Af Jan Lasota
Vigtigheden af at være forsigtig ved antibiotikabrug
Antibiotika har revolutioneret medicinsk behandling og reddet utallige liv ved at bekæmpe bakterielle infektioner. Desværre er der imidlertid en voksende bekymring over antibiotikaresistens, en global udfordring, der opstår, når bakterier udvikler evnen til at modstå virkningen af antibiotika. Denne udvikling truer med at underminere effektiviteten af disse vigtige lægemidler og komplicerer behandlingen af infektioner. I bloggen her vil jeg beskrive, hvorfor det er afgørende at udvise forsigtighed ved antibiotikabrug og forstå, hvad der sker i kroppen, når antibiotika tages.
Antibiotika er lægemidler, der dræber eller hæmmer væksten af bakterier. De har været afgørende for behandlingen af forskellige infektioner, fra lungebetændelse til urinvejsinfektioner. Desværre er den ubetænksomme anvendelse af antibiotika en væsentlig faktor i udviklingen af antibiotikaresistens.
Opdagelsen af antibiotika
Det var den britiske bakteriolog Sir Alexander Fleming, der opdagede det første antibiotikum, penicillin. Opdagelsen skete ved en tilfældighed i 1928, da Fleming arbejdede på St. Mary’s Hospital i London.
Den 3. september 1928 bemærkede Fleming, at en skål med stafylokokbakterier, som han havde glemt at rydde op efter, var blevet kontamineret med en skimmel af slægten Penicillium. Han opdagede, at området omkring skimmelen var klart for bakterier, hvilket indikerede, at skimmelen udskilte en substans, der hæmmer væksten af bakterier. Denne substans blev senere isoleret og identificeret som penicillin.
Flemings opdagelse af penicillin markerede begyndelsen på antibiotikaæraen og revolutionerede medicinsk behandling ved at introducere en effektiv behandling mod bakterielle infektioner. Penicillin blev senere videreudviklet og kommercialiseret i 1940’erne, og det førte til en dramatisk forbedring af overlevelsesraterne for patienter med bakterielle infektioner. Alexander Fleming delte Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1945 med Howard Florey og Ernst Boris Chain, der bidrog til at udvikle og producere penicillin i større skala.
Hvad sker der i kroppen, når man tager antibiotika?
Efter indtagelse absorberes antibiotika fra mave-tarmkanalen og optages i blodbanen. Denne proces kan variere afhængigt af lægemidlets form og metode, men generelt bevæger antibiotika sig hurtigt ind i blodet.
Når antibiotika indtages, målretter de bakterier ved at forstyrre deres vitale processer eller dræbe dem direkte. Desværre påvirker antibiotika ikke kun de skadelige bakterier, men også de gavnlige bakterier, der findes naturligt i vores tarm og andre dele af kroppen. Dette kan føre til ubalance i kroppens mikrobiota, hvilket kan have bivirkninger som diarré eller andre fordøjelsesproblemer.
Nogle antibiotika er bredspektrede og påvirker forskellige typer bakterier, mens andre er mere målrettede og specifikke. Den centrale mekanisme bag antibiotika er deres evne til at målrette bakterier. Antibiotika kan hæmme processer som cellevægssyntese, proteinsyntese eller DNA-replikation, hvilket forhindrer bakteriernes evne til at overleve og vækste.
Nogle antibiotika dræber bakterier direkte, mens andre hæmmer deres vækst og reproduktion.
Efter at have udført deres funktion i kroppen, elimineres antibiotika primært gennem nyrerne. Dette sker ved, at blodet filtreres, og antibiotika udskilles i urinen.
Hvorfor skal man være varsom med at tage antibiotika?
Antibiotika er effektive mod bakterier, ikke virus. At tage antibiotika mod virale infektioner som forkølelse eller influenza er fuldstændig ineffektivt og øger risikoen for antibiotikaresistens.
Mange mennesker stopper også deres antibiotikabehandling, så snart de føler sig bedre. Dette kan efterlade nogle bakterier overlevende og gøre dem mere modstandsdygtige.
Brug af antibiotika uden ordentlig lægelig vejledning eller ved mindste lejlighed at tage antibiotika kan føre til resistens.
Antibiotikaresistens
Antibiotikaresistens opstår, når bakterier tilpasser sig og udvikler mekanismer til at overleve antibiotika. Dette kan ske gennem genetiske mutationer eller ved at overføre resistensgener mellem bakterier. Overforbrug og forkert brug af antibiotika er de vigtigste faktorer, der fremskynder udviklingen af resistens.
Resistente bakterier kræver ofte mere kraftfulde og langt dyre antibiotika, og i nogle tilfælde kan der mangle effektive behandlingsmuligheder.
Infektioner forårsaget af resistente bakterier kan være alvorlige og sværere at behandle, hvilket øger risikoen for komplikationer, antibiotikaresistens eller ligefrem død.
