Forstå barnløshed, årsager og behandlingsmuligheder
Af Jan Lasota
Fra da jeg startede klinikken i 1995 og frem til dags dato, er der en tilstand som vi behandler flere og flere af. Godt nok med overordentlig god succes, men alligevel tankevækkende, at igennem en årrække er tilstanden efter min optik generelt stigende. Tilstanden hedder barnløshed, og er også kendt som infertilitet, som refererer til den tilstand, hvor et par eller enkeltperson oplever vanskeligheder med at opnå graviditet efter mindst et års regelmæssig ubeskyttet sex. Dette komplekse problem kan påvirke både mænd og kvinder og kan have forskellige årsager, herunder hormonelle ubalancer, strukturelle eller funktionelle problemer i reproduktionssystemet, genetiske faktorer, infektionssygdomme, livsstilsvalg, og aldersrelaterede udfordringer.
Barnløshed kan være en stor følelsesmæssig udfordring, da det ofte bringer betydelig stress, frustration og sorg med sig. Behandlingsmulighederne for barnløshed varierer og kan omfatte medicinsk behandling, fertilitetsbehandling, kunstig befrugtning eller kirurgiske indgreb, alt afhængig af årsagen til infertiliteten. Mange forsøger også at støtte behandlingerne ved at modtage alternativ behandling.
Samfundet har en stigende opmærksomhed på fertilitetsproblemer, hvilket har ført til øget offentlig bevidsthed og støtte til dem, der kæmper med barnløshed, i forhold til hvad man tidligere så. Der er også en stigende fokus på, at tilbyde rådgivning og hjælp med at navigere gennem de fysiske, følelsesmæssige og sociale udfordringer, der kan opstå som følge af infertilitet.
Årsager til Barnløshed
Grunden til barnløshed kan have forskellige årsager, og kan selvfølgelig både ramme kvinder og mænd. En af de mest almindelige årsager er alder. Kvinders fertilitet falder betydeligt med alderen, især efter 35 årner æg-kvaliteten ringere og antallet af æg falder. I Danmark bliver kvinder i gennemsnit gravide for første gang når man er 29,9 år (Danmarks Statistik 2022). Kvinder er mest fertile i omkring 19-20 år og frem til begyndelsen af 30’erne. Efter 35 leveår falder fertiliteten gradvist, og efter 40 års alderen falder den markant. Hvis man ønsker at blive gravid, kan det derfor være lettere at opnå i de tidligere reproduktive år. Årsagen til, at kvinder næsten er 30 år gammel før de får deres første barn, skal nok ses at man skal have afsluttet sin uddannelse, økonomien skal være i orden, man skal have skabt en karriere og andre sociale normer. I vesten synes de fleste også, at man skal have ”levet sin ungdom” før man er klar til at få børn. Hos mænd kan alder også påvirke sædkvaliteten.
En anden årsag til barnløshed er hormonelle ubalancer, hvilket spiller en afgørende rolle i reproduktionssystemet. For kvinder kan forstyrrelser i æggestokkene, skjoldbruskkirtlen eller binyrerne påvirke ægløsning og implantation. Hormoner som follikelstimulerende hormon (FSH), luteiniserende hormon (LH) og østrogener regulerer ægløsningscyklussen. En ubalance i disse hormoner kan forstyrre ægmodningen, frigivelse af æg og normal livmoderfunktion, hvilket kan resultere i vanskeligheder med at opnå graviditet.
Hos mænd kan hormonelle ubalancer påvirke reproduktionssystemet ved at nedsætte produktionen af sædceller eller forstyrre sædkvaliteten. Hormoner som især testosteron, men også follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH) spiller en afgørende rolle i sædproduktionen. Ubalancer i disse hormoner kan føre til lav sædcelleantal (oligospermi) eller nedsat sædkvalitet, hvilket selvfølgelig kan resultere i barnløshed.
Andre årsager kan være problemer i det reproduktive system, som kan også være en årsag til barnløshed. Dette kan for eksempel være blokeringer i æggelederne hos kvinder eller anatomiske tilstande i mænds reproduktionssystem. Genetiske faktorer kan også spille en rolle, og nogle arvelige tilstande kan påvirke fertiliteten negativt.
