Sandheden om aspartam.
Af Jan Lasota
Jeg elsker sukkerfri sodavand
Indrømmet jeg er vild med Pepsi Max lime og Faxe Kondi free. Begge er sødet med såkaldte naturlige sødemidler. Ofte kan man læse på forskellige fora, at aspartam er ekstrem sundhedsskadelig, fordi det ændre sig til formaldehyd og methanol, når det indtages. Formaldehyd er ekstrem giftigt og bruges i produktionen til at lave plastisk, lim og defektionsmidler mv. Jeg kan endda huske fra min studietid på Panum instituttet, at lig lå balsameret i formaldehyd. Jeg tænker også, at bugspytkirtlen som skal lave insulin når der kommer sukker ned i vores system, også bliver belastet, og kunne være årsagen til hvorfor mange har stofskifteproblemer mv. Derfor har jeg nu endegyldigt sat mig ind i hvad sødemidlet aspartam er, og om det har nogle sundhedsmæssige udfordringer for kroppen. F.eks. hvis aspartam omdannes til metanol, vil ens nervesystem blive voldsomt belastet, og øge smerteopfattelsen væsentlig, hvilket især kan være et stort problem for kroniske smertepatienter.
Opfinderen bag
Aspartam blev opdaget ved en tilfældighed i 1965 af kemikeren James M. Schlatter, der arbejdede for et medicinalfirma. Schlatter var i gang med at udvikle et middel mod mavesår, og under denne proces opdagede han den søde smag af aspartam ved en fejl. Han var ved at forbinde et molekyle kaldet et dipeptid, som består af to aminosyrer, og ved et uheld fik han noget af dette stof på fingrene. Han opdagede, at det var ekstremt sødt. Aspartam består altså af to aminosyrer kaldes phenylalanin og asparaginsyre, og er ca. 200 gange sødere end almindeligt sukker.
Hvad er aspartam
Når en person indtager fødevarer eller drikkevarer, der indeholder aspartam som sødemiddel, kommer aspartam selvfølgelig ned i fordøjelsessystemet. Aspartam er relativt stabilt i sure miljøer, som man bl.a. ser i mavesækken. Der sker dog en delvis nedbrydning ved hjælp af mavesyren. Det der binder phenylalanin og asparaginsyre sammen, ændres til methanol (træsprit). De nedbrydningsprodukter af aspartam, nemlig fenylalanin, asparaginsyre og methanol, absorberes i tarmen og går ud i blodbanen. Disse nedbrydningsprodukter transporteres rundt i kroppen via blodbanen og når forskellige væv og organer.
Asparaginsyre, den anden aminosyre i aspartam, som også omdannes i leveren.
Fenylalanin, som er en af aspartams komponenter, omdannes i leveren. En del af fenylalanin omdannes til tyrosin, en anden aminosyre, som har flere biologiske funktioner.
Methanol, der dannes som et nedbrydningsprodukt af aspartam, omdannes først til formaldehyd og derefter til formiat i leveren. Disse stoffer kommer nu ind i kroppens normale metaboliske processer.
Holy moly tænker man
Så det er korrekt; at aspartam ændrer sig til formaldehyd og methanol! Mega sundhedsskadeligt og vel nærmest livsfarligt at indtage. Men lad os lige gå et spadestik dybere.
Hvad sker der i kroppen når man indtager aspartam
Når vi indtager aspartam ændres det til methanol, som derefter omdannes til formaldehyd og derefter til formiat i leveren. Det er rigtigt at methanol i sig selv kan være giftigt, men mængden, der dannes ved metabolismen af aspartam, er normalt relativt lille. Kroppen har naturligt enzymer, der hjælper med at ændre/fjerne methanol, og den normale metabolisme og udskillelse af methanol hjælper med at minimere dets toksicitet.