Antibiotikaresistens lægger yderligere pres på sundhedssystemet, da det kræver langt mere komplekse og omkostningstunge behandlinger.
Naturens antibakterielle vidundermidler
Der er nogle naturlige stoffer, der siges at have visse antibakterielle egenskaber, men det er vigtigt at forstå, at naturlige midler ikke kan erstatte antibiotika, især når det kommer til behandling af alvorlige bakterielle infektioner. Omvendt vil man heller ikke se antibiotikaresistens, når man indtager disse midler.
1. Manuka-honning
Manuka-honning er en særlig type honning, der produceres af bier, der indsamler nektar fra blomsterne af Manuka-træet, der primært findes i New Zealand og Australien. Manuka-honning har vundet popularitet på grund af sine potentielle sundhedsmæssige fordele og antibakterielle egenskaber.
Manuka-honning indeholder en naturlig forbindelse kaldet methylglyoxal (MGO). MGO menes at have betydelige antibakterielle egenskaber. Det dannes, når enzymet dihydroxyacetone (DHA), der findes i nektar fra Manuka-blomsterne, omdannes under produktionen af honning. Udover MGO indeholder Manuka-honning også andre forbindelser som hydrogenperoxid, som er kendt for deres antimikrobielle egenskaber. Denne kombination af forskellige antibakterielle stoffer kan bidrage til den samlede antibakterielle aktivitet i honningen.
Jo højere MGO jo bedre virkning.
Manuka-honning forbliver stabil, selv når honningen opvarmes eller udsættes for lys. Dette gør det anderledes end nogle andre typer honning, hvor antibakterielle egenskaber kan svækkes ved opvarmning eller langvarig eksponering for lys.
2. Oregano-olie
Oregano-olie, udvundet fra oregano-plantens blade har længe været kendt for sine kraftige antibakterielle egenskaber. Dette skyldes flere aktive forbindelser i olien, især stoffet carvacrol.
Carvacrol har vist sig at have stærke antibakterielle egenskaber i flere studier. Det hæmmer væksten og overlevelsen af mange typer bakterier ved at forstyrre deres cellemembraner og indtrængning i cellen. Dette gør det effektivt mod et bredt spektrum af bakterier. Udover sine antibakterielle egenskaber har carvacrol også antioxidantegenskaber. Antioxidanter hjælper med at neutralisere skadelige frie radikaler i kroppen, som er involveret i en række sygdomme og aldringsprocessen.
3. Echinacea
Echinacea er en plante, der har været brugt i traditionel medicin i århundreder, især af oprindelige nordamerikanske folk, da det er her planten gror. Den er kendt for sine immunstimulerende egenskaber og menes af nogle at have antibakterielle egenskaber.
Echinacea menes at stimulere immunsystemet ved at øge aktiviteten af forskellige celler og molekyler, herunder makrofager, neutrofiler og naturlige dræberceller. Et stærkere immunsystem kan selvfølgelig hjælpe kroppen med at bekæmpe infektioner, herunder bakterielle infektioner.
Echinacea indeholder en række aktive forbindelser, herunder alkamider, polyacetylenforbindelser og polysaccharider. Disse forbindelser menes at have immunmodulerende og antiinflammatoriske egenskaber, der kan bidrage til kroppens evne til at bekæmpe bakterielle infektioner. Echinacea indeholder også antioxidanter, som kan hjælpe med at bekæmpe skadelige frie radikaler og reducere oxidativt stress i kroppen.
Nogle laboratorieundersøgelser (in vitro-studier) har antydet, at Echinacea-ekstrakter kan have visse antibakterielle egenskaber.
4. Propolis
Propolis, også kendt som bi-kitt, og er den substans, som bierne samler fra knopper og bark af træer samt visse plantedele. Bier bruger propolis til at forsegle og beskytte deres bikuber mod indtrængen af bakterier, vira og andre mikroorganismer.
Bierne samler harpiks fra træer, normalt knopper, og kombinerer det med deres egne sekretioner og bivoks for at danne propolis. Harpiksen fra træerne er kendt for at have antimikrobielle egenskaber i planteverdenen og beskytter træet mod patogener. Når denne harpiks kombineres med biernes sekretioner, skaber det en potent substans med antimikrobielle egenskaber.
Propolis indeholder en bred vifte af bioaktive forbindelser, herunder flavonoider, polyphenoler, terpener og enzymer. Disse forbindelser har vist sig at have antimikrobielle, antioxidante og antiinflammatoriske egenskaber.
Flere studier har antydet, at propolis kan hæmme væksten af forskellige bakterier og vira. Den kan målrette bakterier som Staphylococcus aureus og Escherichia coli samt vira som influenza og herpes simplex-virus.
Alternativ behandling
Zoneterapi og akupunktur er alternative behandlingsmetoder, der traditionelt har været anvendt til at lindre forskellige sundhedsmæssige problemer. Det er dog vigtigt at bemærke, at disse metoder normalt ikke betragtes som erstatning for konventionel medicinsk behandling, såsom antibiotika, især når det kommer til behandling af bakterielle infektioner.