Infektioner, både akutte og kroniske, kan skade reproduktionssystemets sundhed og føre til fertilitetsproblemer.
Usunde livsstilsvaner som rygning, højt alkoholforbrug, dårlig kost og manglende motion kan også påvirke fertiliteten negativt.
Hvilke behandlinger er der
Der findes flere behandlinger ved barnløshed i dag, og valgmulighederne afhænger selvfølgelig af årsagen til infertiliteten og individuelle behov.
Hormonbaserede medicin, der bruges til behandling af barnløshed, arbejder typisk ved at påvirke hormonelle niveauer i kvindens krop for at stimulere ægproduktionen og regulere ægløsningen. Det kan være medicin som clomifen eller gonadotropiner.
Insemination forkortet IUI (intrauterin Insemination) er den simpleste behandling for barnløshed, og er en metode man kan anvende hvis kvinden har åbne æggeledere. Man indfører direkte udvalgte sædceller ved hjælp af en tynd sonde i livmoderen under ægløsningen for at øge chancerne for befrugtning.
IVF-behandling (In Vitro Fertilization) er hvor man befrugter et æg uden for kroppen og derefter indfører det befrugtede æg (embryo) til livmoderen. Kvinden modtager først en hormonbehandling for at stimulere væksten af flere æg i æggestokkene. Når æggene er modne, udtages de kirurgisk fra kvindens æggestokke ved hjælp af en nål, der føres gennem skeden. Æggene befrugtes med sædceller i et laboratorium. Dette sker typisk via ICSI-behandling (intracytoplasmatisk spermieinjektion), hvor en enkelt sædcelle injiceres direkte i hvert æg. De befrugtede æg udvikler sig til embryoner under overvågning i laboratoriet i nogle dage. Derefter overføres et eller flere sunde embryoner til kvindens livmoder gennem skeden ved hjælp af et tyndt kateter.
Nogen gange kan kirurgi være nødvendig for at korrigere strukturelle problemer, fjerne hindringer i æggelederne eller behandle for eksempel endometriose.
Hvis ens egne æg eller sæd ikke er levedygtige, kan en donorer bruges for at opnå graviditet. Disse donorer gennemgår omhyggelig screening for at sikre man er sund og sæden har en hvis kvalitet.
Rugemødre
I tilfælde af alvorlig infertilitet eller andre forhold der gør man ikke kan blive gravid kan en surrogatbærer også kaldet en rugemor bære et barn for et par.
Ifølge dansk lovgivning er det ikke tilladt at indgå aftaler om surrogati, hverken hvis man aftaler et beløb eller gør det gratis. Det findes to typer af rugemødre; traditionel surrogati, hvor surrogatmoren er genetisk forbundet med det barn, hun bærer, og gestationel surrogati, hvor surrogatmoren ikke har en genetisk forbindelse til barnet.
Lovgivningen i Danmark har til formål at beskytte det ufødte barns rettigheder samt at undgå kommercialisering af surrogati, hvor kvinder ikke må modtage betaling for at være surrogatmor.
