Læs her og forstå bækkendysfunktioner og hvordan de opstår og behandles.
Bækkenet består af 3 sammensatte knogler i 3 sammensatte led. Knoglerne er korsbenet (sacrum) og hoftebenet (os coxae). Os coxae er igen sammensat af 3 knogler der vokser sammen omkring 10-12 års alderen. Den knogle der går op mod sacrum (korsbenet) sacrum hedder tarmbenet (ilium), og derfor kalder man det også for SI-led, som står for Sacrum-Ilium led, altså leddet mellem korsben og hofte ben. SI-leddet er som udgangspunkt et ”mærkeligt” led, for det er det eneste der er i kroppen, som holder store belastninger, men samtidigt vender lodret. Det giver en del udfordringer, som jeg vil komme tilbage til. Foran støder de to os coxae (hofteben) sammen og skaber symfyse-leddet.
Korsbenet (sacrum) kan bevæge sig på tarmbenet (ilium); det kan ikke bevæge sig; jo det kan bevæge sig; nej !; jo !; – okay men bevægelsen er så lille at det kan være lige meget. Den diskussion har kørt i snart hundrede år, hvor nogen ikke anerkender der er noget der hedder SI-dysfunktioner, mens andre slet ikke kan forstå den udlægning. Det kan godt være SI-leddet ikke har den store bevægelighed, som man eventuelt kender fra et skulderled, men der er en bevægelighed og den er vigtig, både for vore hofte- og rygbevægelighed. Se på det som midten af en viser i et ur. Dets bevægelse ser man næsten ikke, men giver store udsving i den anden ende af viseren. Og da sacrum er fundament for ryggen, kan selv små fejlstillinger give store udsving op igennem ryggen.
Når man virkelig går op i bækkendysfunktioner og grundigt har sat sig ind i biomekanikken, så taler man om både SI-led og IS-led. Det betyder sacro-iliaca led og ilio-sacral led. Er det ikke det samme? Umiddelbart jo, men da de to knogler kan bevæge sig på hinanden, kan korsbenet (sacrum), bevæge sig over tarmbenet (ilium), men ilium kan også bevæge sig over sacrum. Det navn der står forrest bevæger sig over den anden knogle. Altså sacro-iliaca leddet, bevæger sacrum sig over ilium, mens ilio-sacral leddet bevæger ilium sig over sacrum.
En anden ting der gør leddet lidt specielt, er at der ikke er nogen ”prime movers”, som betyder der ikke er nogen muskler, som bevæger leddet i sig selv. SI-leddet bevæger sig når lænden bevæger sig, og IS-leddet bevæger sig når hoften bevæger sig. Så når du bevæger din lænd, evt. bøjer dig frem for at samle noget op foran dig, går sacrum tilbage. Man kan næsten tænke sig to tandhjul mod hinanden, som drejer hver sin vej, hvis de bevæges. Derfor kaldes det også for et tandhjulsfænomen. Omvendt kan man ikke lade være med at bevæge sacrum, hvis man bevæger sin lænd. De hænger uundgåeligt sammen. Bøjer du frem i lænden går sacrum tilbage og strækker du lænden tilbage går sacrum frem. Ved IS-leddet er det lidt det samme, at det ikke kan bevæge sig af sig selv, men bevæger sig når hoften bevæger sig. Ved hofte fleksion (bøjning), går ilium tilbage og ved hofte ekstension (stræk), går ilium frem.
Selvom der er nogen, jeg vil kalde det, ret konservative terapeuter ikke har fokus her, kan man sige, at når noget kan bevæge sig, kan noget også låse eller dysfungere. Det har dog mest betydning for det, der bevæger bækkenet. Eksempel; man har hurtigt og ukoordineret lavet en fremadbøjning i ryggen (og lænden), som har bragt sacrum (korsbenet) tilbage, så kan SI-leddet sætte sig forkert (subluxation). Nu kan sacrum ikke gå frem efterhånden som ryggen rettes op igen. Hvis sacrum ikke kan gå frem, kan lænden ikke rettes op, og patienten vil ses i en ret fremadbøjet position, hvor lænden ikke kan bevæge sig. De fleste vil tænke, han har et hold i lænden (lumbago). Forsøger man på at rette lænden op, vil det være umuligt med mindre sacrum kommer på plads og igen kan bevæge sig. Gør man det alligevel giver det blot forværring, hver gang terapi forsøges. Og til sidst opgiver man og patienten får stemplet ”terapi-resistent” i panden. Ingen terapi hjælper.
IS-leddet kan også give bækkendysfunktioner, hvor det var hoften der bevægede IS leddet under bøjning og strækning. Det kan for eksempel være man spiller fodbold, og ville sparke hårdt til bolden, men man fejlkoordinerede og sparkede for fuld drøn ud i luften uden at ramme bolden. Her vil man lave en meget kraftig hofte bøjning (fleksion) og ilium vil dreje bagud, i en såkaldt posterior (bagud) rotation og være låst i denne position. Når man er låst i denne position kan man ikke bevæge sin ilium frem, hvilket normalvis kræver et stræk i hofteleddet. Et hoftestræk laver man evt. når man laver et afsæt i gang eller løb; men det vil ikke være muligt uden smerter, da man laver et afsæt skal ilium roterer fremad, hvilket i tilfældet her vil være umuligt. Prøver man alligevel, vil det gøre ondt når man går eller især løber, hvor man får ondt i IS -leddet og måske trækning ned foran i lysken (inguinal området).
Da ilium er den del af hoftebenet og hoftebenet indgår i hofteleddet, vil asymmetri af ilium give det man kalder funktionel benlængdeforskel. Det betyder, at benene funktionsmæssigt er uens og kan få stor betydning i et af benene. Det kan være ledproblemer i det ene ben eller muskulære i det andet. Hvis en behandler ikke kender til disse IS-låsninger, vil vedkommende måske behandle smerter i knæet uden det har nogen effekt.
Derfor er det vigtigt, at når du har smerter, især når du igennem længere tid har fået behandlinger som ikke har hjulpet, at man også undersøger om du skulle have en eller flere bækkendysfunktioner. Desværre ser man også mange terapeuter, som tænker den asymmetri der ses er et tegn på muskulærasymmetri, og derfor ordinerer træningsøvelser. Det vil faktisk blot give forværring, hvor man træner den stærke side stærkere og den svage side svagere. Det holder låsningen endnu mere stabilt. Du kan ikke træne symmetrisk, hvis din krop er låst asymmetrisk. Disse patienter som intensivt har trænet i en længere periode, er faktisk de sværeste at korrigere og skal ofte have flere behandlinger end gennemsnittet.
Der findes mange forskellige typer af bækkendysfunktioner, hvor hver bækkendysfunktion har sin særlige terapi. Derfor er det yderst vigtigt, at man får den rigtige terapidiagnose, for ellers vil effekten også udeblive. Der findes 24 forskellige bækkendysfunktioner, og man kan sagtens have flere forskellige samtidig.
Der er flere terapeuter som kan undersøge og behandle et bækken;
- Manuel mediciner (en læge med en særlig manuel uddannelse).
- Manuel fysioterapeut (en fysioterapeut med en særlig manuel uddannelse).
- Osteopat (en behandler som er specialiseret i årsags sammenhænge. Dog skal det være en osteopat som er biomekanisk fokuseret).
- Columna terapeut (en registreret behandler som har en 1-årig uddannelse i bækkendysfunktioner).
- Pelvis terapeut ad modum manuel terapi (en behandler, kan være fysioterapeut eller anden behandler, som igennem 2.5 år har taget en kursusrække omkring bækkendysfunktioner).
Man siger kroppen er en enestående kompensator, hvilket betyder, at en skævhed et sted i kroppen kompenseres med en skævhed et andet sted. Man kunne sige skæv plus skæv giver lige. Det betyder, at langt de fleste der har en bækkendysfunktion, oplever smerter alle mulige andre steder end omkring SI-leddet. Det kan være alle mulige steder, alt efter hvor kroppen vælger at kompensere. Og her er der ikke to patienter som er ens. Den ene har smerter i det ene knæ og lændesmerter, mens den anden har smerter i nakken og symfyse smerter. Hver eneste patient med en bækkendysfunktion har sin egen historik. Hvis man har fundet den rigtige terapi diagnose og laver den rigtige behandling, regner man med at cirka 18 ud af 20 patienter kan hjælpes til helt eller næsten helt at komme af med deres smerter og genetablere deres normale bevægelighed.
I gennemsnit skal man forvente mellem 6-8 behandlinger med 10-12 dages interval.
Hvis man er overvægtig, har født, haft komplikationer under graviditet, er hypermobil, pådraget sig et større traume i regionen eller blevet opereret i maveregionen eller underlivet skal man forvente flere behandlinger.
Røntgen og MR scanning kan ikke bruges til at finde disse bækkendysfunktioner, da det mere er noget som ikke fungerer korrekt end det er en dissideret skade. Du kan sammenligne det med, at mekanikeren heller ikke tager et billede af din bil, hvis den ikke kan starte, men finder årsagen til den ikke kan. Desværre er det også derfor de negligeres eller overses.
På Klinik Lasota har vi specialiseret os i bækkendysfunktioner igennem snart 25 år. Og vi er 5 terapeuter som kan undersøge og hjælpe dig, hvis du tror, du muligvis kan genkende dit problem i ovenstående problemstillinger. Hvis du bor længere væk, kan du søge en af de andre faggrupper som burde kunne hjælpe dig.