Mange mennesker oplever dog fordele ved at kombinere zoneterapi og akupunktur sammen med antibiotikabehandling, især når de står over for bakterielle infektioner.
Dem der ikke vil have antibiotika overhovedet
Nogle mennesker foretrækker at undlade brugen af antibiotika, medmindre det er absolut nødvendigt, og i stedet stole på kroppens egen helingsproces.
Overbrug af antibiotika kan bidrage til udviklingen af antibiotikaresistens, hvor bakterier bliver resistente over for virkningen af antibiotika. Mange er bekymrede for denne globale sundhedstrussel og foretrækker derfor at undgå unødvendig brug af antibiotika.
Antibiotika kan have mange bivirkninger, og nogle mennesker oplever ubehagelige reaktioner som diarré, mavesmerter eller allergiske reaktioner. Ved at undlade antibiotikabehandling ønsker nogle at undgå disse potentielle bivirkninger.
Nogle mennesker har tillid til kroppens naturlige helingsprocesser og mener, at immunsystemet er i stand til at håndtere mindre infektioner og sygdomme uden behov for antibiotika.
Nogle mennesker har også en personlig filosofi om at minimere brugen af kemiske stoffer og foretrækker at stole på alternative metoder eller give kroppen tid til at helbrede sig selv.
Kildehenvisninger
“The Global Threat of Antimicrobial Resistance: Science for Intervention”
The Center for Disease Dynamics, Economics & Policy (CDDEP)
CDDEP-report (2015)
“Antimicrobial Resistance in the Bacterial Endosymbiont Wolbachia pipientis”
Steven P. Sinkins, Philippos-Aris Papathanos
PLOS ONE (2018)
“Antimicrobial Resistance—Global Report on Surveillance”
World Health Organization (WHO)
WHO-report (2014)
“Antibiotic Resistance in Healthcare: A Multi-Faceted Problem Requiring a Multifaceted Solution”
P.L. Spellberg, B.J. Guidos, J. Gilbert, et al.
Mayo Clinic Proceedings (2019)
“Economic Burden of Antibiotic Resistance: How Much Do We Really Know?”
T. F. M. Andrajetti, R. Rosenthal, J. N. Demczuk, et al.
Clinical Microbiology and Infection (2019)
“Mechanisms of Action of Antibiotics that Inhibit Bacterial Protein Synthesis”
Daniel N. Wilson, Michael S. Haughland, Michael N. Mankin
: Molecular Biology Reports (2010)
“The Ribosome as a Drug Target—New Frontiers in Antibiotic Development”
Norbert Polacek, Daniel N. Wilson
Current Opinion in Investigational Drugs (2009)
“The Antibacterial Activity of Honey Derived from Australian Flora”
N. Weston, R. P. C. Brocklebank, S. W. W. Holmes
PLOS ONE (2019)
“Antibacterial activity of Manuka honey and its components: An overview”
N. Brudzynski, T. S. Miotto
AIMS Microbiology (2018)
“The Antibacterial Activity of Australian Leptospermum Honey Correlates with Methylglyoxal Levels”
S. Kwakman, E. Te Velde, S. De Boer, et al.
PLOS ONE (2011)
“The use of honey in the treatment of infected wounds: case studies”
R. S. Molan
British Journal of Nursing (2001)
“Manuka honey vs. hydrogel—a prospective, open label, multicentre, randomised controlled trial to compare desloughing efficacy and healing outcomes in venous ulcers”
R. G. W. Strohal, A. Reis, S. P. Vanscheidt
Journal of Wound Care (2014)
“Antibacterial and antioxidant activities of essential oils isolated from Thymbra capitata L. (Cav.) and Origanum vulgare L.”
M. Simić, D. Kundaković, N. Kovačević
LWT – Food Science and Technology (2008)
“Antimicrobial activity of essential oils of cultivated oregano (Origanum vulgare), sage (Salvia officinalis), and thyme (Thymus vulgaris) against clinical isolates of Escherichia coli, Klebsiella oxytoca, and Klebsiella pneumoniae”
A. S. M. S. Islam, S. J. Choi
Microbial Pathogenesis (2008)
“Echinacea in the prevention of induced rhinovirus colds: a meta-analysis”
G. R. Turner, M. I. F. Wiechula
Journal of Alternative and Complementary Medicine (2005)
“Echinacea for preventing and treating the common cold”
T. L. Linde, K. Mulrow, G. Mebust, et al.
Cochrane Database of Systematic Reviews (2006)
“Antibacterial activity of propolis against Staphylococcus aureus”
M. Mirzoeva, E. Grishanin
Pharmaceutical Chemistry Journal (2007)
“Antibacterial activity of Brazilian propolis and fractions against oral anaerobic bacteria”
A. G. de Castro, V. G. de Castro, M. E. Jr. de Carvalho, et al.
Journal of Ethnopharmacology (2011)