Laserterapi; Hvordan virker det?

Laserterapi; Hvordan virker det?

Er der forskel mellem de forskellige typer?

I dag er der meget tale om folk får Laser terapi, enten for en skade som skal hele hurtigere, andre får fjernet en tatovering ved hjælp af laser og nogle er måske blevet opereret med en laser. En laser er i virkeligheden “blot” et koncentreret lys fokuseret på en bølgelængde. Et almindeligt lys vi har i vores lamper i hjemmet har mange forskellige bølgelængder, og lyset er ikke koncentreret eller fokuseret, hvilket også betyder, at lyset spreder sig i alle retninger. Det at nogle lasere kan skære mens andre ikke kan, bestemmes af to ting;
1) hvor kraftigt lyset er 2) hvor koncentreret lyset er. Man kan sammenligne det med evt. vand som kommer ud af et stort rør i et badeland, det kan virke behageligt, mens en meget tynd stråle der kommer ud fra en stoppet bruser føles skærende og ubehagelig. Hvis man så oven i købet også skruede op for trykket ville vandstrålen kunne bryde gennem huden. Hvis vi kigger på terapeutiske lasere, findes der to typer; en “Klasse 3B” og en “Klasse4” laser, begge de terapeutiske lasere er såkaldte kolde lasere, hvilket betyder, de ikke bruges til kirurgi. Det er sådan, at alle lasere er klassificeret fra US Food and Drug Administration efter deres styrke. En “3B” laser er et laserlys som i dens styrke kan gå op til 500 Mw (milliwatt), mens en Klasse4 laser er på mere end 500 Mw (milliwatt). Faktisk er de kirurgiske lasere også Klasse4 lasere, men lyset er mere koncentreret (som den tilstoppede bruser) og har en effekt på over 100 Watt pr. cm2, mod en terapeutisk Klasse4 laser, som har en effekt på mindre end 10Watt pr. cm2. Men efter min mening er udgangseffekten vigtig, for det er netop lysets styrke der bestemmer hvor langt lyset kan trænge ind. Jo kraftigere lys, jo bedre penetration. Hvis du eventuelt tager den indbyggede lygte fra en mobil og lyser ind i din håndflade, kan man ikke se lyset på din håndryg, men hvis du derimod går ud til din bil og tænder det lange lys og sætter hånden for på lygteglasset kan lyset nemt trænge igennem. Så en “3B” laser kan være et udmærket stykke terapeutisk redskab, hvis skaden ligger meget overfladisk, men hvis skaden liggere dybere inde er en “3B” laser ikke kraftig nok. Der er lavet mange målinger på dette, og ingen wattmeter har på dyrekadaver kunne påvise nogen måling der er dybere end 0,5 cm. målt i gennemsnitligt væv, da dette er meget forskelligt alt efter proteinindholdet i cellerne, jo mere vand jo bedre penetration (fedt indeholder meget vand). Hvis man tager en Klasse4 laser (alt over 500 Mw), det kunne evt. være en 12 watts laser ville den kunne trænge 6-8 centimeter ned i vævet. Så med den penetration ville man kunne behandle stort set enhver skade på kroppen. Nogle modeller “snyder” (min personlige mening) ved at sætte tre eller mange flere “3B” lasere sammen, men det laver jo ikke om på styrken af lyset at sætte flere små lys sammen. På samme måde, at hvis en indbygget lygte fra en mobil ikke kan lyse lige så langt som en bils lygter, vil det jo ikke hjælpe at stille fem eller flere personer ved siden af hinanden med hver deres mobiltelefons lygter tændt; det vil lyset jo ikke nå længere af.

Så hvis man har en skade i sit bevægeapparat, hvor man tænker eller har fået af vide af en behandler, at laser burde være et terapivalg, så spørg efter om det er en “3B” eller “Klasse4” laser.

En anden ting man ved omkring laser er lysets bølgelængde. En bølgelængde måles i nanometer (en nanometer = en milliardtedel af en meter), og laser er lys der ligger i enden af det øjet kan opfange og langt ude over hvad øjet kan opfange. I virkeligheden kan det menneskelige øje opfange alt lys som ligger imellem 400-700 nanometer, hvilket er meget lidt. Laserlys ligger på mellem 635 til 1000 nanometer. Det betyder at øjet kan opfange laserlys der ligger fra 635 til 700 nanometer, men der er altså også laserlys fra de 700 til 1000 nanometer som øjet ikke kan se. Da lyset er meget koncentreret, retningsbestemt kan dette ødelægge vores synsnerve (nervus opticus), fordi øjets linse opfanger alt lys og pakker det yderligere sammen ned til nerven. Herved bliver lyset så koncentreret, at nerven kan ødelægges ved direkte laserlys i øjet, hvilket er grunden til både patienten og terapeuten skal have briller på.

