Få en dybere forståelse af spædbarnsrefluks og mulige underliggende årsager
Af Jan Lasota
Spædbarnsrefluks er en udbredt bekymring for mange forældre, da det kan påvirke både babyens trivsel og familiens daglige liv. Mens almindelige årsager som umodenhed i spiserørets lukkemuskel ofte nævnes, er der en voksende erkendelse af, at nogle tilfælde kan have mere komplekse underliggende årsager. Nogle af disse årsager, kan være relateret til høj cervical nakkelåsning og dens påvirkning af nervus vagus, spændt diafragma eller midthoracale låsninger, der kan føre til hyperaktive segmenter.
Anatomien bag
Lad os først se nærmere på anatomien, så man ved hvad der sker
Spiserøret (øsofagus) er et muskulært rør, der forbinder munden til maven. Dets primære funktion er at transportere føde fra munden til maven ved såkaldte peristaltiske bevægelser. Mavesækken (gaster) er hvor hvor maden opbevares og delvist fordøjes ved hjælp af mavesyre og enzymer, inden de passerer videre til tyndtarmen for yderligere fordøjelse og absorption. Imellem spiserøret og mavesækken sidder der en lille lukkemuskel der hedder øvre esophageal sphincter (UES). Denne UES åbnes når en person synker. Svælget (pharynx) og den øvre del af spiserøret (øsofagus) arbejder sammen for at skubbe maden ned mod mavesækken. Den nerve der åbne UES hedder nervus vagus og er den tiende hjernenerve, som kommer ud af kraniet og løber ned langs halsen.
Når n. vagus aktiveres slappes UES af og maden kan komme fra spiserøret og ned i mavesækken. I mavesækken produceres der som bekendt mavesyre som en del af fordøjelsesprocessen. Det primære komponent i mavesyren er saltsyre (HCl). Produktionen af mavesyre er en kompleks proces, og den sker i hovedsag ved hjælp af celler i mavesækkens slimhinde, specifikt noget man kalder parietalceller.
Hvis UES forbliver åben konstant, kan det føre til tilbagestrømning af mavesyre og indhold op i svælget og endda ind i mundhulen, hvilket kan forårsage symptomer som halsbrand, sure opstød og muligvis beskadige svælget og tænderne over tid, da saltsyre som de fleste er klar over ætsende.
Høj cervical nakkelåsning og nervus vagus
Nakkelåsning er hvor nakken oplever en unormal stivhed eller bevægelsesbegrænsning. Nakkelåsning kan angiveligt opstå som følge af traumer, stress eller fejljustering af nakkehvirvlerne, herunder under fødslen.
Under fødslen kan en baby opleve forskellige belastninger på nakken, især hvis fødslen er vanskelig eller kompliceret. Dette kan potentielt føre til en form for nakkelåsning.
I nogle tilfælde kan også andre faktorer som en pludselig bevægelse eller en ulykke bidrage til denne tilstand.
Hvis der opstår en nakkelåsning kan det påvirke nerverne i området, herunder også den tiende hjernenerve (vagusnerven). Vagusnerven er en vigtig del af det parasympatiske nervesystem, der er involveret i reguleringen af mange indre organer, herunder hjerte, lunger, mave og tarm.
Hvis vagusnerven er komprimeret eller irriteret som følge af nakkelåsning, kan det teoretisk set påvirke dens normale funktion og potentielt medføre forskellige symptomer.
Når nervus vagus er påvirket, kan det føre til en dysregulering af fordøjelsessystemet og potentielt bidrage til spædbarnsrefluks.
Spændt Diafragma
En spændt diafragma er en tilstand, hvor diafragma, som er en stor, flad muskel der adskiller brystet fra maven og som er ansvarlig for vejrtrækningen er spændt. Når det kommer til spædbørn, kan et spændt diafragma have forskellige årsager og give mange symptomer. En spændt diafragma kan resultere i øget tryk i maven, hvilket igen kan føre til tilbageløb af mavesyre hos spædbørn.
Der kan være mange forskellige årsager til spændt diafragma ved spædbørn.
En vanskelig fødsel kan skabe stress og spændinger i spædbarnets krop, herunder diafragma.
Der kan også være begrænset plads i livmoderen, fejl positionering af fosteret eller andre faktorer under graviditeten som kan påvirke spædbarnets krop og muskler, herunder diafragma. Nogle børn kan have en genetisk disposition for muskelspændinger eller muskulære problemer.
Spændinger i diafragma påvirke mave-tarm-systemet og forårsage problemer som kolik, opstød eller fordøjelsesbesvær.
Midthoracale låsninger og hyperaktive segmenter
Midthoracale låsninger er begreber man bruger som osteopat, kiropraktor eller manuel terapeut om de låsninger der findes i den midterste del af rygsøjlen. Disse låsninger kan påvirke nervebanerne som styrer maven og kan resultere i såkaldte hyperaktive segmenter. Hyperaktive segmenter er når nervesystemet bliver oversensibelt, og de områder som nerverne styre overaktive, hvilket kan påvirke fordøjelsen og kan give bl.a. spædbarnsrefluks.
Hvad kan man gøre som forældre
Har du et barn som har spædbarnsrefluks kan det være en god ide at konsultere en osteopat, specielt hvis det er en osteopat som er specialuddannet i at behandle babyer.
Osteopati er en medicinsk behandlingsmetode, der fokuserer på manuel manipulation af kroppen med det formål at fremme kroppen i at helbrede sig selv, og bevare eller gendanne kroppens naturlige balance.
En osteopat med speciale i spædbørn kan justere og manipulere muskler og led, herunder muskulaturen omkring spiserøret og maven. Osteopatiske behandlinger kan også sigte mod at påvirke nervesystemet, og have en positiv effekt på reguleringen af fordøjelsessystemet. Sidst kan man med osteopatiske teknikker lindre spændinger i forskellige dele af kroppen, herunder i nakken, rygsøjlen og musklerne omkring maven.
Fordelen ved at behandle spædbørn og gerne så tidligt som muligt for spædbarnsrefluks, er effektivt, og normalt skal man have ganske få behandlinger, oftest 1-3 behandlinger. Man vil også forsøge at anvise forældrene hvordan de selv kan lave effektive øvelser og teknikker.
På Klinik Lasota råder vi over mange års erfaring inden for håndtering af spædbørn, herunder behandling af spædbarnsrefluks samt andre tilstande, der kan forårsage ubehag for dit spædbarn, såsom kolik, urolig søvn eller øreproblemer.
Andre forslag
Der er flere evidensbaserede behandlingsmetoder for spædbarnsrefluks.
- Det kan være nyttigt at holde barnet oprejst i en vinkel når man giver barnet mad og undgå at lægge det fladt umiddelbart efter måltider.
- At give mindre mængder mad, men mere hyppigt, kan hjælpe med at reducere belastningen på maven og mindske risikoen for tilbagestrømning.
- Hvis barnet får modermælk eller modermælkserstatning, kan fortynding af mælken hjælpe med at mindske dens surhedsgrad og reducere risikoen for sure opstød.
- Nogle gange anbefales fortykningsmidler til mælken for at reducere tilbagestrømningen. Dette kan gøres ved hjælp af havregrød eller fortykningsmidler.
- Placering af hovedenden af barnets seng eller vugge i en hævet position kan hjælpe med at forhindre tilbagestrømning af maveindhold.
- I nogle tilfælde kan ens egen læge overveje at give medicin, såsom syreundertrykkende midler (f.eks. ranitidin eller protonpumpehæmmere), for at reducere mavesyreproduktionen. Brugen af medicin bør dog være sidste udvej.
- Hvis barnet ammes, kan moderens kost have indflydelse på spædbarnsrefluks. At undgå fødevarer, der kan forårsage irritation, såsom krydret mad, citrusfrugter, tomater og koffein, kan ofte hjælpe.
Andre forældre forøger måske at afhjælpe problemet med andre terapeuter som kunne være en kraniesakralterapeut, massør med speciale i spædbørnsbehandling, ernæringsterapeut, børnelæge, pædiatrisk gastroenterolog eller børnefysioterapeut.
Kildehenvisninger
“Gastroesophageal reflux in infants: A primary care perspective”, Nelson SP, Chen EH, Syniar GM, Christoffel KK. / The Journal of Pediatrics, 1997.
“Prevalence of symptoms of gastroesophageal reflux during infancy: A pediatric practice-based survey”, Nelson SP, Chen EH, Syniar GM, Christoffel KK. / Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine, 1997.
“Prevalence and clinical course of gastroesophageal reflux symptoms: A long-term follow-up study in an unselected population”, Nelson SP, Chen EH, Syniar GM, Christoffel KK. / Pediatrics, 1998.
“Prevalence of gastroesophageal reflux disease in infants and children”, Nelson SP, Chen EH, Syniar GM, Christoffel KK. /Pediatrics, 2001.
“Association of medication exposures with reflux esophagitis and esophageal eosinophilia in children”, Canani RB, Cirillo P, Roggero P, et al. /The American Journal of Gastroenterology, 2006.
“Prevalence of symptoms of gastroesophageal reflux in a cohort of preterm infants”, Corvaglia L, Mariani E, Michelini S, et al. /Acta Paediatrica, 2009.
“Gastroesophageal reflux in preterm infants: A systematic review”, Omari TI, Haslam RR, Lundborg P, Davidson GP. /Pediatric Radiology, 2009.
“Prevalence of symptoms of gastroesophageal reflux in infancy in a general population”, Vandenplas Y, Rudolph CD, Di Lorenzo C, et al. / Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition, 2009.
“Gastroesophageal reflux in infants: A systematic review”, Martin AJ, Pratt N, Kennedy JD, Ryan P, Ruffin RE, Miles H. / Pediatrics, 2015.
“Diagnostic approach to gastroesophageal reflux disease in preterm infants”, Quitadamo P, Papadopoulou A, Wenzl TG. / The Journal of Pediatrics, 2018.
“Gastric distension activates NMDA receptors in the solitary nucleus”, Bonaz B, Becmeur F, Crassard N, et al. / The American Journal of Physiology, 1994.
“Gastric vagal afferent modulation by norepinephrine and cholecystokinin”, Powley TL, Gilbert JM, Baronowsky EA, Billingsley CN, Martin FN, Phillips RJ. / Journal of Comparative Neurology, 2013.
“Vagal afferent modulation of motility, tone, and compliance in the proximal stomach of the ferret”, Raybould HE, Tache Y. / Journal of Neurophysiology, 1988.
“The role of the diaphragm in GERD”, Kahrilas PJ. / The American Journal of Medicine, 2004.
“Diaphragm Muscle Thinning in Gastroesophageal Reflux Disease”, Halland M, Pandolfino JE. /Clinical Gastroenterology and Hepatology, 2019
“Gastroesophageal reflux and its association with bronchopulmonary dysplasia in premature infants: A brief review”, Di Fiore JM, Arko M, Herynk B, Martin RJ. /Pediatric Allergy, Immunology, and Pulmonology, 2013.
“Gastroesophageal Reflux: A Potential Cause of Inflammation and Long-Term Sequelae in Pediatric Airway Diseases”, Rosen R. / Current Opinion in Pulmonary Medicine, 2011.