Vi mister alle hår hver eneste dag. Faktisk op til 100 hår dagligt, uden at vi bemærker det. Men for nogle bliver hårtabet tydeligt og bekymrende. Måske sidder du med en børste fuld af hår. Måske bemærker du, at pandehåret er blevet tyndere, eller at der er mere synlig hovedbund. Hårtab kan være midlertidigt, arveligt, hormonelt – eller et signal om, at noget i kroppen er ude af balance.
I dette indlæg gennemgår vi årsagerne til hårtab, hvad man selv kan gøre, og hvordan man som terapeut kan hjælpe – med både faglig dybde og respekt for det enkelte menneske.
Hårtab er ikke bare for mænd
Hårtab forbindes ofte med mænd og arvelig skaldethed – den såkaldte androgenetiske alopeci. Men mange kvinder oplever også hårtab, ofte mere diffust og emotionelt belastende. Det er ikke ualmindeligt, at kvinder mister markant mere hår efter fødsler, under stress, i overgangsalderen eller i forbindelse med sygdom. Og i stigende grad ser vi også yngre kvinder, der klager over “tyndt hår”, “pandelinje der trækker sig tilbage” eller “en hovedbund der skinner igennem”.
Her er det vigtigt at forstå, at håret ikke bare er kosmetik. Det er en slags livsindikator. En slags kvittering fra kroppen, der viser, om der er nok ressourcer til at bruge energi på at opretholde en “luksusfunktion” som hårvækst. Når kroppen prioriterer, vælger den først livsvigtige organer. Hår og hud kommer bagefter.
De mest almindelige årsager til hårtab
Hårtab kan have mange årsager, og ofte spiller flere faktorer sammen. Her er nogle af de mest hyppige:
1. Mangel på næringsstoffer
Kroppen skal bruge en række vitaminer og mineraler for at kunne producere og vedligeholde hår. Blandt de vigtigste:
Jern: Især kvinder med menstruation, vegetarer eller personer med lav mavesyreproduktion kan mangle jern.
Zink: Vigtigt for celledeling og vækst. Et lavt zinkniveau ses ofte ved både hårtab og dårlig sårheling.
B12 og folat: Mangel kan medføre blodmangel og nedsat ilttransport til hårsækkene.
Biotin (B7): Spiller en rolle i keratinproduktionen, men alvorlig mangel er sjælden.
Protein: Hår består af keratin, en type protein. En proteinfattig kost kan derfor påvirke hårvæksten.
Essentielle fedtsyrer: Især omega-3 har betydning for hårets struktur og fugt.
Et simpelt blodpanel hos lægen eller en terapeutisk vurdering kan afdække mulige mangler. Behandlingen afhænger af årsagen – og ikke alle har gavn af generiske “hårvitaminer”.
2. Hormonelle ubalancer
Hår er ekstremt følsomt over for hormonelle ændringer. Mange kvinder oplever hårtab i disse situationer:
Efter graviditet: Den pludselige ændring i østrogen- og progesteronniveauer efter fødsel kan udløse såkaldt telogent effluvium, hvor mange hår går i hvilefase på én gang.
P-piller eller hormonbehandling: Skift i hormonniveauer kan påvirke hårvækst både positivt og negativt.
PCOS (Polycystisk ovariesyndrom): Høje niveauer af androgener (mandlige hormoner) kan føre til øget kropsbehåring – og hårtab i hovedbunden.
Overgangsalder: Faldet i østrogen og progesteron kan medføre diffus udtynding af håret.
Ved hormonelt betinget hårtab er det ikke nok at give vitaminer. Her kræves en helhedsorienteret indsats med fokus på hormonsystemet – ofte i samarbejde med læge, gynækolog eller en erfaren behandler.
3. Stress og psykisk belastning
Langvarig stress påvirker kroppens hormonbalance, næringsstofoptag og ikke mindst det autonome nervesystem – og det kan mærkes i håret. Mange oplever, at håret falder af i håndfulde under perioder med sorg, krise eller pres.
Kroppen reagerer på stress med øget kortisol og ændringer i blodgennemstrømning. Når næring og ilt ikke når ud til hårsækkene, stopper væksten. Her kan fokus på n. vagus, stressreduktion, søvn og beroligende terapi gøre en markant forskel.
4. Autoimmune tilstande
I tilfælde af alopecia areata (pletvist hårtab) angriber immunforsvaret pludselig kroppens egne hårsække. Årsagen er ofte ukendt, men stress og immunologisk dysregulering kan spille ind. Her er behandlingen mere kompleks og involverer ofte immunmodulerende tiltag, herunder kost, tarmflora, akupunktur og antiinflammatoriske strategier.
5. Medicinsk behandling og sygdom
Kemoterapi er den mest kendte årsag til midlertidigt hårtab, men også andre lægemidler kan påvirke håret, herunder: Blodfortyndende medicin, Antidepressiva, Retinoider (A-vitamin), Betablokkere, Skjoldbruskkirtelmedicin,
Det samme gælder ved sygdomme som hypothyreose (lavt stofskifte), diabetes og inflammatoriske tarmlidelser.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du oplever hårtab, gælder det om at gå systematisk til værks. Her er nogle af de første trin:
Undersøg dit næringsniveau
Få målt jern, ferritin, B12, folat og D-vitamin – evt. via egen læge. Overvej også en hårmineralanalyse eller mikronæringsscreening ved en fagperson.
Spis nærende og antiinflammatorisk
Fokusér på en kost rig på protein, sunde fedtstoffer, jernrige grøntsager og B-vitaminholdige fødevarer. Undgå sukker og stærkt forarbejdet mad.
Sørg for nok søvn og restitution
Kroppen heler – og vokser – om natten. Lav søvnkvalitet er en undervurderet faktor i både hårtab og hormonel ubalance.
Støt nervesystemet og stressregulering
Vagus-stimulering, mindfulness, yoga, manuel terapi eller akupunktur kan være gavnlige tiltag, hvis hårtabet er stressrelateret.
Undgå hårfjendtlige vaner
Stramme frisurer, hyppig varmestyling og aggressive hårprodukter kan slide på håret og forværre et allerede sårbart hårmiljø.
Hvornår bør du søge hjælp?
Hårtab kan være midlertidigt og helt ufarligt – men det kan også være tegn på en underliggende ubalance. Hvis du oplever:
Hårtab, der varer i mere end 3-4 måneder
Tyndere pandehår eller vigende tindinger
Pletter med helt bart område
Samtidige symptomer som træthed, tør hud, uregelmæssig menstruation eller vægtændringer
… så bør du kontakte en sundhedsfaglig behandler, der kan hjælpe med at afdække årsagen.
Behandling hos Klinik Lasota
Hos Klinik Lasota arbejder vi helhedsorienteret. Vi ser hårtab som en reaktion – ikke bare et kosmetisk problem. Vi tilbyder både:
Akupunktur og zoneterapi til hormonel balance og stress
Kostvejledning og supplementstrategier
Manuel behandling til regulering af nervesystem og fordøjelse
Vi møder dig med faglighed, men også med forståelse. For hårtab handler ikke bare om hår – det handler om dig, din krop og din balance.
Kildehenvisninger
Sinclair R. Diffuse hair loss. Int J Dermatol. 1999;38 Suppl 1:8-18.
Bregy A, Trueb RM. No causal association between dietary supplements and hair loss: A review. Skin Appendage Disord. 2016;2(1-2):8-14.
Almohanna HM, Ahmed AA, Tsatalis JP, Tosti A. The role of vitamins and minerals in hair loss: A review. Dermatol Ther (Heidelb). 2019;9(1):51–70.
Le Floc’h C et al. Effect of a nutritional supplement on hair loss in women. J Cosmet Dermatol. 2015;14(1):76-82.
Hadshiew IM, Foitzik K, Arck PC, Paus R. Stress and the hair follicle: Exploring the connections. Am J Pathol. 2004;165(4):1051–1059.
Piérard-Franchimont C, et al. Telogen effluvium: A comprehensive review. Clin Dermatol. 2004;22(2):189–194.
Riedel F, et al. Alopecia areata: pathogenesis and therapy update. Med Monatsschr Pharm. 2017;40(5):176–183.
Deloche C, et al. Determinants of hair loss in women and men. Dermatology. 2007;214(4):347–352.
Bhat YJ, et al. Association of iron status with diffuse hair loss in women: a clinical study. Int J Trichology. 2013;5(1):22–25.
American Academy of Dermatology Association (AAD). Hair loss: Who gets and causes. www.aad.org