Man har forsket rigtig meget i de forskellige bølgelængder mellem de 635 til 1000 nanometer, for at finde ud af hvilke bølgelængder der er optimale. Man kan sige der findes ikke nogen magisk bølgelængde der kan påvirke vævet positivt på alle måder. Det man har fundet ud af er, at bølgelængder på den høje ende af skalaen (i nærheden af de 1000 nanometer) har en større indflydelse på vandet i cellerne, hvor lyset strækker og bøjer molekylerne og derved opstår der en varme i cellerne som har en gavnlig virkning på både cirkulationen og trækker mere blod til det område hvorpå der lyses. I blodet er alle de næringsstoffer og stoffer i det hele taget som skal sørge for væv heler.

Bevæger man sig længere ned, f.eks. mellem de 850-950 nanometer, har man påvist, at man kan binde mere ilt til cellerne, da man påvirker de røde blodlegemers hæmoglobin virkning (celle oxygenation), da iltning er essentielt for vores celler og ved heling af en skade. Igen mellem de 800 til 850 nanometer, har man påvist at cellerne hurtigere omdanner næring til energi (ATP produktionen) hvis de er påvirket med lys omkring det spektrum. Det lys man kan se på en laser (typisk det røde) omkring de 650 nanometer, har man fundet ud af virkelig kan fremme sårhelingen og dannelsen af nyt hudvæv. Her vil det jo pga. penetrationen også være helt ligegyldigt om man brugte en “3B” eller “Klasse4” laser. De forskellige laser-producenter kan jo have valgt forskellige bølgelængder ud fra hvad man vil forsøge at stimulere. De fleste “Klasse4” lasere har indbygget flere lasere i den samme probe, hvilket betyder de “skyder” med flere lys på en gang; en enkelt producent, K-laser har hele fire bølgelængder, og andre har tre.

Den sidste ting der afgør om laseren er virkningsfuld er om lyset er konstant eller om det slukker og tænder, og hvor hurtigt det slukker og tænder. Dette kalder man for hertz (HZ). Hvis lyset hele tiden er tændt vil der hobe sig en meget kraftig varme op i cellerne, hvilket de ikke kan holde til i længden, men omvendt kan det være rigtig godt hvis laseren har denne egenskab, for at varme det behandlende væv op og trække blod til. Igen har man undersøgt, især K-laser i USA går meget op i dokumentation bagved det de skaber, at hvis lyset tænder og slukker langsomt (lav HZ) vil det primært virke på knogler og brusk, hvilket kunne være til heling af brud eller slidgigt. Omvendt hvis lyset slukker og tænder hurtigt (høj Hz), har det en bedre virkning på muskelvæv. Derfor har en K-laser 11 såkaldte protokoller, hvilket betyder at den egentlig har 11 programmer i et behandlingsprogram. Den starter med at varme vævet op med et konstant lys, herefter tænder og slukker den langsomt (lav hz) i en periode, og gradvist øges hertz således den 10. protokol tænder og slukker meget hurtigt, og sidst slutter den igen af med et konstant lys der øger cirkulationen. På den måde kan terapeuten næsten være ligeglad med hvad for noget væv der er beskadiget, da laseren egentlig behandler alt væv igennem disse protokoller.

Der findes meget dokumentation på lasers virkning, specielt på sårbehandlinger, men vores erfaring her på Klinik Lasota er at især skader i bindevævet (som ikke indeholder meget blod) heler langt hurtigere end hvis man ikke gav det laser. En del behandling på dyr har dokumenteret dette. Skader på bindevæv kunne være ledbåndsskader, diskusprolaps, menisklæsioner, seneskader (achillessene, jumpersknee, osgood Schlatter, tennisalbue) og mange andre, men også skader på nervevæv og bruskskader, ser vi en effekt vi aldrig vil kunne afhjælpe uden dette udstyr.

Typisk skal man regne med 6-10 behandlinger afhængig af skadens alder og patientens generelle sundhedstilstand.

Du kan se priserne her

Terapi gør på ingen måder ondt, men giver en behagelig varme, og ved nogen er effekt umiddelbar.

Har du yderligere spørgsmål til laserbehandling, så send dem til os på mail: info@lasota eller ring ind på telefon: 75 91 57 68.

De bedste terapeutiske hilsner

Jan Lasota, Klinik Lasota

By | 2016-10-24T11:50:06+00:00 oktober 24th, 2016|Klinik Lasota|0 Comments

About the Author: