Hej, jeg hedder Michael. Jeg har i mange år arbejdet som behandler her på klinikken, men de seneste år kun som psykoterapeut.
Det har altid betydet meget for mig, at kunne give klienten en god behandling og rådgivning, så klienten føler sig taget seriøst og ikke spilder tiden på behandlinger, der ikke forbedrer problemet. Jeg arbejder ud fra tanken om at finde og behandle årsagen, frem for kun at fjerne symptomerne. Jeg kan godt lide udfordringer som kræver, at jeg er nødt til at tænke lidt anderledes. Jeg arbejder helhedsorienteret og er optaget af vekselvirkningen mellem krop og psyke.
jeg har taget en 4-årig uddannelse som familie- og psykoterapeut ved S.I.F, Systemisk Integreret Familieterapi + diplommodul i håndtering af seksuelle overgreb.
Som uddannet familie- og psykoterapeut, arbejder jeg med individuel-, par- og familieterapi. De sidste 15 år har jeg arbejdet med systemisk/narrativ terapi, hvor man blandt andet arbejder med at eksternalisere problemet. Ved eksternalisering skabes der mental adskillelse mellem personen og problemet og der opstår nye perspektiver og handlemuligheder. I systemisk/narrativ terapi kan der arbejdes med konsekvenserne af traumatiske hændelser uden at beskæftige sig særligt meget med selve den traumatiske hændelse. Som terapeut er jeg interesseret i at arbejde fremadrettet.
I samtaleterapi har jeg god erfaring i at arbejde med:
– stresshåndtering
– lav selvværd
– depression og selvmordstanker
– at sætte livsmål og forfølge disse
– familiekonflikter
– skilsmissehåndtering
I min fritid nyder jeg at lave styrketræning, løb, cykling og yoga.