Hvis jeg skal forklare det meget kort; så er surrogatmoderskab er en proces, hvor en kvinde, kendt som surrogatbæreren, bærer og føder et barn for en anden person eller et par. Det starter normalvis med en omfattende screening af surrogatbæreren for at sikre hendes egnethed. Efterfølgende indgår alle parter en juridisk aftale, der regulerer forventninger, rettigheder og økonomiske arrangementer. Æg og sæd bruges til at skabe et befrugtet æg, normalt gennem in IVF. Surrogatbæreren gennemgår graviditeten under regelmæssig lægelig overvågning, og ved fødslen overdrages barnet til de kommende forældre. Processen kræver nøje planlægning og opfølgning for at sikre en sund og vellykket graviditet og fødsel. Homosexuelle eller andre hvor det er umuligt at få børn naturligt, og som ønsker et eller flere børn, er nødsaget til benytte surrogati i andre lande, hvilket både kan være en ret omkostningstung affære og give en masse usikkerhed omkring rettigheder mv. Måske synes du det er okay, at surrogati er ulovligt i Danmark, eller måske synes du ikke; men loven i Danmark er over 30 år gammel og verden har ændret sig markant siden starten af 1990erne. Parrene får jo alligevel deres børn, men blot med en del unødvendige udfordringer synes jeg. F.eks. kan surrogatbørn kan ikke automatisk få dansk statsborgerskab, hvilket kan skabe problemer i forhold til statsborgerskabsloven og ikke sjældent kan par stadig møde en vis grad af stigmatisering, og der kan mangle støtte fra samfundet eller endda familiemedlemmer. Omvendt har man jo nogle muligheder i dag som man ikke havde tidligere, og begrænse disse par eller enlige synes måske ikke tidssvarende. Nogen vil måske sige, ja men det er for at undgå kommercialisering af surrogati, hvor rugemødre tjener penge på at bære andres børn. Men kommercialisering findes allerede, sæddonor, ægdonor, fertilitetsbehandlinger ved privateudbydere er en stor kommerciel forretning.
Alternativ behandling for barnløshed
Urtemedicin, homøopati, holistiske tilgange, mindfulness mv. kan være behandlingstilgange som nogen vælger. Den klart mest kendte alternativ behandling er dog akupunktur, og som også har vist sig ekstremt effektiv, uanset som det er for at støtte hormon- eller IVF-behandling, eller som en ”stand alone” behandling. Netop fordi det blot er signalterapi som ikke hæmmer andre behandlingsresultater, synes de fleste både læger og fertilitetsklinikker, at akupunktur kunne være en god ide. Når det kommer til behandling for barnløshed, antyder mange undersøgelser, at akupunktur kan have en positiv indvirkning på den reproduktive sundhed ved at forbedre blodgennemstrømningen til reproduktionsorganerne, regulere hormoner og reducere stress.
Behandlingen består konkret af tynde nåle der indsættes omhyggeligt i nøje udvalgte akupunkturpunkter. Nålene er typisk meget tynde og forårsager normalt minimal ubehag eller smerte. Mange mennesker oplever faktisk en følelse af afslapning under akupunkturbehandlingen.
Efter indsættelsen af nålene forbliver du normalt i en afslappet stilling i en bestemt tidsperiode, typisk 20-40 minutter. Nogle gange kan akupunktur kombineres med andre teknikker som moxibustion (varmebehandling), cupping (en metode, der bruger sugekopper på huden) eller elektrisk stimulation af nålene.
Behandlingsforløbet kan variere afhængigt af den underliggende årsag til barnløshed og individuelle reaktioner på behandlingen. De fleste mennesker oplever forbedringer efter få sessioner, mens andre kan have brug for gentagne behandlinger over en længere periode.
Ønsker du at få en tid ved en af Danmarks måske mest veluddannede akupunktører så klik her.
Kildehenvisninger
“The Etiology of Unexplained Infertility: A Comprehensive Review”
“Endometriosis and Infertility: A Systematic Review and Meta-analysis”
“Male Factor Infertility: A Critical Review of Causes and Treatments”
“The Impact of Advanced Maternal Age on Reproductive Outcomes: A Review of the Literature”
“Tubal Factor Infertility: Diagnosis and Management in the Era of Assisted Reproductive Technology”
“Effects of Acupuncture on Rates of Pregnancy and Live Birth Among Women Undergoing In Vitro Fertilization: A Systematic Review and Meta-analysis”
“Ovarian Reserve and Fertility Preservation: Current Insights and Future Challenges”
“Hormonal Imbalances in Male and Female Infertility: Diagnosis and Treatment Strategies”
“Impact of Lifestyle Factors on Fertility: A Prospective Cohort Study”
“Acupuncture on the day of embryo transfer significantly improves the reproductive outcome in infertile women: a prospective, randomized trial”
“The Impact of Acupuncture on In Vitro Fertilization Success Rates: A Randomized Controlled Trial”
“Fertility and Sterility”
“Role of acupuncture in the treatment of female infertility” 2011