Formaldehyd er en kemisk forbindelse, der også normalt er giftig. Dog er formaldehyd også et helt normalt biprodukt af mange normale metaboliske processer i kroppen når vi indtager mad, herunder aminosyremetabolisme. Kroppen har mekanismer til at håndtere og neutralisere formaldehyd, og det nedbrydes yderligere til mindre skadelige stoffer som formiat. Så formiat er det endelige produkt af formaldehydmetabolisme. Formiat indgår i den normale metaboliske vej, herunder folinsyre (hvilket er en form for B-vitamin) metabolisme. Formiat udskilles via urinen. Så sagt på en anden måde aspartam ændres til methanol, som ændres til formaldehyd som ændres til formiat og som du tisser ud. Og denne proces ses også når du indtager andre fødevarer, som er helt naturlige.
Anbefalet daglig dosis
Der er lavet omfattende dokumentation og videnskabelig konsensus, der understøtter at aspartam ikke har nogen sundhedsrisiko overhovedet inden for de anbefalede daglige indtagelsesgrænser.
U.S. Food and Drug Administration (FDA) har mange gange gennemgået sikkerhedsdata om aspartam og konkluderet, at det er sikkert for i anbefalede mængder. Det samme har Verdenssundhedsorganisationen (WHO), den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), den Amerikanske Diætistforening, American Diabetes Association samt mange andre sundhedsorganisationer.
Men hvad er så de anbefalede daglige indtagelsesgrænser (ADI)? Alle de studier der er lavet viser at man uden nogen risiko kan indtage 50 milligram pr. kilogram legemsvægt pr. man vejer. Der er selvfølgelig forskel på hvor meget aspartam man tilsætter i en sodavand, men kan jeg nævne, at det typisk kan være omkring 180-200 mg aspartam pr. 330 ml (en almindelig dåse) sodavand.
Lad os sætte det højt på 200 mg. aspartam i en Pepsi Max og sige at man vejer 80 kilo, så vil regnestykket se sådan ud: 50*80:200 = 20 sodavand om dagen uden der er nogen som helst risiko. Så du kan gange din vægt med 50 og dividere med 200, for at finde ud af hvor mange sodavand med aspartam du uden problemer kan indtage hver dag uden det udgør nogen sundhedsrisiko.
Hvem må ikke få aspartam
Så med mindre du drikker ekstremt mange light sodavand hver eneste dag, er det fuldstændigt ufarligt.
Der er udbredte myter og misforståelser om aspartam, som er blevet spredt gennem sociale medier og andre kanaler. Men disse informationer er forvrænget og overdrevet. Derud over er der nogle nogle kontroversielle undersøgelser, der har antydet potentielle sundhedsrisici ved aspartam, men når uafhængige forskere og eksperter efterprøver disse, kan det på ingen måder bekræftes. Man kan sige at nogle mennesker har en generel bekymring for kunstige sødestoffer som aspartam, og denne bekymring kan være baseret på en mistillid til kemikalier i fødevarer eller en præference for naturlige ingredienser.
De eneste der skal være varsomme med aspartam er personer med en ekstrem sjælden og arvelig metabolistisk sygdom kaldet PKU (phenylketonuri), der påvirker kroppens evne til at nedbryde aminosyren phenylalanin.
Kildehenvisninger
“Aspartame as a dietary trigger of headache.”
Reference: Lipton RB, Newman LC, Cohen JS, Solomon S. Aspartame as a dietary trigger of headache. Headache. 1989 Feb;29(2):90-2. doi: 10.1111/j.1526-4610.1989.hed2902090.x. PMID: 2708042.
“Aspartame ingestion and headaches: a randomized crossover trial”
Reference: Koehler SM, Glaros A. Aspartame ingestion and headaches: a randomized crossover trial. Neurology. 1988 Oct;38(10):1637-41. doi: 10.1212/wnl.38.10.1637. PMID: 3263818.
Aspartame and the risk of headache”
Reference: Schiffman SS, Buckley CE 3rd, Sampson HA, Massey EW, Baraniuk JN, Follett JV, Warwick ZS. Aspartame and the risk of headache. N Engl J Med. 1987 Nov 5;317(17):1105-6. doi: 10.1056/NEJM198710223171717. PMID: 3657889.
