En nærmere undersøgelse af den seneste trend inden for alternativ terapi
Hos Klinik Lasota har vi for nylig set en stigning i antallet af patienter, der har modtaget behandlinger med en teknik kaldet Atlas Profilax. Denne metode er blevet populær, og mange patienter søger nye tiltag, når de føler, at traditionelle behandlinger ikke har hjulpet dem. Jeg har fuld respekt for denne tilgang – jeg ville selv gøre det samme. Men problemet opstår, når en behandling bliver præsenteret som løsningen på næsten alle problemer, lige fra fysiske og mentale udfordringer til smerter i bevægeapparatet og ubalancer i nervesystemet. Derfor vil jeg gerne dykke lidt dybere ned i, hvad Atlas Profilax egentlig indebærer, og hvorfor så mange er begejstrede for at prøve den.
Hvad er Atlas Profilax?
Atlas Profilax blev udviklet af schweizeren René-Claudius Schümperli i 1990’erne. Schümperli mente, at atlas-hvirvlen (den første halshvirvel) ofte er placeret forkert fra fødslen, hvilket kan forstyrre nervesystemet og kroppens generelle balance. Her hopper kæden af for mig som fagperson. Atlas er en knogle, der forbinder kraniet ovenfor og den anden halshvirvel, axis, nedenfor. Disse forbindelser er ægte led, designet til at bevæge sig. Leddet mellem atlas og axis muliggør rotation af hovedet, meget lig hvordan et styr drejer et forhjul på en cykel. Dette led kan dreje hovedet 45 grader til hver side og op til 90 grader i samarbejde med de øvrige halshvirvler. Leddet mellem atlas og kraniet tillader hovedet at vippe op og ned og udføre små rotationer og sidebøjninger.
Fejlstillinger i atlas-hvirvlen
Hvis atlas skulle være fejlstillet, vil det altså typisk være i forhold til axis. Når et led bliver fejlstillet, er det musklerne, der styrer denne bevægelse. Hvis musklerne får leddet til at fejlfunktionere, vil der være rotationshæmning og overspænding i nogle muskler. Det er også værd at bemærke, at der ikke er mange nerver i dette område, som kan påvirke kroppen globalt.
Længere oppe, mellem atlas og kraniet, finder vi flere hjernenerver, som kunne blive påvirket af fejlstillinger, men det vil snarere være kraniet end atlas, der har denne effekt. Igen er det muskler, der holder disse strukturer på plads eller bevæger dem. Fra et fysiologisk synspunkt er det svært at se, hvordan Atlas Profilax kan give mening ud fra anatomiske og fysiologiske principper. Dysfunktioner i leddet kan dog påvirke nervestrukturer, vaskulær forsyning og det overall biomekaniske samspil mellem nakke og kranium.
Hvordan udføres Atlas Profilax?
Først og fremmest skal det nævnes, at Atlas Profilax er en alternativ behandlingsmetode snarere end en evidensbaseret terapi. Under behandlingen vil terapeuten mærke på patientens nakke og kranium for at vurdere, om atlas-hvirvlen er forskudt eller ubalanceret. De kan også observere kropsholdning, hovedets position og symmetrien i ansigtet og skuldrene. For mig virker det som om, at mange forskellige undersøgelsesmetoder blandes sammen uden klart fokus. Hvis der opdages en ubalance i atlas, bruger terapeuten et specielt vibrationsapparat, som skaber blide, specifikke vibrationer og tryk omkring nakken og nakkemusklerne. Disse vibrationer har til formål at løsne spændinger i muskler og bindevæv omkring atlas-hvirvlen. Så i bund og grund handler behandlingen om at løsne muskelspændinger ved hjælp af vibrationer, som mange andre massagetyper også kan opnå, om det er massage, TENS eller en massagepistol fra Biltema.
Påstande og fordele ved Atlas Profilax
Tilhængere af Atlas Profilax hævder, at en korrekt justering af atlas kan forbedre kroppens overordnede funktion og afhjælpe en lang række symptomer, herunder:
- Forbedret kropsholdning
- Reduktion af hovedpine og migræne
- Mindskning af nakke- og rygsmerter
- Forbedret balance og koordinering
- Bedre søvnkvalitet
- Øget energi og mental klarhed
Kontrovers og videnskabelig støtte
Selvom nogle patienter rapporterer positive resultater efter Atlas Profilax-behandlinger, er det vigtigt at bemærke, at der ikke findes videnskabelig dokumentation, der understøtter metodens effektivitet. Kritikere påpeger, at de oplevede positive effekter kan skyldes placeboeffekten eller naturlige forbedringer over tid snarere end en direkte effekt af behandlingen.
Når man taler om dokumentation og evidens for en behandlingsmetodes effektivitet, er det vigtigt at skelne mellem anekdotiske beretninger, kliniske observationer og kontrollerede videnskabelige studier. Videnskabelig dokumentation kræver, at en metode testes under kontrollerede betingelser, gerne med randomiserede kontrollerede forsøg (RCTs), som er standarden inden for medicinsk forskning.
Flere biomekaniske og fysiologiske studier har ikke fundet en signifikant sammenhæng mellem atlas position og de mange symptomer, som behandlingen hævdes at kunne afhjælpe.
I denne skrivende stund findes der ingen videnskabelig dokumentation, der understøtter effektiviteten af Atlas Profilax.
Hvad siger sundhedssektoren?
Læger er generelt skeptiske over for Atlas Profilax på grund af den manglende videnskabelige dokumentation.
Osteopater, som arbejder med kroppens strukturer og selvhelbredende mekanismer, kunne potentielt være mere åbne over for Atlas Profilax, men de fleste finder teorien for forenklet og utilstrækkeligt understøttet af anatomisk eller fysiologisk viden.
Kiropraktorer er også skeptiske, selvom enkelte anvender metoden. De mener dog, at en justering af atlas-hvirvlen ofte kræver mere end en enkelt behandling og bør inkludere en omfattende tilgang til hele rygsøjlen.
Fysioterapeuter følger en videnskabelig og evidensbaseret tilgang til behandling af muskuloskeletale problemer. Derfor er fysioterapeuters holdning til Atlas Profilax generelt skeptisk, baseret på den nuværende mangel på videnskabelig evidens og på det teoretiske grundlag, som metoden hviler på.
Der er desuden bekymring over kommercialiseringen af Atlas Profilax. Uddannelsen til at blive Atlas Profilax-behandler er kort, og der er gebyrer involveret for at anvende teknikken. Dette kan føre til, at metoden fremmes primært for økonomisk gevinst snarere end patientens bedste interesse, hvilket yderligere øger skepsissen i sundhedssektoren.