Stamcelletransplantation – et enkelt valg, der redder liv
Forestil dig, at du en dag får at vide, at du kan redde et andet menneskes liv. Ikke ved at springe ud foran en bil, ikke ved at donere et organ, men ved noget så simpelt som at afgive en blodprøve. Det lyder næsten for godt til at være sandt – og alligevel er det virkeligheden for tusindvis af patienter verden over, der lider af blodkræft og andre alvorlige sygdomme, hvor stamcelletransplantation er den eneste vej til overlevelse.
I Danmark er der dog en stor udfordring: alt for få er registreret som stamcelledonorer. Det betyder, at patienter risikerer at dø, selvom behandlingen findes, alene fordi der ikke er nok mennesker, de matcher med. Det er en tragedie – og det er et problem, vi faktisk kan løse, hvis flere melder sig ind i donorregistret.
Hvad er stamceller og stamcelletransplantation ?
Stamceller er kroppens grundlæggende byggesten. Det er celler, der kan dele sig og udvikle sig til forskellige specialiserede celler. Når vi taler om stamcelletransplantation i forbindelse med kræftbehandling, handler det især om de hæmatopoietiske stamceller – altså de stamceller, der danner blodceller: røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.
For patienter med sygdomme som leukæmi (blodkræft), lymfom eller alvorlige knoglemarvssygdomme, er stamcellerne ødelagte eller fungerer ikke længere normalt. Uden raske blodceller kan kroppen ikke bekæmpe infektioner, transportere ilt eller stoppe blødninger. Derfor kan en transplantation med friske, raske stamceller fra en donor være forskellen på liv og død.
Fra “knoglemarvshøst” til en simpel blodtapning
Mange tror stadig, at det at donere stamceller betyder, at man skal i fuld narkose, og at lægerne borer sig ind i hoftebenet for at “høste” knoglemarv. Og det er ikke helt forkert – sådan gjorde man før i tiden, og det gøres stadig i enkelte tilfælde. Men i dag er langt de fleste donationer meget enklere.
Den moderne metode kaldes perifer stamcellehøst. Her får donoren i nogle dage et lægemiddel (typisk G-CSF), som stimulerer kroppen til at frigive stamceller fra knoglemarven og ud i blodbanen. Når stamcellerne først cirkulerer frit i blodet, kan de tappes på præcis samme måde som ved en almindelig blodtapning. En maskine sorterer stamcellerne fra, og resten af blodet ledes tilbage i kroppen. Hele proceduren tager et par timer, kræver ingen operation og er forbundet med minimal ubehag.
Med andre ord: det, der tidligere var en ret stor og invasiv procedure, er i dag reduceret til noget, der minder om at give blod – og til gengæld kan det redde et menneskes liv
Hvad er en stamcelletransplantation?
Selve behandlingen kaldes stamcelletransplantation – tidligere kendt som knoglemarvstransplantation. Her modtager patienten de sunde stamceller fra donoren. Før transplantationen har patienten ofte gennemgået en hård kemoterapi eller strålebehandling, som slår de syge celler ihjel, men som også ødelægger deres egen knoglemarv. Derfor har de akut brug for, at donorcellerne tager over og begynder at producere nye, raske blodceller.
Der findes to former:
- Autolog transplantation – hvor patienten får sine egne stamceller tilbage, fx efter kemoterapi.
- Allogen transplantation – hvor stamcellerne kommer fra en donor. Det er denne form, der kræver et match med en registreret stamcelledonor.
Det er især den allogene transplantation, der redder liv – men som også er afhængig af, at der findes nok donorer i registrene.
Hvorfor er der brug for flere donorer?
Når man skal finde en donor til en patient, handler det ikke bare om blodtype. Man skal matche på en række genetiske markører (HLA-typer), og sandsynligheden for at to mennesker matcher er ekstremt lav – i gennemsnit én ud af flere tusinde. Jo flere, der melder sig, desto større er chancen for, at netop den ene, der matcher, kan findes.
I Danmark er donorbasen stadig lille sammenlignet med andre lande. Det betyder, at danske patienter ofte må lede internationalt, og det tager tid. Tid, som mange patienter ikke har.
Hvis flere danskere meldte sig, kunne vi redde langt flere liv – både herhjemme og i resten af verden, da registre samarbejder globalt.
Sådan bliver du stamcelledonor
At blive stamcelledonor er enkelt:
- Du tilmelder dig online via sundhed.dk.
- Du får tilsendt et test-kit til hjemmet.
- Du tager en simpel kindskrab eller giver en lille blodprøve, som analyseres for dine HLA-typer.
- Dine oplysninger kommer ind i donorregistret.
Så er du registreret. Du behøver ikke gøre mere, før den dag kommer, hvor du måske bliver udvalgt, fordi du matcher en patient. Og husk: sandsynligheden for at blive kaldt er lille, men hvis du gør, er du måske den eneste i verden, der kan redde netop den patient.
At redde et liv – med en blodprøve
Der er noget helt særligt ved tanken om at redde et liv. Mange af os har måske drømt om at være en helt – men i dette tilfælde handler heltegerningen ikke om styrke eller mod, men om et valg. Et valg om at melde sig til.
Forestil dig at stå med den viden, at fordi du sagde ja til at give lidt af dig selv, så lever et andet menneske i dag. En mor kan igen hente sit barn i børnehaven. En ung mand kan afslutte sin uddannelse. En bedstefar kan opleve endnu en jul med familien.
Alt dette, fordi du sagde ja til at lade dig registrere – og fordi du afgav en blodprøve.
Min opfordring
Vi mangler stamcelledonorer i Danmark til stamcelletransplantation. Hver eneste dag er der patienter, som venter – og som risikerer at miste livet, fordi der ikke er en donor, de matcher med. Det kan vi ændre.
Derfor er min klare opfordring: gå ind på stamceller.dk, læs mere og meld dig ind i registret. Det tager få minutter, det koster dig intet, og du binder dig ikke til noget, før du engang måtte blive matchet.
Men hvis du bliver det, så har du chancen for at gøre noget, som de færreste mennesker nogensinde får mulighed for: at redde et andet menneskes liv.
Jan Lasota
Klinik Lasota