Aspartame and the risk of cancer: a meta-analytic review.”
Reference: Lim U, Subar AF, Mouw T, Hartge P, Morton LM, Stolzenberg-Solomon R, Campbell D, Hollenbeck AR, Schatzkin A. Aspartame and the risk of cancer: a meta-analytic review. Arch Intern Med. 2006 Jun 12;166(15):1628-34. doi: 10.1001/archinte.166.15.1628. PMID: 16847284.
“Maternal consumption of artificially sweetened beverages and infant weight gain: Causal or casual?”
Reference: Azad MB, Sharma AK, de Souza RJ, Dolinsky VW, Becker AB, Mandhane PJ, Turvey SE, Subbarao P, Lefebvre DL, Sears MR; Canadian Healthy Infant Longitudinal Development Study Investigators. Maternal consumption of artificially sweetened beverages and infant weight gain: Causal or casual? JAMA Pediatr. 2016 May 1;170(5):e160721. doi: 10.1001/jamapediatrics.2016.0721. PMID: 26983067.
“Long-term consumption of aspartame and the risk of cancer in humans: a review.”
Reference: Magnuson BA, Carakostas MC, Moore NH, Poulos SP, Renwick AG. Long-term consumption of aspartame and the risk of cancer in humans: a review. Crit Rev Toxicol. 2007;37(8):629-727. doi: 10.1080/10408440701516184. PMID: 17828671.
“Aspartame intake and the risk of kidney function decline in women”
Reference: Lin J, Curhan GC. Aspartame intake and the risk of kidney function decline in women. Clin J Am Soc Nephrol. 2011 Jan;6(1):165-73. doi: 10.2215/CJN.05070510. PMID: 21071524.
“Maternal intake of high-intensity sweeteners alters the gut microbiome and is associated with altered glucose metabolism in mice”
Reference: Suez J, Korem T, Zeevi D, Zilberman-Schapira G, Thaiss CA, Maza O, Israeli D, Zmora N, Gilad S, Weinberger A, Kuperman Y, Harmelin A, Kolodkin-Gal I, Shapiro H, Halpern Z, Segal E, Elinav E. Artificial sweeteners induce glucose intolerance by altering the gut microbiota. Nature. 2014 Oct 9;514(7521):181-6. doi: 10.1038/nature13793. PMID: 25231862.
“Metabolism of aspartame in monkeys.”
Reference: Stegink LD, Filer LJ Jr, Baker GL. Metabolism of aspartame in monkeys. J Nutr. 1975 Feb;105(2):229-34. doi: 10.1093/jn/105.2.229. PMID: 163720.
“Metabolism of aspartame in humans: effect on plasma concentrations of amino acids and dipeptides.”
Reference: Magnuson BA, Burdock GA, Doull J, Kroes RM, Marsh GM, Pariza MW, Spencer PS, Waddell WJ, Walker R, Williams GM. Aspartame: a safety evaluation based on current use levels, regulations, and toxicological and epidemiological studies. Crit Rev Toxicol. 2007;37(8):629-727. doi: 10.1080/10408440701516184. PMID: 17828671.
“Absorption, distribution and excretion of [14C]aspartame in rats.”
Reference: Oppermann JA, Muldoon E, Ranney RE, Nettleton JA, Randolph JM, Mulligan JL, Somers RL. Absorption, distribution and excretion of [14C]aspartame in rats. J Nutr. 1983 May;113(5):950-8. doi: 10.1093/jn/113.5.950. PMID: 6226150.
“Human metabolism of the aspartame constituent L-phenylalanine.”
Reference: Pardridge WM, Mietus LJ. Human metabolism of the aspartame constituent L-phenylalanine. Biochem Med. 1980 Dec;24(3):307-15. doi: 10.1016/0006-2944(80)90020-2. PMID: 7440430.