symptomer. Dette kan omfatte brug af smertestillende medicin som f.eks. paracetamol eller ikke-steroid antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) for at lindre hovedpine og andre smerter.
2. Meget hvile og afslapning er afgørende for genopretning fra PCS. Dette indebærer ofte, at man bliver nødt til at reducere sin fysiske og mentale stress og undgå alle aktiviteter, der forværrer symptomerne.
3. Personer med kognitive vanskeligheder som koncentrationsproblemer og hukommelsesproblemer kan drage fordel af kognitiv rehabilitering. Dette er en form for træning, der sigter mod at forbedre kognitive færdigheder og hjælpe med at genoprette tabt kognitiv funktion.
4. Hvis der er balanceproblemer og svimmelhed, kan fysioterapi hjælpe med at forbedre balance og koordination. Specialuddannede fysioterapeuter kan sammensætte træningsprogrammer, som skræddersys til den enkelte persons behov.
5. Psykoterapi eller samtaleterapi kan hjælpe med at håndtere de følelsesmæssige og mentale udfordringer, der kan følge med PCS. Det kan hjælpe med at tackle angst, depression og humørsvingninger.
6. At undgå situationer, der forværrer symptomer, er vigtigt. Dette kan omfatte at undgå steder med stærkt lys eller høje lyde samt at reducere skærmtid og andre overstimulerende aktiviteter. Samsynstræning, også kendt som binokulær visionstræning eller visionsterapi, kan være en del af den rehabiliteringsproces, der anvendes til behandling af nogle af de visuelle symptomer, der kan opstå som en følge af PCS. Samsynstræning bør fortages af en neuro-optometrist.
7. Sørg for, at kroppen får tilstrækkelig næring og hydrering. Dette kan hjælpe med at støtte kroppens generelle sundhed og genopretning.
8. At opretholde en regelmæssig og sund søvnplan kan have en meget positiv indvirkning at reducere sine symptomer fra PCS.
9. Både den der er kommet til skade og dennes pårørende, skal forstå at genopretning fra PCS kan være langvarig affære og kræver tålmodighed. Derfor er støtte fra familie og venner samt professionel vejledning afgørende.

Kraniosakral terapi

Kraniosakral terapi (også kendt som kraniosakral osteopati) er en alternativ behandlingsmetode, der sigter mod at balancere kroppens kraniosakrale system, som omfatter kraniet, rygmarven og det cerebrospinalvæske, der omgiver og beskytter hjernen og rygmarven.

Behandling for PCS bør primært baseres på evidensbaserede metoder, der er blevet undersøgt og testet, men alligevel vil jeg anbefale dig der har fået PCS, at prøve kraniosakral terapi. Mange mennesker rapporterer positive oplevelser med kraniosakral terapi, hvor de hævder at have oplevet lindring af symptomerne på PCS, såsom hovedpine og spændinger. Terapeuter inden for denne metode hævder, at ved at manipulere det kraniosakrale system kan man frigive blokeringer og spændinger, så kroppen kan genoprette sin naturlige balance.  Mange kraniosakral terapeuter hævder, at de kan hjælpe med en række tilstande, herunder post-commotio syndrom. Der er imidlertid begrænset videnskabelig evidens for effektiviteten af denne terapiform mod PCS.

Akupunktur

Som kraniosakral terapi er akupunktur er en alternativ behandlingsteknik, der har været brugt i årtusinder i traditionel kinesisk medicin. Ifølge akupunkturteorien har kroppen et netværk af energibaner, kaldet meridianer, hvorved livsenergi kaldet “qi” cirkulerer. Når qi-strømmen er blokeret eller ubalanceret, siges det at forårsage sygdom og symptomer.

Personer, der lider af post-commotio syndrom (PCS), kan opleve en række symptomer som vedvarende hovedpine, svimmelhed, kognitive udfordringer og humørsvingninger. Akupunktører hævder, at ved at indsætte nåle på bestemte punkter langs meridianerne kan ubalancer i kroppens energi bringes i balance, hvilket muligvis kan lindre symptomerne. Derudover antages det, at akupunktur kan bidrage til at frigive kroppens naturlige smertestillende stoffer (som endorfiner og enkephalin) og fremme en generel følelse af velvære.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom der er nogle anekdotiske rapporter om forbedringer af symptomer forbundet med PCS, er der ikke tilstrækkelig videnskabelig evidens for at understøtte akupunkturens effektivitet til behandling af PCS. Her på klinikken har vi dog ret gode resultater med akupunktur for PCS.

Kildehenvisninger:

McCrory, P., Meeuwisse, W. H., Aubry, M., et al. (2017). Consensus statement on concussion in sport – the 5th international conference on concussion in sport held in Berlin, October 2016. 

Giza, C. C., & Hovda, D. A. (2014). The new neurometabolic cascade of concussion. 

Makdissi, M., Davis, G. (2001). The reliability and validity of video analysis for the assessment of the clinical signs of concussion in Australian football. 

Meier, T. B., Bellgowan, P. S., Singh, R., et al. (2015). Recovery of cerebral blood flow following sports-related concussion. 

Shin, S. S., Bales, J. W., Edward Dixon, C., et al. (2017). Mild traumatic brain injury shifts neural and hemodynamic responses in a hippocampus-dependent task. 

Choe, M. C., Babikian, T., DiFiori, J., et al. (2012). A pediatric perspective on concussion pathophysiology. 

Rao, V., Lyketsos, C. G. (2000). Neuropsychiatric sequelae of traumatic brain injury. 

Meares, S., Shores, E. A., Taylor, A. J., et al. (2011). The prospective course of postconcussion syndrome: the role of mild traumatic brain injury. 

Iverson, G. L., Gardner, A. J., Terry, D. P., et al. (2017). Predictors of clinical recovery from concussion: A systematic review. 

Ruff, R. M., Iverson, G. L., Barth, J. T., et al. (2009). Recommendations for diagnosing a mild traumatic brain injury: a National Academy of Neuropsychology education paper. 

Silverberg, N. D., Panenka, W. J. (2011). Post‐concussion syndrome: a review. 

Echemendia, R. J., Putukian, M., Mackin, R. S., et al. (2017). Neuropsychological test performance prior to and following sports-related mild traumatic brain injury. 

Silverberg, N. D., Gardner, A. J., Brubacher, J. R., et al. (2019). Systematic review of multivariable prognostic models for mild traumatic brain injury.